Kikærtebøffer med søde kartofler og spidskålssalat
- 4 Personer
Kikærtebøffer
240 g | kikærter (kogte) |
20 g | hørfrø |
0.5 dl. | vand |
1 stk. | løg |
300 g | søde kartofler |
1 tsk. | stødt spidskommen |
0.5 tsk. | fint salt |
lidt | peber |
60 g | fuldkornshvedemel hvid |
1 bundt | bredbladet persille gem evt. lidt til pynt |
Sprød spidskål
1 stk. | spidskål ca. 1 kg |
0.5 tsk. | sukker |
0.5 tsk. | fint salt |
2 stk. | æbler |
Yoghurtdressing med hvidløg
1 dl. | yoghurt naturel 1,5% |
1 fed | hvidløg |
0.5 tsk. | fint salt |
lidt | peber |
Tilbehør
200 g | fuldkornsbrød |
Sådan gør du
-
1Skyl kikærterne godt og afdryp. Rør hørfrøene sammen med vandet, og lad det trække i 10 min. til en tyk og geléagtig konsistens. Hak løget groft, skræl de søde kartofler og riv dem groft. Kom halvdelen af kikærterne i en foodprocessor sammen med løg, hørfrøblandingen, spidskommen, salt og peber, og blend til en jævn og cremet konsistens. Hvis du ikke har en foodprocessor, kan du også bruge en stavblender.
-
2Kom blandingen i en skål, og vend med resten af kikærterne, groftrevet sød kartoffel, hvid fuldkornsmel og finthakket persille. Lad farsen hvile i ca. 30 minutter. Er farsen våd og usammenhængende, skal du tilsætte lidt mere mel. Tænd ovnen på 200 grader. Form farsen til 8 bøffer, og læg dem på en bageplade med bagepapir. Bag kikærtebøfferne i ovnen i ca. 30 minutter, til de er gyldne.
-
3Halvér kålen. Fjern stokken og de yderste blade, og snit kålen fint. Drys med salt og sukker og kram kålen godt. Skær æblerne i tynde både, og vend med kål.
-
4Pres hvidløget og bland sammen med de øvrige ingredienser. Smag til med peber. Servér sprød spidskål til kikærtebøffer med yoghurtdressing og groft brød.
Tip!
Brug væsken fra dåsen med kikærter som erstatning for fx æggehvider i veganske dressinger og mayonnaise eller til at lave marengsbunde. Kikærtebøfferne kan også bruges som burgerbøffer!