Den rigtige plastik holder frugt og grønt frisk

Hvorfor er emballage nødvendigt til frugt og grønt?

»Emballage er meget udskældt, og man skal bare kigge ned i affaldsposen for at forstå hvorfor. En stor del af det, vi smider ud hver uge, er emballage fra vores mad. Men det er vigtigt at sige, at uden emballage holder langt de fleste fødevarer i meget kortere tid, end hvis de er pakket ind. Og i det store billede udgør miljøbelastningen ved emballagen måske omkring 5 procent af den samlede miljøbelastning ved et produkt. 15 procent af miljøbelastningen kommer ved transporten, og 75 procent sker i produktionsleddet. Det allervigtigste er, at mad bliver spist. Hvis man undgår emballage og dermed må smide mad ud, belaster man miljøet forholdsvis meget.« 

Kan man helt undgå emballage?

»Hvis der er kort vej fra høst til spisebordet, kan du i langt de fleste tilfælde sagtens undvære emballagen. De grøntsager, du har gravet op om formiddagen, kan godt holde sig friske, til du begynder at lave aftensmad, men i mange tilfælde er emballage nødvendig. Frugter og grøntsager er levende organismer, og i mange af dem sker der forandringer og en udvikling af smagen, selvom du har høstet, og her er valget af den rigtige emballage nødvendig, hvis du skal have friske madvarer. En lille del af frugterne og grøntsagerne dog kan sagtens klare sig uden emballager. Et hvidkålshoved og et løg har en ydre skal eller et vokslag, der beskytter mod udtørring. Derfor er det ikke nødvendigt at pakke dem ind for at sikre lang holdbarhed.«

Hvordan får man så frugt og grøntsager til at holde sig længe?

»Når du spiser nye danske kartofler eller gulerødder i det tidlige forår, er der tale om grøntsager, som lige er høstet og som ikke er færdige med at vokse. De har en høj respiration og holder ikke ret længe. Især ikke hvis toppen på guleroden stadig er på. Toppen suger fugten væk fra roden og gulerødderne bliver hurtigt slatne. Derfor skal gulerødder med top pakkes ind. Det gælder i øvrigt alle rodfrugter, som tørrer hurtigt ud og bliver slatne, hvis de ligger på køkkenbordet. Omvendt kan både kartofler og gulerødder holde sig friske i mange måneder, hvis de vokser færdigt i marken og bliver opbevaret koldt og tilpas fugtigt. Det er derfor, at man kan få danske gulerødder og kartofler hele året rundt.«

 

Hvad er den rigtige emballage?

»Alle frugter og grøntsager lever stadig, selvom de er høstet. Tag for eksempel kartofler: Der er ikke én rigtig emballage til kartofler. Hvilken emballage, man skal bruge, afhænger af, hvor modne kartoflerne er, hvordan de er opbevaret og hvor hurtigt de skal sælges. Hvis du har nogle kartofler, der er fra efteråret og vinteren, kommer de typisk i en pose, uden synlige huller i plastikken, men der er små huller, der er lavet med laser. De huller er lavet, så kartoflerne kan respirere og ånde. Er kartoflerne helt nye, er de ofte i en pose, hvor hullerne er mere synlige. De store huller skal sikre, at kartoflerne stadig kan ånde og samtidig komme af med vanddampen – ellers kommer kartoflerne til at mangle ilt og bliver alt for fugtige og rådner. Et hul skal være nøjagtigt så stort, at der kan komme nok ilt ind til grøntsagerne og så de kan komme af med noget af vanddampen fra respirationen, for det gør forskellen på, om kartoflerne holder sig friske eller bliver uspiselige hurtigt.«

Skal jordbær være i papbakker?

»Det er svært at lave gode jordbær, der har lang holdbarhed, og derfor er den rette håndtering og emballage vigtig. En papbakke med jordbæk er nærmest symbolet på dansk sommer. Fordelen ved en papbakke er, at den beskytter jordbærrene mod stød og emballagen er nem at genbruge. Den kan ryge lige i papcontaineren. Men papbakken beskytter ikke mod udtørring. Den lader fugten slippe nemt væk, så jordbærrene tørrer ud og bliver triste at se på, hvis de ikke bliver spist nærmest med det samme. For mange sorter af jordbær vil en plastikbakke med et beskyttende låg være den bedste emballage, når man ser på, hvordan man bedst får bærrene til at holde i supermarkederne. En anden mulighed er en trækasse med et beskyttende lag plastic hen over. Hvis man lægger mærke til det, så er de lagt i kassen, så den grønne hase vender ned mod bunden af kassen. Det er for at beskytte hasen mod at tørre ud og det øger holdbarheden.«  

 

Hvordan arbejder I med at øge holdbarheden?

»En række naturlige olier fra planter som timian og oregano har antibakterielle egenskaber, og derfor har vi undersøgt, om man kan tilsætte olierne til emballagen, hvor den langsomt frigives, for at forlænge holdbarheden. Olierne havde ikke den forventede virkning. Desuden satte olierne sig i produkterne, der dermed ændrede smag. Samtidig ødelagde olierne celler, hvis vi brugte for meget, men havde absolut ingen effekt, hvis vi brugte for lidt. Så det var en svær balancegang mellem at beskytte og skade.«

 

 

Kommer der mere miljøvenlige emballager på markedet?

»Sidste år gennemførte jeg sammen med min forskningsgruppe forsøg med indpakning i forskellige typer af plastik. Målet var at finde den optimale emballage, så man kunne forhindre råd i grøntsager. Overordnet set findes der 2 forskellige typer af plastik, den traditionelle og den biobaserede. Da vi pakkede gulerødder og pastinakker ind i de forskellige typer emballage, kunne vi se, at emballage lavet af biomaterialer i langt højere grad begrænsede væksten af rådfremkaldende bakterier. Bioplasten er mindre tæt for vanddamp end almindelig plastik, og under forsøget var der tydeligt mindre vand i pakkerne med bioplast, og det betyder, at rodfrugternes overflader er mere tørre, hvilket igen giver færre angreb af svampe og bakterier.«

Hvad siger forbrugerne til emballage af nye slags plastik?

»Kun 33 procent af forbrugerne var positive over for den bioplastik, der gav den bedste holdbarhed, blandt andet fordi posen for dem mindede om en brugt pose. Så en af udfordringerne er klart at give forbrugerne mere information om opbevaring og emballering af frugt og grønt, for de har ikke selv mulighed for at bedømme om en emballage er miljøvenlig eller ej. «