Corona: Sådan undgår du at blive svindlet på nettet og af mails

Svindlere benytter coronakrisen til at forsøge at lokke følsomme oplysninger ud af danskerne. Derfor skal du passe særligt godt på dit digitale liv for tiden. Samvirke har samlet en række råd, der skal beskytte dig mod mailsvindel, phishing og identitetstyveri på nettet.

Politiet advarer mod falske sider og snydemails. Tjek blandt andet om afsenderen er troværdig, og ring tilbage, hvis du har brug for få bekræftet vedkommendes identitet.

Politiet advarer mod falske mails, hjemmesider og sms’er

Modtager du sms’er fra folk, du ikke kender? Og bliver der hurtigere fyldt i din mailbakke med tvivlsomme beskeder fra folk, du ikke kender? Du er ikke den eneste, der er ramt.

 

Politiet advarer om, at coronakrisen har fået flere kriminelle til at forsøge at lokke personlige oplysninger ud af dig end normalt.

 

Du kan blive lokket til at sende private oplysninger via både sms’er, mails eller over telefonen, men det er vigtigt, at du bruger din sunde fornuft.

 

Politiets råd er:

 

  • Undgå at bruge dit CPR-nummer eller NemID til at logge ind på sider, hvor du ikke normalt ville logge ind med de informationer.
  • Log kun ind steder, hvor du normalt logger ind.
  • Skift dit NemID-login til noget andet end dit personnummer. Det kan du altid gøre på nemid.nu
(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Tjek links og ring tilbage

Ud over  politiets gode råd er der en række andre ting, der kan beskytte dig mod it-kriminelle. Vi har samlet en række gode råd fra artikler, der tidligere har været udgivet i Samvirke:

 

Hold øje med de links, der er i mails, du modtager. Hold først musen over linket for at se, om det er en troværdig adresse. Er du den mindste smule i tvivl om, hvorvidt en mail er troværdig, så ring op til den, der har sendt den, i stedet for at følge instruktionerne i mailen.



Læs mere om, hvordan du ser, om en mail er troværdig 

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Spot de falske netbutikker

Er et tilbud for godt til at være sandt, så er det sikkert heller ikke sandt. Webbutikker forsøger også at snyde godtroende danskere, og en række gode råd kan hjælpe dig til at se, om en netbutik har rent mel i posen.

 

Læs mere om, hvordan du spotter en falsk netbutik

Beskyt dig selv mod identitetstyveri

Det kan blive særligt indbringende for de kriminelle, hvis det lykkes at stjæle din identitet. Med dine personlige oplysninger, din NemID og dit CPR-nummer kan kriminelle for eksempel optage lån i dit navn.

 

Læs mere om, hvordan du beskytter dig mod identitetstyveri