Bakterie kan rense dit drikkevand for pesticider

Grundvandsbeskyttelsen er ikke tilstrækkelig

Danmark får 97 procent af alt drikkevand fra grundvandet, men ofte melder danske vandværker om fund af pesticider, der gør, at boringer må lukke. Danmark er nemlig et af de mest opdyrkede lande i verden, hvor det konventionelle landbrug stadig er dominerende, og det konventionelle landbrug hænger uløseligt sammen med brug af pesticider. For at at passe på grundvandet er der en række love, som begrænser, hvilke stoffer der må bruges, og hvor de må bruges. De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) har udpeget områder med særligt gode grundvandsmagasiner og indført reguleringer for at beskytte grundvandet de steder.

Grundvandet er stadig fuld af pesticider

Det har imidlertid vist sig, at beskyttelsen ikke har været tilstrækkelig, for der bliver fundet flere og flere pesticider i grundvandet.

»Det er både, fordi vi er blevet bedre til at analysere for pesticder, og fordi der tidligere har været en formodning om, at vi fandt fortidens syndere – pesticider, der blev forbudt i 80'erne og 90'erne. Men vi finder også stoffer, der er blevet brugt i 00'erne, som man ikke troede udgjorde en risiko for grundvandet, men har vist sig at gøre det,« forklarer Jens Muff, lektor ved Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet.

Forurenet grundvand betyder enten dispensation eller lukning af boring

I øjeblikket skal man søge om en midlertidig godkendelse til at bruge mere avanceret rensningsteknologi, når der findes pesticider i vandet. Den danske lovgivning tillader nemlig ikke som udgangspunkt avanceret teknologi, fordi man frygter, at samfundets respekt for det rene grundvand vil forsvinde med øgede muligheder for at rense det. 

»Det er en fin tankegang at tvinge folk til at passe på grundvandet ved at sige, at man kun må rense det minimalt, men vi bliver nødt til at indse, at det efterhånden nogle steder er nødvendigt med andre teknologier,« påpeger Jens Muff.

En bakterie kan være løsningen på det forurenede grundvand

En af de teknologier, der i fremtiden kan bruges til at rense grundvandet for pesticider, hedder MEM2BIO og er en kombination af to kendte teknologier – biologisk rensning og membranteknologi.

Forskere fra Aarhus Universitet har fundet en bakterie på en gård, hvor der tidligere har været spildt et bestemt pesticid. Bakterien bruger pesticidet som føde, hvilket gør den oplagt til at rense vandet. Derfor har forskerne tilsat den til den slags sandfiltre, der allerede er en del af den almindelige rensningsproces i vandværkerne.

Gode levevilkår er vigtige for bakterien

»Bakterien kan fjerne pesticidet i omkring en uge, men så bliver den udkonkurreret af de andre naturligt tilstedeværende bakterier, der fjerner f.eks. jern og ammonium i vandet. Bakterien lever kun af det bestemte slags pesticid, og koncentrationen af det er ikke høj nok til, at den kan overleve, men alligevel for høj til, at vi kan bruge vandet som drikkevand,« siger Jens Muff. 

Forskerne lader det pesticidholdige vand løbe gennem så finmaskede membraner, at pesticiderne bliver filtreret fra. Det gør, at man får et koncentrat med et højt indhold af pesticidet, som man bagefter kan føre gennem sandfiltret med de pesticidædende bakterier.

Forskerne vil lede efter flere bakterier til at fjerne andre pesticider

Forskerne afprøver nu, om rensningsteknologien kan fungere uden for laboratoriet, og de satser på et positivt resultat til august. 

I 2018 blev det pesticid, bakterien lever af, fundet i 16,8 procent af vandværksboringerne i Danmark, hvilket gjorde det til det tredje hyppigst forekommende pesticid.

»Vi regner med, at teknologien skal implementeres ved flere boringer, selvom det er en lidt mere kompliceret teknologi, end der almindeligvis er tilladt,« siger Jens Muff.

Den pesticidædende bakterie kan kun nedbryde en bestemt slags pesticid. Derfor arbejdes der på at finde lignende bakterier, der kan nedbryde andre pesticider.