Vi menneskeliggør hunden
Hunden skal ligesom os også skal vide, den har det godt. Derfor skal den have resterne fra aftensmaden serveret i sofaen eller have en gave i form af et lækkert, dyrt halsbånd med små lysende kødben. Men det, vi selv sætter pris på i livet, er ikke nødvendigvis det samme som det, hunden sætter pris på.
Det er helt rigtigt, at man skal give sin hund kærlighed og opmærksomhed, men hvis man begynder at menneskeliggøre hunden og overføre vores egne behov og følelser til den, kan det lige pludselig blive et problem.
Derfor er der ofte nogle misforståelser mellem menneske og hund, hvor vi som ejere tror, at vi er gode ved hunden, uden at vi faktisk er det.
Hunde og mennesker er ikke er ens
Start helt grundlæggende med at erkende, at hunde og mennesker ikke er ens. Det lyder banalt, men nogle gange kan man blive fristet til at tro, at hunden også har de samme behov og tænker som os, mener Lise Lotte Christensen, der er adfærdskonsulent i Dansk Kennel Klub.
»Alle hunderacerne, vi kender i dag, nedstammer fra ulven. Ligesom ulven er hunden et meget socialt flokdyr, som kommunikerer med kropssprog, og de trives i familiestruktur ligesom os mennesker. Derfor trives hunde i familiens selskab, og de vil gerne samarbejde og kommunikere med os,« siger hun.
Men hunden er også et rovdyr med medfødte rovdyrssanser- og instinkter. Og selvom den får serveret mad i hundeskålen, så vil den forsøge at fange vildt, hvis muligheden byder sig.
(Artiklen fortsætter efter annoncen)
Vær konsekvent over for hunden
»Når vi tager hunden til os, skal vi bygge bro mellem arterne og give hunden det, den har brug for. En hund har eksempelvis brug for forældre, der passer på den, dækker dens behov og som kærligt og konsekvent viser den, hvad den skal og ikke skal,« siger Lise Lotte Christensen.
Derfor nytter det ikke noget, hvis halvdelen af familien eksempelvis lader hunden hoppe op i sofaen og fodrer den ved bordet, mens den anden del skælder hunden ud for præcis samme adfærd.
I modsætning til os mennesker forstår hunden ikke, at den i nogle tilfælde må noget, hvor den i andre tilfælde ikke må. Det gør kun hunden forvirret og utryg, hvis vi ikke er konsekvente over for den.
(Artiklen fortsætter efter annoncen)
Hundesnoren og hundekurven skal være billig
Lise Lotte Christensen ser også en tendens i, at vi i stigende grad er begyndt at købe dyrt udstyr til hunden, fordi hunden skal forkæles. I virkeligheden er den eneste, vi forkæler, dog os selv.
»Når man giver sin hund dyrt tøj på eller har overarbejde i en uge for at få råd til en dyr hundekurv, så er man mere tilbøjelig til at miste fokus på hundens egentlige behov – eksempelvis at hunden hellere ville lege i parken eller rulle sig i skovbunden,« siger hun.
Bliver man mere sart overfor udstyret, kommer man måske til at skælde hunden ud over, at den 6 timer tidligere bed i hjørnet af den nye, dyre hundeseng, og så bliver hunden virkelig forvirret.
Hunden klarer sig ligeså godt med en blød men billig kurv og et simpelt halsbånd. Den ved alligevel ikke, hvor mange penge, det har kostet.
Hunden skal ikke bæres, med mindre den er hvalp, gammel eller syg
Hunde bruger megen energi på at bruge deres sanser. De elsker at lugte, se og høre, hvad der foregår rundt om dem. Hvis du tror, at du skåner hundens ben ved at bære den, snyder du den faktisk for at opleve tingene i hundehøjde.
Hundes evne til at kommunikere og forstå os skal trænes og vedligeholdes. De skal mødes i øjenhøjde med andre hunde, hvor de kan bevæge sig frit omkring. Man fratager hunden den mulighed, når man bærer på den. Specielt små hunde kan have problemer, hvis de sidder i en cykelkurv og kigger ned.
»Hvis hunden er gammel, syg eller der er tale om en helt lille hvalp, der ikke skal gå så langt, så kan man selvfølgelig have hunden i en taske eller cykelkurv. På den måde kan man spare hunden for transporten, og så kan den bruge energien, når den kommer frem til parken, men jeg må indrømme, at jeg nogle gange ser på folk, der bærer deres hund og tænker: Hvad er grunden?« siger Lise Lotte Christensen.
Aldrig for sent at træne hunden
At give hunden det gode hundeliv handler også om at hund og ejer forstår hinanden, og at man træner sig til de gode vaner, men det kan nogle gange være nemmere sagt end gjort. Derfor anbefaler Lise Lotte Christensen også, at man kommer hurtigt i gang med at træne sin hund.
Det er ligegyldigt, om man er hundeejer for første eller fjerde gang i livet. Hund og ejer lærer hinanden at kende gennem træning, men hvis træningen bliver udskudt over længere tid, opnår man ikke det kendskab, man måske ønskede, da man ville have hund i første omgang.
»Hvis man ikke får trænet sin hund i god opførsel og kommunikation med os og andre hunde, så oplever hunden måske, at god oplevelse er, det vi oplever som unoder som gøen, at den hopper op i møbler og så videre,« siger Lise Lotte Christensen, adfærdskonsulent i Dansk Kennel Klub.
Det er dog aldrig for sent at komme i gang, fortsætter hun.
»Man kan altid starte op på belønningsbaseret træning med sin hund og sætte dig nogle mål og delmål for, hvad den skal lære. Det er mere overkommeligt, end du vil lære din hund alt ting på én gang.«
En forkælet hund er en aktiv hund
Nogle hunde er skabt til at være meget aktive og andre mindre, men de vil alle gerne have liv og indhold i dagen. I naturen ville hunden bruge en stor del af dagen på at søge føde, og den glæde kan vi let komme til at fratage dem ved blot at give dem foder i skålen.
Lad derfor hunden bruge sanserne og hovedet, når den skal have mad. Lad den søge efter tørfoderet på græsplænen eller i en bold eller terning, hvor den skal yde en indsats for at få foderet ud og giv den gnaveben som en del af dagsrationen.
»Jeg taler tit med folk, der siger, de har en forkælet hund. Men det, de mener med forkælet, er ofte, at hunden ikke skal lave noget i løbet af dagen, og at foderet bliver serveret i en skål og spist på 2 minutter. Jeg mener, at en forkælet hund er den, der bevæger sig, oplever noget og arbejder for føden, for hunde vil rigtig gerne arbejde,« siger Lise Lotte Christensen.
