sygdom

Hjælp, min ven har fået en svær depression

Det er lidt af en udfordring, når en god ven går helt i sort. Man vil gerne hjælpe sin deprimerede kammerat, men kan let blive ramt af magtesløshed og have svært ved at finde ud af, hvad man skal gribe og gøre i. Praktiserende psykolog Gunni Damborg giver gode råd.

Mange deprimerede vil undgå kontakt

Mange mennesker, der får en svær depression, vil være afvisende og undgå kontakt. I den situation er det en svær opgave at være en god ven, der gerne vil støtte og hjælpe. Her er psykolog Gunni Damborgs gode råd til, hvordan man kan gebærde sig.

Stik en finger i jorden, før du kommer på uanmeldt besøg

De fleste deprimerede magter ikke at tage kontakt, og det kan være svært at vurdere, om man så skal komme på uanmeldt besøg. Men det kommer helt an på, hvilken relation man har, så man må lytte til sin mavefornemmelse og sin erfaring for, hvordan vedkommende vil reagere. For nogle kan et uanmeldt besøg føles som et overgreb, og for andre vil det være en god hjælp. Hvis vedkommende bor alene, vil han eller hun måske slet ikke lukke op. Hvis vedkommende bor i en familie, skal man ikke blive overrasket over, at den deprimerede gemmer sig væk eller går ind i soveværelset og lukker døren.

Som en god ven skal man ikke glemme, at partneren måske vil være glad for et besøg. Vedkommende har også brug for omsorg og hjælp til at kunne være så tæt på et meget deprimeret menneske. Det ’smitter’ virkelig, og det er let at blive påvirket af alt det tungsind, der fylder hjemmet.

Hvad er depression?

Depression er en psykisk sygdom. Den viser sig ved vedvarende nedtrykthed, nedsat lyst og interesse, nedsat energi og øget træthed. Det er en sygelig tilstand, som ikke skyldes dovenskab, personlig svaghed eller mangel på evne til at tage sig sammen.

Man skelner mellem svære, moderate og lettere depressioner.

Depression opstår i et samspil mellem medfødt arvelig sårbarhed og andre, ofte ydre belastende forhold. Man regner med, at arvelige forhold forklarer ca. halvdelen af den variation, der er i, om man udvikler depression eller ej. Andre, ofte ydre forhold, forklarer den anden halvdel.

I mange tilfælde har den deprimerede forud for depressionen oplevet stressende begivenheder i sit liv eller hændelser, som beskrives som smertefulde eller skamfulde. Hændelsen kan være et reelt tab, men det kan også være knyttet til egne forventninger om andre eller en selv.

Kilde: Sundhed.dk

Glem de gode råd, men vær lydhør

Alle føler, at de har noget at bidrage med, men typisk kan den deprimerede slet ikke rumme det og bliver krænket over gode råd, som ’du skulle prøve at gøre dit eller dat’. En af mine klienter refererede en veninde for at sige: ’bare op på hesten igen’. Hun kunne have slået hende ihjel. De fleste deprimerede er enten meget triste og kede af det, eller også er de nærmest følelsesforladte og kan slet ikke sætte ord på deres følelser.

Det vigtigste er, at man stiller sig selv til rådighed; kommer forbi med noget mad, er meget lydhør, giver udtryk for, at man er bekymret for vedkommende, og spørger ind til, om man på nogen måde kan være til hjælp. Måske skal man bare komme forbi i fem minutter eller gå en lille tur. Som regel bliver en deprimeret person hurtigt træt, så måske skal man slet ikke sige noget, men bare sidde og holde i hånd og acceptere tavsheden.

Døden bør ikke være et tabu

I en alvorlig depression er det ikke ualmindeligt at have tanker om døden. Det kan være svært at håndtere for pårørende. Men når man har det, som de har det, ønsker man at have det på en anden måde. Man kan blive så formørket, at man ikke kan se nogen anden udvej end at tage sit eget liv. Det beror også på selvbebrejdende tanker, som at man ikke fortjener at leve, og at ens familie ville være bedre tjent med, at man slet ikke var der.

Giv udtryk for at du bliver bekymret

Hvis vedkommende begynder at kredse om døden, skal man snakke åbent om det. Man kan for eksempel sige ’Det lyder, som om du har det så dårligt, at du ikke magter at være her mere, og at du tænker, at den eneste måde at få det til at stoppe på er at tage dit eget liv’. I den situation skal man arbejde på at hjælpe den deprimerede til professionel hjælp. Man skal ikke afvise at tale om det, men tage det meget alvorligt og give udtryk for, at man bliver bekymret for, om vedkommende kan holde til det.

Hvis man er så bekymret, at man frygter, at vedkommende vil gøre alvor af det, skal man aktivt handle på det. Her må man underkende den deprimerede og tage kontakt til vedkommendes læge, som så vil vurdere, om den deprimerede skal tvangsindlægges. Mens den deprimerede er allerlængst nede, har de færreste energi til at tage deres eget liv. Derfor er det allerfarligst, når de får det en lille smule bedre og får energi til at gøre alvor af det.

Pas på dig selv

Man kan blive ædt op, hvis man er meget tæt på et deprimeret menneske. Det er en hård omgang, fordi man er i kontakt med svære følelser som afmagt, bekymring og vrede, og ofte står det på i lang tid. Derfor er det vigtigt, at man selv bliver ’ventileret’. At man snakker med nogen om sine følelser og bekymringer og får læsset af på de mennesker, der står én meget nær, og som vil have forståelse.

Man kan blive desperat og ked af det og kan faktisk selv udvikle en depression, men hvis man har et tæt netværk med tætte relationer, er det en stor støtte. Ellers skal man søge professionel hjælp. Via sygesikringen kan man få hjælp til psykologsamtaler som pårørende til en deprimeret. Det kan være en lille opmuntring at huske på, at langt de fleste mennesker kommer sig af en depression.

Skaf dig viden om sygdommen

Det kan være en god idé at skaffe sig viden om sygdommen og sygdommens faser, så man får en realistisk forståelse for, hvorfor vedkommende reagerer, som han eller hun gør.

Læs mere om depressioner på sundhed.dk og psykiatrien.rm.dk