Rusten bag rattet: 7 gode råd til dig der gerne vil køre igen
1. Begynd med nogle korte ture på maksimalt en halv time.
2. Kør velkendte steder og kig gerne på et kort i forvejen, så du er forberedt på ruten.
3. Træk vejret dybt. Slap af i hænder og skuldre i stedet for at sidde anspændt og holde krampagtigt på rattet.
4. Andre trafikanter stresser typisk mere end selve kørslen. Går du i stå og føler dig presset, så sæt havariblinket på, mens du genvinder fatningen.
5. Vurdér jævnligt trafikken i bakspejlet og sidespejlene. Væn dig til at tro på det, du ser i spejlene. Så behøver du ikke kigge dig over skuldrene hele tiden.
6. Hvis du føler dig utryg på motorvejen, så bliv i den højre bane. Pres ikke dig selv ud i overhalinger, før du er klar til det.
7. Sæt ord på situationen, hvis der er andre i bilen. Fortæl, at du er urutineret og nervøs. At du koncentrerer dig og derfor ikke snakker så meget – eller måske tværtimod taler uafbrudt! Bed om eller frabed dig kommentarer og gode råd.
Kilde: Kørelærer Frank Jensen, Christianshavns Køreskole