Sådan spotter du, at en mand eller kvinde ved din gadedør måske er en forklædt tyveknægt

Det vrimler ikke med tricktyve, og langt de fleste henvendelser fra fremmede er helt uskyldige, men her er en guide til, hvad du især skal passe på med.

Du skal være på vagt, hvis nogen ringer på din dør og spørger, om de kan låne en telefon.

Du skal  være på vagt:

…hvis nogen ringer på din dør med en mærkelig historie og prøver at lokke dig ud af dit hus. De kan for eksempel fortælle en historie om, at de er komme til at skyde en bold ind i din have, eller at et barn er blevet væk, og de beder dig om hjælp. I mellemtiden kan en anden gå ind og stjæle en taske eller pung i entréen. Lad enten være med at hjælpe, eller sørg for at smække eller låse døren bag dig. 

…hvis nogen ringer på din dør og spørger, om de kan låne en telefon. Hvis din mavefornemmelse siger dig, at det er en dårlig idé at overlade din mobiltelefon til vedkommende, skal du lade være og ikke lukke vedkommende ind i dit hjem. Alternativt kan du gå udenfor med telefonen til vedkommende.  

…hvis nogen ringer på din dør, som du ikke kender og ikke har en aftale med. Her er du i din gode ret til ikke at lukke vedkommende ind. Det kan for eksempel være én, der hævder at være håndværker eller komme fra varmeværket. Her kan du evt. bede personen om at træffe en aftale på telefonen eller sende en mail først.

…hvis den eller de, der ringer på din dør, skaber en meget forvirrende situation, skal du være på vagt og stoppe op. Du kan for eksempel spørge ind til: Hvem de er, hvor de kommer eller bede om et telefonnummer på deres chef. Du skal ikke lukke dem ind. Tricktyve forsøger bevidst at gøre dig forvirret og aflede din opmærksomhed for at kunne komme til at stjæle i et ubemærket øjeblik.

 

Kilde: Det Kriminalpræventive Råd

 

Læs mere om