Kom med på besøg hos en insektfarmer, der tror på nødvendigheden af de små kryb, hvis vi skal kunne brødføde os selv i fremtiden.

Det er først på eftermiddagen en kold og overskyet dag i Københavns Nordvestkvarter. I gården bag en rød murstensbygning leder en dør ned til kælderen, hvor Danmarks første landbrug, der producerer fårekyllinger, holder til. Farmen består af en stålfagsreol med 8 store plastikkasser fyldt med tomme æggebakker stablet oven på hinanden. Fra bakkerne lyder en symfoni af pippende lyde fra de omkring 16.000 fårekyllinger, som er ved at blive opdrættet i kælderen.

Insekter er spiseklare på kort tid 

Hannerne begynder at synge, når de bliver voksne. Det tager typisk 4-6 uger, før de er store nok, til at man kan høste dem. »Jeg giver de voksne fårekyllinger et par dage til at lægge æg, så jeg sikrer, at der er et nyt hold på vej, og produktionen kan fortsætte,« fortæller biolog og grundlægger af Bugging Denmark, Jakob Rukov, som startede farmen i foråret 2016.

Om baggrunden for farmen og arbejdet med insekter fortæller Jakob Rukov: »Min farm er en måde at formidle viden om spiselige insekter. Jeg vil give folk mulighed for at smage fårekyllinger og produkter med fårekyllinger i. Jeg har bl.a. været ude med smagsprøver til messen Copenhagen Cooking, på Roskilde Festival og til bogmesse i forbindelse med udgivelsen af en kogebog med insektopskrifter. Alt, hvad jeg producerer, går til smagninger, og jeg kan sagtens lave insekter nok til events, festivaler, seminarer osv., men skal man lave konkurrencedygtige insekter til salg, skal man uden for byen, hvor kvadratmeterprisen er lavere.«

Insekter er bæredygtig mad

I Danmark, og Vesten generelt, har der ikke tidligere været tradition for at opdrætte og spise insekter, men i takt med den stigende befolkning på verdensplan og et stadig større behov for mere effektiv og miljøvenlig fødevareproduktion kan spiselige insekter meget vel være fremtiden. Jakob Rukov ser det øgede fokus på insekternes potentiale som en nødvendighed, hvis vi skal kunne brødføde os selv på en bæredygtig måde i fremtiden, og han mener, skiftet snart går i gang.

»Noget af det gode ved at producere insekter er, at der er en fornemmelse af uundgåelighed over det. Det handler om de udfordringer, vi står over for i forhold til en klimavenlig og  bæredygtig fødevareproduktion. Vi bliver nødt til at gøre noget anderledes, og insektproduktion kræver langt færre ressourcer end mere almindelig fødevareproduktion,« siger han.

Danmark er på forkant

Den holdning deles af biolog og konsulent hos Teknologisk Institut Lars-Henrik Lau Heckmann. Han har forsket i mulighederne for en etablering af dansk og europæisk produktion af spiselige insekter i snart 5 år og udveksler løbende erfaringer med ildsjæle som Jakob Rukov. Ifølge Lars-Henrik Heckmann er Danmark langt fremme blandt de europæiske lande, når det handler om forskning og udvikling på området.

»Det er vigtigt, at vi får etableret og udviklet en insektproduktion, fordi det giver rigtig god mening for vores fremadrettede, bæredygtige udvikling på kloden. Hos Teknologisk Institut ser vi insekterne som landbrug version 2.0. Hvad vi i dag har af svinefarme i Danmark, kan vi nemt have en tilsvarende størrelse af insektfarme af om 20 år,« siger han.

Insekter smager godt

I kælderen i Nordvest viser Jakob Rukov nogle af sine produkter frem. Det er bl.a. brunkager med insektmel og en æble-ingefærjuice med tørrede, knuste fårekyllinger i til at skylle efter med.

»Insekter smager fint og lidt mildt. Fårekyllinger har en lidt nøddeagtig smag og bidrager med umamismag, hvis man bruger dem i madlavningen. Vi har bare en kulturelt funderet antagelse om, at insekter ikke smager godt, og det kommer nok til at tage tid at ændre den opfattelse,« siger Jakob Rukov.

En af de store fordele ved fårekyllinger er, at de tager smag efter det foder, de spiser. Jakob Rukov fodrer dem bl.a. med gulerødder, som giver insekterne en sødlig smag. Han fortæller, at det handler om at prøve sig frem, indtil man rammer en god smag. Basilikum sætter sig for eksempel rigtig godt i fårekyllingerne, mens den stærke smag fra chili, capsaicin, ikke sætter sig i dem.

»Ideen er, at folk kan ønske en smag, de gerne vil have i fårekyllingerne, som jeg så gør mit bedste for at ramme. Til Roskilde Festivalen i år er ideen at lave en snaps med fårekyllinger, som festivalgæsterne kan prøve, og der skal fårekyllingerne muligvis fodres med salvie, timian eller noget i den stil,« siger han.

Vi skal ændre madvaner

Ifølge madsociolog Jon Fuglsang ligger insekter stadig et stykke fra danskernes hverdagsmenu.

»På eksperimenterede basis er der nogle få, som synes, det er spændende at spise insekter, men snakker vi den danske befolkning generelt, ligger det simpelthen for fjernt fra vores eksisterende mad- og måltidskultur. Vores madkulturelle vaner og forståelse for, hvad der er rigtig mad, er dybt indlejret,« siger han.

Det betyder ikke, at krybene aldrig kommer på vores spisebord, det betyder bare, at det bliver et langt, sejt træk at nå dertil, og madsociologen mener ikke, det kommer til at ske gennem de etablerede husholdninger, men derimod blandt de yngre generationer, der endnu ikke har stiftet familie og stadig er i gang med at definere deres egen madkultur.

På det punkt er fårekyllingefarmer Jakob Rukov enig.

»Madkultur er en supertanker. Den ændrer kun meget langsomt retning. Dog er  barrieren klart stærkest ved det første insekt. Når først man har smagt for eksempel en fårekylling, opdager man, at de faktisk smager meget godt, og at man ikke bliver dårlig af dem. Udfordringen er blot, at man fra barnsben har lært, at insekter ikke er mad. Man skal derfor lige overvinde sig selv og måske minde sig selv om, at 2 milliarder mennesker verden over spiser insekter hver dag,« siger han, mens fårekyllingerne i kasserne bag ham lystigt pipper videre.