medicin

Mytedræber: Man må godt stoppe penicillinkuren før tid

I mange år har man troet, at det var vigtigt at slutte sin antibiotikakur for ikke at risikere udvikling af resistente bakterier, men det forholder sig lige omvendt. Professor Lars Bjerrum fra Københavns Universitet afkræfter den gamle myte.

Ny forskning viser, at antibiotikakure skal kortes ned.

Gammel misforståelse at man skal tage hele kuren

Når man er på penicillinkur, kan det være fristende at stoppe pilleindtaget før tid, hvis man er blevet rask, men i mange år har fagfolk sagt, at det var vigtigt, at man tog hele kuren, uanset hvordan man havde det. Det forholder sig faktisk anderledes. Professor Lars Bjerrum fra Københavns Universitet, der forsker i antibiotikaforbrug og resistensudvikling, siger:

»Det er en myte, vi skal komme til livs. Ved langvarige antibiotikabehandlinger kan der udvikles resistente bakterier. Antibiotika virker alle steder i kroppen. Selvom man bliver behandlet mod halsbetændelse, virker antibiotikaen også i mavetarmkanalen. Derfor er der risiko for, at bakterierne i maven eller tarmen udvikler resistens.«Risikoen for at udvikle resistente bakterier i mavetarmkanalen afhænger af, hvor meget antibiotika man får, derfor giver en lang behandling større resistensudvikling end kort behandling.

Antibiotika

Antibiotika er en fællesbetegnelse for medicin, der slår bakterier ihjel eller får bakterier til at stoppe med at vokse.

En af de meste kendte former for antibiotika er penicillin.

Antibiotika har ingen effekt på virus.

For at undgå, at bakterierne bliver modstandsdygtige (resistente), er det vigtigt at holde forbruget af antibiotika i hele samfundet på et minimum

Kilde: sundhed.dk

Korte antibiotikakure er bedre

Antibiotikakurene er generelt blevet kortere end før i tiden. Lars Bjerrum fortæller, at lægerne godt ved, at man ikke skal ordinere antibiotika i lige så lang tid, som man engang gjorde.

»Der er meget ny evidens for, at det er vigtigt at stoppe behandlingen, når symptomerne stopper, så man ikke risikerer at udvikle resistente bakterier. Det er ny viden, og det er et nyt budskab,« siger Lars Bjerrum. Derfor skal man også stoppe kuren, når symptomerne stopper.

»For lungebetændelse er 5 dages behandling nok. Behandler man ud over det, skaber man kun resistente stammer af bakterier, og det er vi ikke interesserede i. Vi skal stadig have antibiotika, der virker, når vi har brug for det,« siger Lars Bjerrum.

De kortere behandlingstider skal hjælpe med at komme det stigende problem med multiresistente bakterier, som ikke kan behandles med almindelig antibiotika, til livs.

Der er dog nogle få sygdomme, hvor man er nødt til at gennemgå en længerevarende antibiotikakur. Eksempelvis hvis man har knoglebetændelse eller betændelse på hjerteklapperne.

Læs mere om forskningen i JAMA Internal Medicin her.