Sådan laver du sprødt chokoladeovertræk
Det skal du bruge
- Mørk chokolade.
- Et køkken termometer.
- En gryde og en skål, til at lave vandbad.
- En spartel eller en ske til at røre rundt i chokoladen.
- Et stykke bagepapir til at stille den færdige konfekt på.
Sådan gør du
- Sørg for, at der ikke er træk i køkkenet, og at temperaturen er cirka 20 grader.
- Hak 2/3 del af chokoladen groft og resten fint.
- Lav et vandbad.
- Smelt den groft hakkede chokolade over vandbadet.
- Brug termometeret til at holde øje med, hvornår chokoladen rammer 50 grader.
- Tag den af varmen.
- Rør rundt i chokoladen, og tilsæt den finthakkede tredjedel. Målet er, at chokoladen skal ramme 28 eller 29 grader.
- Sæt chokoladen tilbage på vandbadet, og lad den stige til 31 grader.
- Nu er overtrækschokoladen klar.
- Lad konfekten stå og stivne i køkkenet, stil det ikke i køleskabet.