Vi siger for lidt undskyld

Hvorfor er det så svært at sige undskyld?

»Det overfladiske undskyld har vi ikke de store problemer med. Det bruger vi tit for at vikle os ud af en lille misforståelse, og derefter er alt forladt.Nogle mennesker – ofte kvinder, der ikke har det godt i deres liv – kan blive meget pleasende og undskylde alt for meget og for hvad som helst. For dem er undskyld nok mere et udtryk for manglende selvværd. Men et ægte undskyld, som man tager i sin mund, når man har gjort et andet menneske fortræd, og den eneste vej ud af det er at lægge sig fladt ned og sige undskyld, dét kan vi næsten ikke få over vores læber. Her skal man dybest set bede et andet menneske om tilgivelse. Men når man er opfyldt af negative følelser, og man næsten ikke kan være i sig selv, er det meget fristende for den menneskelige psyke at projicere det ud og sige: »Det var altså også, fordi han, hun, chefen, idioten – ja, alle andre end en selv – 

gjorde et eller andet«.«

Hvordan siger man undskyld på en ordentlig måde?

»Det er utroligt stærkt, når et menneske stiller sig op og undskylder – ikke efterfulgt af et »men«. Sætningen skal konstrueres, så undskyld får sin plads, og det må ikke placeres i en bisætning. Det er flot, hvis man er modig nok til at aflevere sætningen med øjenkontakt og eventuelt en berøring. Men det må ikke være skuespil. Det skal være oprigtigt og ægte.« 

Hvorfor er man bange for at sige undskyld?

»Man er bange for at miste anseelse og værdighed, når man står frem og erkender, at man har lavet en forfærdelig fejl, og selv tager ansvar for det. Men det er paradokset i undskyld. Dét, du er bange for at miste, er alt det, du får ved at sige det.«

Hvordan har man det, når man har sagt et ægte undskyld?

»Det rigtige undskyld er lidt ligesom at give en gave. Når vi giver gaver, bliver vi frie og lettede. Det er dejligt at gøre gode gerninger, og vi har det godt med at vide, at vi er ordentlige mennesker. Det er meget uvant for os med det ærlige, rene undskyld, men det er meget stort at sige: »Det var min fejl. Det må du undskylde, det er jeg virkelig ked af.« Det rummer overskud, intelligens og en hel masse superlativer.«

Tak for snakken. Må jeg sige et høfligt undskyld, fordi jeg forstyrrede midt i din frokostpause?

»Det skal du ikke undskylde. Det var kun dejligt at få love til at kloge mig lidt på så spændende et emne.«