Tjek dit BMI - har du en sund vægt?

Det er hverken sundt at være for tynd eller for tyk. Men er du nu blevet for mager eller lidt for rund, eller er det bare noget, du bilder dig selv ind?

Du kan tjekke din BMI på flere måder

Med et spejl, et målebånd og en badevægt kan du nemt få et fingerpeg. Og hvis du vil have et mere uddybende svar, kan du supplere med en professionel fedtprocentmåling. Så ved du, om din vægt er et sundhedsmæssigt problem. Klinisk diætist Jørgen Lohse-Kimura fra Gladsaxe Forebyggelsescenter guider dig her gennem forskellige målinger, som kan fortælle dig, om du burde gøre noget ved din vægt, eller om du måske skulle slappe lidt af.

Sundhedsstyrelsen følger Verdenssundheds-</br>organisationen WHO’s grænser.

• Man er undervægtig, hvis BMI er på 18,5 eller derunder. Her er risikoen for følgesygdomme let forhøjet.

• Man er normalvægtig ved et BMI mellem 18,5 og 25. Her er risikoen for følgesygdomme ikke forhøjet.

• Man er overvægtig ved et BMI mellem 25 og 30. Her er risikoen for følgesygdomme let forhøjet.

• Man er svært overvægtig ved et BMI over 30. Her er risikoen for følgesygdomme meget forhøjet.

 Hvad fortæller dit BMI?

BMI er helt kort fortalt forholdet mellem din vægt og din højde. Det er en forkortelse for Body Mass Index eller på dansk ’krops-masse-indeks’. Dit BMI kan give en hurtig antydning af, om du vejer for lidt eller for meget.

Man udregner sit BMI ved at dividere sin vægt i kilo med (højden x højden) målt i meter.

For eksempel: 87 kg delt med (1,85 m x 1,85 m) giver et BMI på 25,6.

På internettet ligger mange onlineberegnere, der klarer regnestykket, for eksempel på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

BMI kan ikke bruges alene

BMI er kun en rettesnor og kan ikke bruges alene. I nogle situationer kan tallet ligefrem være direkte misvisende. En bodybuilder kan for eksempel have et BMI på 30 uden at være overvægtig – blot fuld af muskler. Man er altså også nødt til at se på kroppens sammensætning og figur.

Nyere undersøgelser peger på, at grænserne er for snævre, og måske bliver den øvre grænse for normalområdet forhøjet, når der foreligger tilstrækkelige videnskabelige beviser, vurderer klinisk diætist Jørgen Lohse-Kimura.

Læs mere om