Tjek dig selv: Hvor gennemsnitlig er du?

De fleste af os har en idé om, hvor meget – eller hvor lidt – vi skiller os ud fra mængden. Men holder fornemmelsen stik? 

Vi dykker ned i statistikkerne inden for 4 af livets hjørnesten:

1. Kærlighed
2. Økonomi
3. Bolig
4. Forbrug

Forhåbentlig kan det gøre os lidt klogere på, hvad de fleste af os egentlig er for nogle.

1. Kærlighed: Størstedelen lever i et fast forhold

Vi starter med kærligheden, og her ser det ud til, at tosomheden har et godt tag i os. Størstedelen af danskerne, eller mere præcist 72,5%, har enten fast partner, kæreste eller ægtefælle ifølge tal fra den store danske sexundersøgelse fra 2018, projekt SEXUS.

Endnu mere idyllisk ser det ud, når man kigger på kvaliteten af de mange forhold, for her svarer 90 procent, at den er enten god eller særdeles god. Så hvis du selv lever med en bedre halvdel, som du er godt tilfreds med, så er du faktisk helt gennemsnitlig, når det gælder kærlighed. 

På den anden side af flertalshegnet og idyllen synes 3%, at kvaliteten af deres forhold er enten dårlig eller særdeles dårlig. Og hele 18% siger, at de har været deres nuværende partner utro.

77% af danskere over 30 år bliver gift

Ægteskabet er ikke den grundpille, det før har været, men alligevel ser det stadig ud til, at normen er at blive gift. I hvert fald hvis man er over 30 år, for her er 77% enten gift, fraskilt, separerede eller enker.

Er man yngre end 30 og gift, er man ikke som de fleste, for her er kun 7% i samme båd.

Det hænger sammen med, at vi er blevet en del ældre, når vi gifter os første gang, som du kan se på grafen nedenunder.

 

Flertallet har ikke haft sex den seneste uge

Vi hopper videre til soveværelset, hvor en del af kærligheden jo også udspiller sig – men ikke hver eneste uge. I hvert fald ikke hos de 58% af befolkningen, der ifølge tal fra projekt SEXUS svarer nej til spørgsmålet, om man havde haft sex med en person af det andet køn inden for den seneste uge. Blandt de 42%, der svarede ja, var der lidt flere mænd end kvinder, og der var også lidt flere fra region Sydjylland og Nordjylland end for eksempel fra region Hovedstaden.

Så hvis du har beholdt pyjamassen på inden for de seneste 7 dage, er du som flertallet, men du er heller ikke langt fra normalen, hvis du har smidt den for en hed lille stund i onsdags – især ikke hvis du samtidig er en mand fra Syd- eller Nordjylland, hvor man åbenbart forstår at holde gang i gnisten.

2. Økonomi: Gennemsnitsdanskeren er millionær

Næste hjørnesten i livet, nemlig privatøkonomien, ser umiddelbart ud til at have godt med sul på, for ifølge tal fra Danmarks Statistik er den gennemsnitlige nettoformue i Danmark 1.102.406 kr., når gælden er trukket fra formuen.

Gennemsnitslønnen er 43.487 kr. før skat

Det er ikke kun formuen, der ser flot ud, for hver måned hiver gennemsnitsdanskeren hele 43.487 kr. hjem før skat. Dog trækker en lille del af samfundet godt op i nøgletallene for vores privatøkonomi. Man taler ofte om den rigeste procent af befolkningen, og for at høre til her skal man tjene over 133.333 om måneden før skat. Så der er gode chancer for, at størstedelen – og måske også du – både tjener og ejer mindre end gennemsnittet.

Tjek din egen indkomst her

3. Bolig: Flest danskere bor i ejerboliger

En af de store poster i privatøkonomien, hvis ikke den største, er boligudgifter. Og det leder os videre til næste stop. Hvis du er som flertallet, bor du i en ejerbolig ligesom 57% af danskerne. 

Det er især, når man er mellem de 30 og 70 år, at man har sat sig godt til rette på ejerboligmarkedet, som det kan ses på grafen nedenunder. Men faktisk er ejerboligen den mest almindelige, uanset hvilken alder man har. Så hvis du har betalt husleje til dig selv hele livet, er du ret gennemsnitlig.

Der bor 2,1 person i hver husstand

Inde bag de fire vægge skal I ikke bo ret meget over 2 personer, før det er over gennemsnittet. I en gennemsnitlig dansk husstand bor der 2,1 person, og de godt 2 personer råder gennemsnitligt over et boligareal på 112,5 m2 (tal: Statistikbanken). Man hører af og til om, at flere bor alene, og med god grund. Siden 1986 er antallet af husstande bestående af én person vokset med omkring 50%, og i dag bor lidt over en million danskere alene. Størstedelen bor dog i en husstand på 2 personer, og derfor er du allermest gennemsnitlig på husstandsfronten, hvis du deler din bolig med en enkelt bofælle, ægtefælle eller noget helt tredje.

4. Forbrug: Vi bruger flest penge på mad, bolig og tøj

Vi laver et sidste stop ved danskernes forbrug, og når man siger forbrug, er det næsten også nødvendigt at nævne corona, som har givet mange økonomer sved på panden. Men mod al forventning er danskernes privatforbrug kun dykket med 2% under coronakrisen. Når man ser på, hvad vores forbrug består af, er de helt store poster bolig, mad og tøj, og måske ikke så overraskende er boligposten størst i Hovedstaden efterfulgt af Midtjylland, som det ses i grafen nedenunder. Men uanset hvor du bor, så er du helt gennemsnitlig, hvis du kan nikke genkendende til, at indkøbskurven hovedsageligt bliver fyldt op med mælk og strømper, efter at huslejen er betalt.

Gennemsnitsdanskeren drikker 12,4 genstande om ugen

Alkohol er en af de varer, vi også godt kan lide at fylde i indkøbskurven. Danskere over 18 år køber ifølge Danmarks Statistik i gennemsnit øl, vin og spiritus svarende til 9,7 liter ren alkohol om året. Det svarer til 12,4 genstande om ugen. Så hvis du får dig et par øl om dagen eller godt kan lide at drikke en flaske rødvin både fredag og lørdag, er du meget gennemsnitlig. Men det tal er faktisk over den anbefalede maksimale mængde, hvis man er kvinde. Som kvinde bør man ifølge Sundhedsstyrelsen holde sig under et forbrug på 7 genstande om ugen, for herunder er der lav risiko for at blive syg på grund af alkohol. For mænd er tallet 14.

Flest køber skrabeæg

På den mere sobre del af indkøbsturen er æggekøleren et sted, hvor vi har ændret vores forbrugsmønster markant. I 2021 er skrabeæg det allermest solgte æg og udgør hvert andet æg, der sælges i Coops butikker. Køber du skrabeæg, er du med andre ord en meget gennemsnitlig æggeforbruger. Men vi skal ikke længere tilbage end 2017, før skrabeæggene lå på en tredjeplads under økologiske æg og de dengang meget populære buræg, men i takt med at buræg blev udfaset, stak skrabeæggene hurtigt af og blev til en førsteplads. Du kan se æggekapløbet udfolde sig i grafen nedenunder.

Spanien er det mest populære feriemål

Foruden det helt nødvendige hverdagsforbrug kan vi danskere godt lide at rejse. I 2019 rejste danskerne i alt 6,5 mio. gange på en lang ferie til udlandet med mindst fire overnatninger. Og når vi rejser ud, er det oftest Spanien, der er destinationen. I 2019 gik 20% af alle lange ferier til Spanien, og i 2019 var tallet 14%, men landet har ligget på en stabil førsteplads siden 2001. Det gør landet til den mest populære feriedestination for danskerne.

Se top 10 over danskernes mest populære feriemål i grafikken herunder