bolig

Til kamp mod skadedyrene

Når det er koldt udenfor, flytter rotter og mus indenfor. Samvirke har været på job med mændene, der bekæmper de ubudne gæster

Bekæmpelse af skadedyr. Foto: Jakob Carlsen

Benjamin Kostiw bekæmper skadedyr. Han og kollegaen John Mogensen har været ude for, at en stor mus havde gemt fire cherrytomater og et høreapparat bag et køleskab.

Kvalmende lugt og lort afslører rotter

Det er rotter, du! Kan du se, det er rottelort?«

Ordene kommer fra servicetekniker Benjamin Kostiw, der sammen med skadedyrsspecialist John Mogensen er taget på opgave i et villakvarter i Virum nord for København. Sammen har teamet fra AJ Skadedyrskontrol netop lirket en gipsplade løs fra en skråvæg på et pigeværelse, der har været plaget af en kvalmende lugt og kriblende lyde fra loftet. På pladen ligger tre små tørre stumper afføring, der ikke er til at tage fejl af.

»Den har rigtig gået og hygget sig,« siger John Mogensen og peger på et ti centimeter langt hul, der er gnavet i isoleringen. 20 millimeter er i virkeligheden alt, hvad en rotte behøver for at kunne komme igennem en åbning.

Sådan undgår du rotter

• Tilse din bolig med jævne mellemrum og sørg for, at der er rent og pænt omkring ejendommen. Lad ikke brændestabler ligge for længe det samme sted, da de udgør en yndet redeplads for rotter, der elsker ro og faste rammer.

• Vær opmærksom på vegetation, der vokser op ad eller tæt på ejendommen. Planter må ikke vokse ind over tagrender.

• Opbevar ikke fødevarer og dyrefoder – nyt som gammelt – i værksteder og redskabsskure, hvor skadedyr nemt kan komme ind.

• Brug hele ejendommens tilhørende kloaknet dagligt. Hvis du har to badeværelser, kan det ene blive tørlagt, hvis det ikke bliver brugt, og så er der større risiko for, at kloakkens beboere søger derhen.

• Tjek desuden jævnligt, at rør, toiletter og faldstammer er intakte og ikke er tilstoppede.

10 øre pr. rottehale

Efter den korte inspektion skruer de to mænd pladen fast på skråvæggen igen. Hvis en rottemistanke bekæftes, overdrager skadedyrsbekæmperne opgaven til den kommunale rottefænger. Sådan har det været siden 1907, hvor Danmark fik sin første rottelov. Dengang håbede man på at kunne udrydde rotten, der var blevet så stort et problem i byerne, at blandt andre Københavns Kommune i flere år præmierede borgerne med ti øre pr. rottehale.

Planen viste sig dog at være for urealistisk, og i 1982 blev loven ændret, så myndighederne nu arbejder ud fra en bekæmpelsesstrategi i stedet. Rotten er stadig et af de mest udbredte skadedyr i Danmark og et dyr, som John Mogensen og Benjamin Kostiw ofte støder på – særligt i disse måneder, hvor temperaturen i perioder er under 0.

Lækkersultne gnavere gnaver løs i boligblok

Små fem kilometer sydpå ligger næste stop for de to skadedyrsbekæmpere. Også her ved en gul boligblok har de genstridige gnavere hærget i den seneste tid, og derfor har John Mogensen og Benjamin Kostiw sat fælder op med spiselig gift for at holde bestanden nede. Metalkasserne med de orange faresymboler findes spredt rundt om bygningen og lokker lækkersultne dyr med en sød duft af slik og fedt. Fordelen ved denne type fælde er, at mus og rotter kan nippe til giften over flere dage, indtil en egentlig forgiftning indtræffer.

»Kort fortalt betyder det, at rotten spiser her og går et andet sted hen for at dø,« fortæller Benjamin.

Han sætter sig på hug ved den første fælde, låser metalkassen op og konstaterer, at al giften er væk. Så finder han to nye portioner gift frem, hver af dem formet som en firkant og med samme farve som vandet i en swimmingpool.

Giften er et antikoagulerende middel, som virker ved at forhindre blodets evne til at størkne, så dyret i sidste ende dør af indre blødninger. Det gør stofferne effektive i bekæmpelsen af mus og rotter, der tilsammen påfører samfundet skader for flere hundrede millioner kroner årligt, og som i værste fald kan smitte mennesker med farlige sygdomme som leptospriose (Weils syge) og leverbetændelse.

Kriblen under gulvbrædderne

Længere nede ad vejen bor Lotte Jakobsen i en lille stuelejlighed. Hun har før haft mus under gulvbrædderne i dagligstuen, og nu er musene vendt tilbage, afslører et hul i konstruktionen omkring terrassedøren. Samlet har John Mogensen og Benjamin Kostiw fundet 14 mus i lejligheden, og Lotte Jakobsen har derfor indtil videre droppet at få monteret det løse gulvbræt under spisebordet igen.

I stedet har hun udstyret det lange bræt med en hjemmelavet hank af gaffatape, så skadedyrsbekæmperne nemt kan få det op. Nede i mørket er en af fælderne klappet. Benjamin Kostiw finder en affaldspose og en lygte frem og lyser på en fladmast mus, der har ladet sig lokke af en rosin. Den stive krop vidner om, at musen har ligget i noget tid.

Mus flyttede fire cherrytomater og et høreapparat

»Det kan ikke være rigtigt, det kan ikke blive ved,« udbryder Lotte Jakobsen.

»Fortæl historien om høreapparatet,« siger Benjamin. John Mogensen giver sig til at fortælle om dengang, en ældre dame kontaktede ham og sagde, at hun mistænkte en mus for at have hugget hendes høreapparat.

»Det lød godt nok mærkeligt, tænkte jeg. Det havde jeg aldrig hørt om før,« siger han. Men da han gav sig til at undersøge sagen, var den god nok.

»Bag køleskabet lå kvindens høreapparat og fire cherrytomater!«

Netop de små overraskelser i hverdagen er det, der ifølge John Mogensen gør arbejdet som skadedyrsbekæmper til det bedste job i verden.

»Nogle gange er det lidt af et detektivarbejde. Man ved ikke altid, hvad man finder, og ikke to dage er ens,« siger han.