Tandlægeskræk opstår i barndommen

Flere frygter tandlægen end døden

Næst efter store højder er tandlægens bor noget af det, der kan få allerflest voksne danskere til at gyse. Omkring 36 procent af den voksne danske befolkning er i en eller anden grad bange for at gå til tandlægen. Ifølge en undersøgelse lavet af Rod Moore, doktor i odontologi ved Aarhus Universitet og projektleder ved Forsknings- og Behandlingscenter for Tandlægeskræk, er der flere, der frygter tandlægen end døden.

Skrækken opstår i barndommen

Tandlægeskræk kommer i forskellige grader – fra en smule nervøsitet til fobisk angst. Af dem, der er i den sidste kategori, skyldes deres stærke tandlægefrygt i 85 procent af tilfældene, at de har været ude for en traumatisk hændelse hos tandlægen, som for de flestes vedkommende skete i barndommen. Årsagen hertil er formentlig, at et barn, når det træder ind på en tandlægeklinik for første gang, og til det er omkring 12 år, er særligt disponeret for at få tandlægeskræk. 

»Det er de år, hvor barnet får indtryk og lærer, hvordan det skal omgås verden. Hvis der pludselig står en voksen – en tandlæge – og gør barnet ondt, uden at barnet forventede det, er det naturligt, at barnet reagerer negativt,« forklarer Rod Moore.

Den dårlige oplevelse vil sætte sig i barnet, som sandsynligvis vil forsøge at undgå tandlægebesøg efterfølgende. Det er første tegn på tandlægeskræk og starten på en ond cirkel, hvor frygten for tandlægens bor stiger i takt med, at tandhygiejnen bliver dårligere.

Tandlæger er blevet mere pædagoiske

Hos Classensgade Tandlægerne i København kommer der dagligt voksne, der er nervøse eller direkte bange for at skulle have tænderne behandlet, men børn med tandlægeskræk er et sjældent syn. Ifølge tandlæge og klinikejer Mia Rimhoff Byrel kunne det tyde på, at færre børn i dag får dårlige oplevelser hos tandlægen.

»Det virker, som om der – både på tandlægestudiet og i den kommunale børnetandpleje – er et meget større fokus på, at det er vigtigt ikke at overskride børns grænser nu, end der var tidligere. Førhen var tilgangen til børnetandpleje lidt mere hårdhændet,« fortæller hun. 

Som tidligere underviser på afdelingen for børnetandpleje på Tandlægeskolen i København ved hun, at børn kræver særlig opmærksomhed, når de ligger i tandlægestolen.

»Børn skal gribes an på en helt anden måde end voksne. Der er andre grænser, der skal overholdes, og man skal vise og fortælle meget mere. Som tandlæge er det en helt anden psykologisk opgave at behandle børn,« siger Mia Rimhoff Byrel. 

Forældrene spiller en vigtig rolle

Forældrene er også vigtige i kampen mod tandlægeskræk. Både Rod Moore og Mia Rimhoff Byrel påpeger fordelen ved, at minimum én forælder er til stede, når et barn skal til behandling hos tandlægen. Det skaber grobund for, at barnet tør sige fra, og giver en basal tryghed – så længe forælderen ikke selv lider af tandlægeskræk, for det mærker barnet med det samme.

»Tandlægeskrækken ligger i luften – også selvom man ikke taler om den,« siger Rod Moore.

»Det er vigtigt, at man som forælder udviser en ro omkring tandlægesituationen. Det er altafgørende for barnets tandlægeoplevelse, at behandlingen foregår i et børnevenligt tempo. Det er også vigtigt ikke at presse barnet ud i noget, det ikke er klar til. Barnet skal give sin fulde accept til det, der skal ske,« forklarer Mia Rimhoff Byrel.

Også derhjemme kan forældrene være med til at forebygge, at de små bliver bange for tandlægen.  

»Det er en god idé ikke at omtale tandlægebesøget som noget særligt, men bare forklare, at det er noget, alle gør en gang imellem – ligesom at gå til frisøren,« siger Mia Rimhoff Byrel. 

Barnet skal selvfølgelig lære, at tænderne skal børstes hver morgen og hver aften. For både børn og voksne er det desuden vigtigt at sørge for at komme regelmæssigt til tandlægen. Rutinen og genkendeligheden skaber tryghed.