Redaktionen anbefaler






I kan nemt lave søde påskeharer ud af et par grene, lidt maling, garn og måske noget fiskesnøre.
Gå på jagt efter grene i naturen, der deler sig i to. Måske har I selv et træ i nærheden, som I gerne må save grene af? HUSK at spørge ejeren først.
I kan også vælge at snitte ørerne, så de får en skrå flade; se mere her.
De første sommerfugle er for længst dukket op. Citronsommerfugl, dagpåfugleøje og nældens takvinge er vågnet af deres vinterdvale, og forbereder sig nu på at lægge æg, så årets kuld af sommerfugle kan komme i vej.
Tag kamera eller mobil med i lommen og gå ud i naturen, og se om du kan "fange" en af de farverige dagsommerfugle.
En blåmusling er enten han eller hun. Hun har orangerødt kød, mens han har cremefarvet kød.
Krabben kan smage med benene.
Vandmænd kan være kvinder. Hos vandmænd ser man forskel på kønnet ved at se på ringenes farve. Hun har rødlige ringe, og han har hvidlige ringe.
Tang sidder fast på sten med hæfteskiver.
Mange ænder har en kråse og ”tygger” deres mad med maven.
Få mere at vide her.
Aktiviteten kræver et stk. banko-plade i print eller på mobil.
Med banko-pladen kan man lave en konkurrence om, hvem der først har pladen fuld ved at finde de ting på stranden, der er på bankopladen. I kan også lave jeres egen bankoplade af en tom æggebakke og give hvert hul navn efter ting i naturen omkring jer.
Lav jeres egen plade til et spil naturbanko eller brug denne.
Det kribler og krabler i jorden. I kan prøve at se nærmere på regnormen. Gå på jagt under visne blade eller i jorden med en lille graveske. Når I har fundet nogle stykker, kan I etablere et lille regnormebo:
Hvor mange forskellige slags kan I finde?
Hvor lang er en regnorm?
Hvad vejer en regnorm?
Leg med i denne lille dyst mod dyrene, der bringer krop og sanser i spil og giver smil på læben! I kan konkurrere mod hinanden i familien – det er smaddersjovt at dyste, især hvis de voksne leger med.
I kan dyste mod nogle af Danmarks seje dyr i disciplinerne:
Se her, hvordan I dyster med dyrene her
Brændenælder myldrer op fra det tidligste forår alle vegne. På trods af den brændende effekt kan den spises og indeholder både masser af jern og C-vitamin. Her er to opskrifter med friske brændenældeskud.
Pluk altid vilde planter til madlavning steder, hvor der ikke er forurening fra f.eks. biler.
Brændenældesalt – et frisk drys på maden
Ingredienser:
Fremgangsmåde:
Prøv brændenældesaltet på kød-, ægge- og fiskeretter
Brændenældepesto
Ingredienser:
Fremgangsmåde:
Brændenældepesto er god i en sandwich eller som dip
Brændenælder er ikke kun til besvær - det kan også være til gavn, hvis du spiser dem.
Mælkebøtterne skyder frem, og nogle steder står de allerede i blomst. De er fantastiske med deres insisterende gule farve midt i alt det grønne og jordfarvede. Ud over at være smukke er de også en god kilde til energirig pollen til de insekter, der flyver tidligt om foråret.
Og vi kan spise dem:
Her kan du få flere gode idéer til anvendelse af mælkebøtter.
Uglegylp er grå totter, der ligger i skovbunden eller i haven, hvor uglen har siddet og fordøjet det sidste måltid.
Uglegylpet indeholder det, uglens mave ikke kan fordøje. Det er grå musehår, knogler og kranier fra mus og andre gnavere og fugle, dækvinger fra biller. Prøv at skille uglegylpet ad og se, hvad I finder. I kan smuldre det forsigtigt eller lægge det i en skål med vand, så opløses det og knogledelene kommer frem.
Se mere om uglegylp på Skoven i skolen
Gå en tur i skoven, og skab jeres helt eget kunstværk, der kan vække undring og begejstring hos andre forbipasserende.
I kan skabe et billede i skovbunden med naturens egne materialer; det kan enten være et sjovt mønster, en regnbue med naturens egne farver, eller et billede af et motiv, som I selv bestemmer.
Det kan være et kæmpe insekt, eller en skov i skoven?
Hvis I har lidt ler med i lommen, kan I opsætte et lille kunstværk på en stamme eller en stub i skoven, eller måske på et træplankeværk hjemme i haven.
Tag gerne et par remedier hjemmefra, så I kan lave fine kunstværker i naturen.
Når I kommer hjem fra turen, kan I arbejde videre med naturen i denne lille naturlog. I kan finde den her, printe den og gå i gang med arbejdet.
Opdagelsesrejsende, videnskabsmænd og forskere har gennem alle tider søgt at forstå naturen og vores plads heri. De går på opdagelse i naturens verden, de observerer, tegner og noterer, skematiserer, skitserer og registrerer. Forskernes arbejde gør dem, og os, klogere på naturens sammenhænge.
Med Den Lille Naturlog vil Statens Naturhistoriske Museum gerne invitere jer med til at udforske, samle viden, finde sammenhænge – og stille nye spørgsmål.
Artiklen er udgivet første gang i 2020 - Samvirke har tjekket og opdateret links i marts 2024
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10