Fyrer du for fuglene? Spar på energien med de rigtige energiforbedringer

Optimer din bolig og spar på CO2-udledningen

Næsten 4 tons CO2. Altså omtrent samme mængde CO2, som der udledes ved at køre 20.000 km i en nyere dieselbil eller flyve 2 personer til New York og hjem igen. Så meget kan jeg og min familie skåne klimaet for årligt ved at isolere vores hus bedre og samtidig udskifte vores gasfyr med en eldreven varmepumpe. Det vil dog kræve en opringning til banken, for de nødvendige indgreb løber op i et par hundrede tusinde kroner, og så er der vel at mærke tale om projekter, der hverken giver os mere plads at boltre os på eller opfylder drømmen om et nyt køkken, som mange, der overtager et ældre hus, sikkert kender til. 

Det er godt 3 år siden, vi købte vores murstensvilla fra 1933, og jeg i den forbindelse gennemgik husets energirapport med forslag til de såkaldte energioptimerende forbedringer. Dengang udelukkende med økonomiske briller og fokus på, hvor hurtigt de forskellige rentable forslag kunne tjene sig hjem på varmeregningen. Først nu – i forbindelse med denne artikel – noterer jeg mig, at der flere steder i energirapporten faktisk også er anført, hvor meget CO2 de enkelte indgreb kan spare klimaet for. 

Klimakrisen og vores personlige klimaaftryk fylder mere og mere i mange menneskers bevidsthed, og i disse år endevendes hvert et hjørne af vores dagligdag med henblik på, hvordan vi hver især kan leve grønnere. I januar søsatte Realdania og Videnscentret Bolius indsatsen Bo Bæredygtigt – en indsats, der skal gøre det lettere for danskerne at træffe bæredygtige valg i boligen. Og ifølge fagekspert hos Videnscentret Bolius, Henrik Bisp, er opvarmningen og ikke mindst tabet af varme i danske hjem en vigtig brik i forhold til at nå de reduktioner i drivhusgasser frem mod henholdsvis 2030 og 2050, som regeringen har forpligtet sig til med Energiaftale 2050.   

»Vi kan ikke komme i land med klimamålene ud fra politiske tiltag alene. Det er nødvendigt, at vi alle tænker over, hvordan vi lever og bor, og hvordan vi kan optimere den ældre del af boligmassen, som ikke opfylder energikravene til nye huse, men som stadig om både 10 og 30 år vil udgøre langt størstedelen af vores hjem,« siger han. 

Stor interesse for at spare på energien

Medmindre du bor i et forholdsvis nyopført eller gennemrenoveret hus, er der formentlig en række ting, du kan gøre for at minimere dit energiforbrug til varme. Helt lavpraktisk kan du skrue et par grader ned for varmen og tage en ekstra trøje og et par hjemmesko på, når det er koldt, men du kan også undersøge mulighederne for f.eks. at efterisolere mure, loft, gulv og varmerør, renovere eller udskifte gamle vinduer og døre eller sætte nye termostater på radiatorerne. Og så er der din varmekilde, som får større og større betydning for, hvor meget dit hus forurener. 

Måske har du allerede foretaget energiforbedringer i dit hjem, måske overvejer du det. I hvert fald er over halvdelen af landets husejere faktisk interesserede i at gøre noget, viser rapporten Danskerne i det byggede miljø 2020 udgivet af Realdania. Det fremgår samtidig, at den største barriere for at energioptimere er de potentielt store udskrivninger. Og – på en delt andenplads – tilbagebetalingstiden: Der kan gå både 10, 20 og 30 år, før investeringen er tjent direkte hjem på varmeregningen. 

Derfor var det, ifølge Henrik Bisp, heller ikke nogen overraskelse, at ansøgningerne væltede ind, da regeringen i efteråret 2020 gav mulighed for tilskud på op til 30 procent til udskiftning af varmekilde og energiforbedringer. Den såkaldte bygningspulje på 245 millioner blev tømt på ganske kort tid, og flere ansøgere måtte gå forgæves.   

»Det bekræfter, at interessen er derude, men at det er de forskellige former for tilskud og fradrag, der virkelig får det til at rykke,« konstaterer han.  

Spar penge på renovering og brug dem på energiforbedringer

Videnscentret Bolius’ fagekspert håber imidlertid, at hensynet til klimaet i sig selv lige så stille begynder at fylde mere for boligejerne og bliver en afgørende faktor, inden man f.eks. beslutter sig for at tilbygge flere energikrævende kvadratmeter eller bruge 100.000 kr. på et splinternyt køkken.     

»Jeg kan godt forstå, hvis man har købt et hus med et lidt ældre køkken og drømmer om noget nyt og lækkert. Men måske kunne man i stedet for optimere det eksisterende: Skifte låger, få ny bordplade og vandhane. Så har man sparet ressourcerne til at producere et nyt køkken, og ikke mindst har man sparet en masse penge, som man kan smide i en varmepumpe eller bruge til at isolere bedre på loftet. Vi skal have ændret hele vores mindset på det her område,« siger han.

Overvej energiforbedringer, når du renoverer 

Også hos den grønne tænketank Concito håber man, at husejerne i stigende grad vil indtænke hensynet til klimaet i boligen. Som udgangspunkt kan man dog ikke forvente, at mange går i gang med dyre energioptimerende renoveringer eller investerer i et nyt varmesystem alene for klimaets skyld, siger Camilla Damsø Pedersen, der er seniorkonsulent med særligt fokus på energi, bygninger og bæredygtighed. 

»Det gør sådan set heller ikke så meget, om energiforbedringerne sker for f.eks. at slippe af med træk og kulde fra utætte vinduer og forbedre indeklimaet, eller om det handler om at spare penge på sigt og fremtidssikre huset. Det vigtigste er, at der bliver gjort noget, og ofte vil der jo være flere årsager til at energiforbedre, hvoraf klimahensynet kan være en mere eller mindre betydelig del.« 

Rådfør dig med håndværker og få nødvendig viden om energioptimering

Men det er vigtigt, at husejerne har den nødvendige viden om, hvordan de kan energioptimere huset, hvilke muligheder der er for tilskud og kompensation, og hvilke fordele der er forbundet med forbedringerne, siger Camilla Damsø Pedersen. Derfor glæder hun sig også over det øgede politiske fokus på området. Hun opfordrer samtidig husejerne til at overveje energiforbedringer, når man alligevel står over for større vedligeholds- eller drømmeprojekter i boligen.       

»Trænger taget f.eks. til at blive skiftet, eller vil man gennemrenovere overetagen og åbne op til kip og skunkrum, så kan det være en rigtig god idé at få hentet nogle energibesparelser hjem samtidig. Det kan ofte gøres billigere, når man allerede er i gang, end hvis det var et selvstændigt indgreb, og på den måde får man altså mere klima for pengene.«

Camilla Damsø Pedersen anbefaler, at man rådfører sig med en håndværker, der er specialiseret i energioptimerende tiltag og kan give gode råd og sørge for korrekt udførelse. Hun henviser i den forbindelse til Energistyrelsens håndværkerliste, som findes på sparenergi.dk. 

Så meget C02 kan du spare

Energimærkningen af danske huse går fra G (dårligst) til A2020 (bedst). Et hus er som en termokande. Jo dårligere det er isoleret, jo hurtigere taber det varme til omgivelserne. Det siger sig selv. Til gengæld er muligheden for at forbedre sit CO2-regnskab og spare penge på varmeregningen så meget desto større, hvis ens hus har en dårlig energimærkning.  

Her et eksempel: 

Bor du i et hus på 150 m2 med energimærke G, som opvarmes med naturgas, kan du skåne miljøet for 5,8 tons CO2 årligt ved at efterisolere og bringe det op på energimærke E. Et tilsvarende spring fra E til C vil give en mindre om end stadig betragtelig CO2-besparelse på ca. 3,2 tons årligt. 

Måden, du varmer huset op på – hvor grøn din energikilde er – kan imidlertid være endnu mere afgørende for den mængde CO2, du slipper ud i atmosfæren årligt. 

Vi tager et eksempel mere:

Bor du i et hus på 150 m2 med energimærke C, som opvarmes med naturgas, kan du skåne miljøet for omkring 3 tons CO2 ved at skifte et gammelt gasfyr ud med en moderne varmepumpe, som meget effektivt omsætter el til varme. 

»Det vil altså være meget forskelligt fra hus til hus, hvor stor en CO2-reduktion der kan opnås,« konstaterer Ole Michael Jensen, der er seniorforsker ved BUILD – det tidligere Statens Byggeforskningsinstitut – og har hjulpet Samvirke med de her nævnte eksempler.    

Han fortsætter: 

»Bruger du allerede en klimavenlig energikilde til opvarmning, f.eks. el, som trækker en varmepumpe, eller fjernvarme, vil du ikke kunne opnå den samme CO2-besparelse ved at efterisolere, som hvis du havde varmet huset op med olie eller naturgas. Men du vil stadig kunne spare penge på energiregningen, fordi du så skal bruge mindre energi.«

Skift det gamle fyr ud

Fordi energikilden er så afgørende for forureningen fra vores hjem, indgik regeringen og partierne bag klimaaftalen sidste efterår en bred aftale om udfasning af olie- og gasfyr og udrulning af fjernvarme og varmepumper. 2,3 millioner kroner er afsat til planen, der med klimaminister Dan Jørgensens ord skal gøre det »lettere og billigere for danskerne at skifte fra sort til grøn varme«. 

Det er et initiativ, man kun kan bifalde, siger seniorforsker Ole Michael Jensen, som samtidig kommer med en klar opfordring til de husejere, der ikke har mulighed for at koble sig på fjernvarmenettet.  

»Tag nu og spark det gamle olie- eller gasfyr ud og få dig en varmepumpe i stedet. Så kan du virkelig spare CO2 svarende til mange flyrejser. CO2-udledningen fra el haster fortsat mod nul i takt med, at Danmark opfører flere vindmølleparker og energiøer, og varmepumper er altid en rigtig fornuftig løsning,« siger han.

Bor du i et dårligt isoleret hus, vil de fleste almindelige varmepumper imidlertid let komme på overarbejde og dermed blive mindre effektive. Ole Michael Jensen anbefaler derfor, at man så vidt muligt sørger for at bringe sit hus op på energimærke D eller C i forbindelse med overgangen til varmepumpe – eller installerer større radiatorer eller etablerer gulvvarme for at gøre de flader, der giver varme til huset, så store som muligt. På den måde hjælper man varmepumpen lettere gennem de kolde perioder.  

Stort klimapotentiale at hente i boligerne

Mængden af CO2 fra opvarmningen af private husholdninger udgjorde i 2019 ca. 8 procent af Danmarks samlede CO2-udledning. Det fortæller Anders Kofoed-Wiuff, der er partner i virksomheden Ea Energianalyse, der rådgiver myndigheder, energiselskaber og brancheorganisationer på energiområdet. 

»Der er altså et betragteligt klimapotentiale at hente i boligmassen, men det betyder også, at der skal ske kraftig reduktion i husholdningernes CO2-udledning frem mod 2030, hvis vi skal i land med klimamålene,« konstaterer han.      

Oplagt mulighed for ren klimasamvittighed

Så godt som alle oliefyr og 3 ud af 4 gasfyr skal udfases. Samtidig skal CO2-udledningen fra el- og fjernvarmeforsyningen ned på nul eller meget tæt på. Og det resterende gasforbrug skal i vid udstrækning dækkes med biogas eller anden grøn gas, vurderer Anders Kofoed-Wiuff. Og så er det vigtigt, at husejerne er opmærksomme på mulighederne for energirenovering i forbindelse med løbende vedligehold og andre projekter i boligen, tilføjer han.   

For rigtig mange husejere, der bekymrer sig for klimaet, vil energiforbedringer altså være en oplagt mulighed for at skubbe udviklingen i den rigtige retning.   

»Der er mange måder, man kan gøre noget godt for klimaet på, men det her er et sted, hvor husejerne virkelig kan gøre en forskel og samtidig få noget komfort for pengene. Og så kan det endda ofte tjene sig selv hjem,« siger Anders Kofoed-Wiuff.  

Varmepumpe og solceller er en investering i fremtiden

Jan Stensby Jespersen og hans kone har energiforbedret deres hus.

»Allerede da vi overtog huset i 2018, gik vi i gang med at undersøge, hvordan vi kunne energiforbedre det. Vinduer og døre er relativt nye, og der er gulvvarme og god isolering på loftet. Men den oprindelige hulmursisolering var faldet sammen, så nogle steder fes varmen ud, og det gav nogle temperaturforskelle i huset. Vi startede derfor med ny isolering i ydermurene, som effektivt afhjalp problemet. Næste skridt var udskiftning af det eksisterende gasfyr til en varmepumpe – og i samme ombæring opsætning af et solcelleanlæg med batteri, der kan forsyne varmepumpen med strøm. Vi kommer fra et bofællesskab med egen vindmølle, solfanger og solceller, og bevidstheden om, at vi gør noget godt for klimaet og kan være så selvforsynende som muligt, betyder rigtig meget for både mig og min kone. Men det er klart, at det også skal hænge sammen økonomisk,« siger han og fortsætter:

»Da vi skulle låne penge i banken, »solgte« vi projektet som en investering i fremtiden og et grønt lån. Selvfølgelig er det mange penge, men jeg synes godt, man må tage det lange lys på og tænke over, hvad det er for en klode, vi giver videre til vores børn og børnebørn. Varmepumpen, som er bygget til det svenske og norske klima og ikke er en af de billigste, har tjent sig selv hjem i løbet af omkring 20 år, og solcellerne i løbet af omkring 7 år, men vi regner også med at skulle bo her i lang tid. Hvis man overvejer at investere i en varmepumpe, vil jeg anbefale, at man sætter sig grundigt ind i tingene, for det kan godt lidt være det vilde vesten, og firmaerne benytter meget forskellige beregningsmodeller. Jeg startede med at søge information på sparenergi.dk, så jeg havde noget viden, inden vi kontaktede en håndfuld udbydere. Vi endte med et firma, som vi havde en god dialog med gennem hele processen, og som var åbne og ærlige i forhold til de spørgsmål, vi havde.«         

Det kostede det: 

Hulmursisolering: Ca. 16.000 kr.

Varmepumpe inkl. montering: Ca. 130.000 kr.

Solcelleanlæg inkl. montering: Ca. 98.000 kr.