Snus erstatter de unges rygning

9,1 procent af de unge drenge mellem 15 og 17 år bruger snus dagligt

»Første gang, jeg tog snus, var bare for at prøve det, men så begyndte jeg at tage det fast på grund af eksamensstress.«

Cian Henningsen er 16 år gammel og fra Odense. Han har taget snus, siden han var 15 år. Det gør ham til en af de mange unge, der bidrager til den voksende statistik over snusbrugere i Danmark.

Ifølge Statens Institut for Folkesundhed er der nemlig sket en stor stigning i antallet af gymnasieelever, der bruger snus. Særligt drengene er blevet glade for at lægge den lille, firkantede pose med tobak op under overlæben, og mens 1,9 procent af dem i 2014 gjorde det dagligt, var tallet for dagligt brug i 2022 oppe på 9,1 procent. Sammenlignet er det 5,1 procent af de jævnaldrende piger, der hver dag benytter sig af det røgfrie tobaksprodukt.

De unge er mellem 15 og 17 år, når de prøver snus

»Det er lidt overraskende for os, at der er så stor forskel på drengene og pigernes brug af snus. Vi har ikke nogen særlig teori om, hvorfor det ser sådan ud, da hele fænomenet generelt er ret nyt,« forklarer Veronica Pisinger, akademisk medarbejder på Statens Institut for Folkesundhed.

Ligesom Cian er over halvdelen af de unge mellem 15 og 17 år, når de prøver snus første gang og i modsætning til den mandsdominerede statistik over daglige brugere, er der ligeså mange piger som drenge, der prøver snus. Ellers er oplysningerne om, hvilken type personer, der bruger snus, få, men der er tegn på, at de minder meget om rygerne.

»Rygerne er mere risikovillige og har ofte et større behov for at være en del af fællesskabet og det hippe og signalere, at de er smarte. Snusbrugerne ligner umiddelbart meget den profil,« forklarer Veronica Pisinger.

Færre unge ryger, men flere snuser

For mange er snus et fænomen, der hører til i vores skandinaviske nabolande, men har du bemærket, at de små tobakspakker nogle steder erstatter de gule cigaretskod på fortovet, er det fordi, de for alvor har gjort deres indtog i Danmark. Til gengæld er antallet af unge, der ryger, faldende, og måske har den store indsats for at stoppe rygningen i skolerne skubbet til forbruget af snus. 

»Snus er nemt at tage i skolen uden at blive opdaget. Det virker hurtigt og giver den der afslappende følelse, når man bliver nikotinskæv,« siger Cian Henningsen.

Der er i hvert fald ingen tvivl om, at snus har fået et nyere og mere trendy udtryk, end det tidligere har haft. 

»Der er sket en ændring i den måde, de unge bruger tobaksprodukter på. Det er måske en dille, der gør, at snus er mere populært blandt unge end cigaretter, men vi ved ikke, om det er noget, der følger med op i voksenalderen,« siger Veronica Pisinger.

Der er forskel på snus og tyggetobak

I 2016 blev salget af snus forbudt i Danmark, efter at de små dåser i mange år var blevet langet over disken i uoverensstemmelse med et EU-Direktiv. Direktivet bestemmer, at tobak, der skal indtages oralt og ikke er beregnet til at inhalere eller tygge, er ulovligt i medlemslandene med undtagelse af Sverige. Derfor er der forskel på den svenske snus og det tilsvarende danske produkt, der egentlig klassificeres som tyggetobak. Tobakken i tyggetobakken er nemlig skåret anderledes end i den svenske snus og skal tygges på et par gange, før det klemmes fast mellem tandkødet og læben – og derfor kaldes det tyggetobak og er fuldt lovligt.

Der mangler forskning om snus

»Vi ved meget lidt om de helbredsmæssige risici ved den snus og tyggetobak, der findes i Skandinavien, men bare fordi vi mangler viden, betyder det jo ikke, at det er uskadeligt,« forklarer Charlotta Pisinger, forskningsoverlæge ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i Region Hovedstaden. 

På trods af den lille mængde viden om snus og tyggetobak, er der ingen tvivl om, at det ligesom de resterende tobaksprodukter er skadeligt. Tobak indeholder nemlig både nikotin og nitrosaminer, der er kræftfremkaldende, og der er også lavet dyrestudier, der viser, at snus er kræftfremkaldende. 

Nikotin er især skadeligt for børn

»Der er evidens nu, der peger på, snusbrug blandt andet kan give øget risiko for kræft i spiserøret og bugspytkirtlen, type 2 diabetes, åreforkalkning og større risiko for at dø af blodpropper,« siger Charlotta Pisinger.

Samtidig er listen af konsekvenser ved at blive udsat for nikotin lang – særligt når det gælder børn. Den tæller blandt andet nedsat indlæringsevne, øget risiko for udvikling af psykiske sygdomme som angst, depressioner og opmærksomhedsforstyrrelser som hyperaktivitet og impulsivitet. 

»Især tobaksindustrien vil gerne italesætte snus og tyggetobak som værende bedre end rygning. Rygning er det skadeligste, vi kender, men derfor er snus ikke godt, og vi kommer aldrig til at anbefale at bruge det. Man bør trække det af markedet,« siger Charlotta Pisinger.

Artiklen blev  bragt første gang i februar 2020, men opdateret med seneste tal fra §RØG-undersøgelserne, Statens Institut for Folkesundhed 2023.