Smerter? Find ud af, om du skal til lægen

Feber i forbindelse med mavepine kan skyldes blindtarmsbetændelse, underlivsinfektion eller galdeblærebetændelse.

Hvad er smerter?

»Smerter er kroppens måde at sige på, at der enten er noget galt, eller at der er noget, der kan gå galt.

Det er ikke altid, at der er noget galt, men det er et forvarsel,« forklarer praktiserende læge Morten Dahl.

Her er 4 smerter, der kræver en tur til lægen:

1. Mavesmerter, smerter i underlivet eller bughule, sammen med feber

Alle kan godt have lidt rumlen eller murren i maven, som går hurtigt over og ikke kommer tilbage. Det kan være, du har haft de samme smerter før og kender dem, men får du feber, er der tale om smerter, der ikke må ignoreres. Der kan eksempelvis være tale om blindtarmsbetændelse, underlivsinfektion eller galdeblærebetændelse.

2. Tordenskraldshovedpine

Hovedpine, der starter helt pludseligt og er meget intens, skal man altid reagere på, fordi der kan være sket noget i hjernen, som for eksempel en blødning eller en blodprop.

3. Smerter i brystkassen

Som udgangspunkt bør brystsmerter altid føre til akut lægekontakt. Morten Dahl henviser dog til, at man godt kan spare turen, hvis der er tale om muskelspændinger eller andre lignende smerter, som man kender godt og har fået undersøgt tidligere.

4. Længerevarende smerter sammen med et af følgende symptomer

Uforklarligt vægttab. Selvom man tænker, at det er en ufarlig smerte, skal man altid kontakte lægen, hvis den kan kobles sammen med uforklarligt vægttab.

De 5 symptomer: Vægttab, træthed, appetitløshed, nattesved og feber kaldes B-symptomer og kan være uspecifikke symptomer på kræft.

Smerter er en del af tilværelsen, fordi smerterne fungerer som kroppens alarmsystem, der skal fortælle os når noget er galt. Gør det ondt, og kender du ikke smerten fra tidligere, er det en god ide at ringe til en læge.

Vi oplever smerter forskelligt

Smertetærsklen er individuel og varierer fra person til person. Det har man fundet ud af ved at påvirke folk med den samme mængde smerter og få dem til at sige fra, når det bliver for meget. Her er der en ret stor variation blandt folk. Smertetærsklen kan også ændre sig afhængigt af ens psykiske tilstand, hvor folk med stress typisk vil opleve mere fysisk smerte, som for eksempel muskelsmerter, end folk, der ikke har stress.

Hvornår skal man reagere på sine smerter?

Generelt skal man reagere på smerter, man ikke kender fra tidligere, og smerter, man ikke ved, om er alvorlige. Det gælder både akutte, intense smerter og længerevarende smerter.

Smerter, der som regel ikke er farlige, og som du typisk selv kan håndtere

Generelt set handler det næste afsnit om smerter, du kender og ved, hvordan du skal håndtere. Det kan enten være, fordi du har haft smerterne før eller kan genkende dem. Det kan også være, du tidligere er blevet undersøgt for de samme smerter.

Et sovende ben, der lige skal igang igen, kan føles meget ubehageligt, men er som regel ikke et tegn på fare.

Her er 8 smerter, du typisk selv kan håndtere:

1. Menstruationssmerter

Menstruationssmerter er et eksempel på smerter, man kender godt. Det har man haft før, og man ved også, hvordan man skal håndtere det. Kræver de af og til et par Panodiler, er det også i orden. Men har man menstruationssmerter, der kræver stærkere smertestillende end det, bør det undersøges, da det kan være tegn på endometriose, der er en sygdom, hvor der vokser livmoderslimhinde uden for livmoderen.

2. Blåt mærke eller andre smerter, som du kender årsagen til

Smerter, der kommer fra for eksempel et blåt mærke eller et slag, som man ved, hvordan man har fået, og som ikke hæmmer kroppens almindelige funktion, er som regel ikke farlige. Det gør ondt, men man ved, hvad der er sket, og derfor behøver man ikke at kontakte lægen, medmindre det bliver ved med at gøre ondt.

3. Ømme muskler fra træning

Ømheden fra smerterne i musklerne efter en hård gang træning topper typisk på dag to. Det kan variere lidt, men kan vare i flere dage, kan gøre meget ondt, men oplever man ikke andre symptomer, er der ingen grund til bekymring, og smerten vil gå over, når musklerne er friske igen. Ømme muskler kommer især, når man har brugt musklerne ekstra hårdt eller har lavet bevægelsesmønstre, som man ikke er vant til.

4. Smerter fra bevægeapparatet, der er milde og forbigående

Bevægeapparatet er kroppens bevægelige dele, som for eksempel sener, muskler, knogler og led. Bevægeapparatet er et af de steder, man hyppigst oplever at have ondt, fordi det hele tiden er i brug. Man kan ikke komme uden om at opleve milde og forbigående smerter i bevægeapparatet af og til. Det kan være, man har ligget dårligt og har fået lidt ondt i nakken, eller man er øm i fingeren. Er smerterne milde og ikke i forbindelse med andre symptomer som feber eller hudforandringer, og smerterne hurtigt går over igen, er der ingen grund til at ringe til lægen lige foreløbig. Smerterne kan være tegn på, at der er noget, der er ved at gå galt, som for eksempel at en dårlig sove- eller arbejdsstilling kan føre til en skade, men det er ikke altid tegn på, at der reelt set er sket en skade.

Almindelig hovepine kan behandles med smertestillende, men aldrig i mere en ni dage på en måned.

5. Almindelig hovedpine

»Jeg tror næsten ikke, at man kan finde en person, som aldrig har haft hovedpine,« fortæller Morten Dahl.

Hvis hovedpinen ikke er for voldsom, ikke er opstået pludseligt, men mere snigende, uden andre symptomer i kroppen, og den går over igen uden at dukke op særlig tit, kan man sige, at der er tale om en almindelig hovedpine. Almindelig hovedpine er noget, næsten alle mennesker har oplevet eller vil opleve. Hovedpinen kan for eksempel være forårsaget af, at man har sovet dårligt eller spændt på en uhensigtsmæssig måde, spist og drukket anderledes, end man plejer, eller andre årsager.

Kommer hovedpinen ofte eller i forbindelse med andre symptomer, må man dog en tur til lægen.

Tager man smertestillende piller mod hovedpinen, skal man være opmærksom på, at man aldrig bør tage smertestillende medicin mod hovedpine i mere end ni dage om måneden, fordi det kan udløse medicinoverforbrugshovedpine. Her gælder det kun smertestillende mod hovedpine, tager man smertestillende af andre årsager, er det en anden sag.

6. Smerter i halsen ved forkølelse

Har man smerter i halsen og ondt i lungerne, når man hoster ved en forkølelse, er der ikke med det samme grund til at slå alarm. Smerter i slimhinderne i luftvejene ved forkølelse er almindelige og ikke nødvendigvis tegn på lungebetændelse.

»Når du hoster, gør du det for at hoste noget op, og det er helt normalt, at det gør ondt, fordi slimhinderne bliver irriteret, og det er en almindelig del af det at være forkølet,« forklarer Morten Dahl.

7. Kramper, der er kortvarige og kan brydes

Anstrengelsesbetingede kramper er ret almindelige ved en længerevarende anstrengelse, som for eksempel fodboldspillere kan opleve i benene i slutningen af en fodboldkamp. Krampen gør ondt, men går relativt hurtigt væk igen. Kan krampen ikke brydes ved udstrækning, eller kramper flere forskellige steder på en gang, er der måske noget galt.

8. Sovende ben eller arm

Det samme gælder den snurrende følelse i for eksempel benet, som man kan få, når man har siddet i en uvant stilling, eller i armen, hvis man har ligget på den. Det skyldes tryk på nerverne. Den snurrende fornemmelse skal gå væk igen og må ikke komme uden årsag.

Vil du gerne vide mere om smerter og symptomer, kan du finde mange informationer på sundhed.dk’s patienthåndbog.

Morten Dahl deler flittigt ud af sin viden om forskellige sundhedsemner sociale medier, her kan du læse med på instagram, og her finder du siden på Facebook.