Klumme: Børn skal blive bedre til at lave mad end deres forældre

De danske forældre ved det godt. Jeg ved det også godt selv. Det er vigtigt, at vores børn lærer at lave mad fra bunden. I en tid med convenience-mad, ultraforarbejdet mad og klimaforandringer er det vigtigt at have færdighederne til selv at tilberede mad af gode råvarer. Men pyha, tiden til det …

Og så er der alle de gode samtaler og fællesskabet, som opstår omkring det at tilberede og spise et måltid sammen. Det er bare noget andet end lige at smide noget takeaway på bordet. Men det kræver jo, at man lærer hvordan, før det bliver et overskueligt hverdagsprojekt.

Det går den forkerte vej

Desværre går det den forkerte vej. Coop Analyse har spurgt danske forældre både i 2010 og 2025. Og børnene hjælper ikke mere til i køkkenet i dag end for 15 år siden. Tværtimod er der store fald i alle de praktiske opgaver rundt om måltidet – at dække bord, rydde af og bære skrald ud. Andre undersøgelser fra f.eks. Arla Fonden viser, at børnenes madfærdigheder er faldet drastisk, og 42 % af børn og unge siger, at de ikke ved, hvordan man koger et æg.

Det hænger også sammen med, hvad vi forældre gør. Når hver tredje af os kun bruger et kvarter på madlavningen, og når andelen af hjemmelavede måltider falder støt, bidrager det ikke ligefrem positivt. Jeg nævner det ikke for at pege fingre, for jeg kender det alt for godt fra mig selv. Men som samfund har vi et problem. At lave mad sammen er godt for vores klode, sundhed, fællesskaber og trivsel.

En del af løsningen bor i familierne. Vi må prøve at finde tid og overskud til at få børnene inddraget i madlavningen. Når jeg selv tager mig sammen, vokser mine børn af at opleve, at de har lavet noget, der smager godt.

Jeg er ikke selv opdraget foran et komfur og er stadig på ingen måde fremragende i et køkken. Jeg laver ikke surdej og kan ikke navnene på alle rodfrugterne. Jeg vil nødig indrømme det, men de eneste retter, jeg kan uden opskrift, er dem, jeg lærte i skolen for 25 år siden: lasagne og pandekager.

Sådan er det stadig for mange unge. Det kan vi se af brugertallene for Coop Madskole GoCook. Det bliver typisk brugt af skoleelever, der har madkundskab – ikke mindst hvis de skal op i det til eksamen. Og så bliver det brugt af unge. Måske når de første gang skal have middagsgæster. Så søger de tilbage til skolelærdom og helt basale opskrifter.

Meget små beløb at lave mad for

Derfor er en del af løsningen også skolernes undervisning i madkundskab. Det er her, børnene har mulighed for at tilegne sig færdigheder, der gør den næste generation bedre til at lave mad end deres forældre, og vi kan vende udviklingen, så flere laver mad selv. Der er store ambitioner for faget madkundskab, men timetallet er ikke så højt. Mange steder er der heller ikke så mange penge. I en undersøgelse fra 2022 nåede Madkulturen frem til, at der i snit var 13 kr. pr. elev pr. måltid på landets folkeskoler, med store forskelle mellem skolerne. For det beløb er det svært at lave god mad.

Brug pantknappen, når du vil donere

Coop har støttet op om undervisningen i madkundskab siden 1974 og bl.a. lavet grundbøger og opskriftsbøger. Siden 2012 er støtten sket i regi af Coop Madskole GoCook, der også har uddelt smagekasser med råvarer, som børnene kunne lave mad af i undervisningen. Hvert år har Coop brugt mange millioner på denne afgørende støtte, men det har været på pause i et par år. Nu har vi imidlertid fundet en ny model, så vi igen kan skrue op for støtten. 

Det er nu muligt at donere sin pant til Coop Madskole GoCook i ca. 600 Coop-butikker i hele landet og på sigt – forhåbentligt – i alle Coops butikker. Det er meget simpelt. Jo mere du støtter med din pant, jo bedre kan vi hjælpe med at uddanne den kommende generation til at blive bedre end deres forældre til at lave mad.