Skal man tage kolesterolsænkende medicin for at mindske PFAS i blodet?

Nye forskningsresultater fra Holbæk viser, at en type kolesterolsænkende medicin kan sænke mængden af PFAS i blodet. Resultaterne betyder dog på ingen måde, at du skal i gang med tabletterne, hvis du er bekymret for PFAS, lyder det fra professor Tina Kold Jensen

Du har sikkert især hørt om de svært ndbrydelige stoffer i PFAS-gruppen i forbindelse med stegepander, men stofferne findes mange steder. Nu har forskere i Holbæk fundet ud af, at en type kolesterolsænkende medicin kan øge udskillelsen af PFAS via blodet.

PFAS findes overalt og mistænkes for at øge risikoen for forskellige sygdomme

Det er smart med regntøj, der holder dig tør, bagepapir, hvor bollerne ikke hænger fast, eller stegepander, hvor bøffen er nem at få af, når den er stegt færdig. I mange år har perfluorerede stoffer været en magisk løsning, når materialer skulle gøres vand-, fedt- eller smudsafvisende, men i de senere år har du også hørt andre historier om PFAS, som stofferne samlet kaldes. PFAS-stofferne mistænkes nemlig for at øge risikoen for flere forskellige sygdomme, blandt andet har forskere bevist, at et højt niveau af PFAS i blodet hænger sammen med forekomsten af kræft i nyrerne.

 

PFAS-stofferne er udskældte – blandt andet fordi de aldrig forsvinder. Forskere kalder stofferne for evighedskemikalier, fordi de findes i naturen selv mange år efter, de har været brugt. PFAS ophobes i kroppen, men kan udskilles igen gennem modermælk, hvis man er kvinde, eller gennem blodet.

 

 

Ko står på mark i skumring

I 2021 opdagede man, at en række borgere i Korsør havde et højt indhold af PFAS i blodet, da de havde spist kød fra køer, der havde gået på en mark, som var forurenet med PFAS.

 

Medicin får PFAS til at forsvinde

Danske læger, sygeplejersker og forskere fra Holbæk Sygehus har netop offentliggjort en undersøgelse, der viser, at en særlig slags medicin, der har været brugt mod forhøjet kolesterol, kan mindske indholdet af PFAS i blodet igen. Når man tager medicinen, kan kroppen udskille de farlige stoffer op mod 20 gange hurtigere end normalt.

 

Undersøgelsen blev sat i gang, da næsten 200 borgere i Korsør havde fået målt et forhøjet niveau af PFAS i blodet. Alle havde spist oksekød, der kom fra køer, som havde græsset på et område i Korsør, hvor der tidligere har været en brandskole. På skolen brugte man skum til brandøvelserne, og høje

koncentrationer af perfluoroctansulfonsyre kunne måles i blandt andet spildevandet.

 

Hos nogle af de borgere, der havde spist kød fra køerne i Korsør, kunne man måle PFAS-værdier, der var op til 25 gange højere end værdierne, der findes i en gennemsnitlig danskers blod.  

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Medicinen smager forfærdeligt

Forsøget på Holbæk Sygehus viser, at man kan få kroppen til at udskille PFAS hurtigere end ellers, men de lovende resultater betyder ikke, at du skal tage kolesterolsænkende medicin, hvis du frygter at have meget PFAS i dit blod, fortæller Tina Kold Jensen, der er professor i miljømedicin på Syddansk Universitet, og som har været med til at analysere prøverne fra forsøget.

 

»Det er vigtigt at huske, at forsøget omfattede nogle borgere, der havde et højt niveau af PFAS i blodet. Den medicin, forskerne har testet, er slet ikke en kur til dig og mig, det er en medicin til folk, der har været udsat for en meget, meget høj eksponering af PFAS. Derudover kan medicinen ikke sammenlignes med den gængse behandling for forhøjet kolesterol, og det er vigtigt at understrege, at det ikke er alle slags kolesterolmedicin, der øger udskillelsen af PFAS.«

 

Medicinen, forsøgsdeltagerne har indtaget, blev tidligere brugt til at behandle personer med forhøjet kolesterol i blodet. Medicinen hedder kolestyramin og virker ved at hæmme galdesyrens optagelse i tarmen og indtages som pulver, der blandes op i vand.

»Pulveret smager grimt og der er mange bivirkninger forbundet med indtagelse af kolestyramin. Stoffet giver blandt andet kvalme og gener i tarmen og maven, og de mange bivirkninger og smagen var blandt årsagerne til, at en del af forsøgspersonerne droppede ud af forsøget,« fortæller Tina Kold Jensen.

 

De gode resultater med den kolesterolsænkende medicin betyder altså ikke, at du skal skynde dig at indtage medicin mod forhøjet kolesteroltal, hvis du er bekymret for, om du har for meget PFAS i blodet, siger Tina Kold Jensen:

 

»I dag bruger man en helt andet type medicin, hvis man har højt kolesteroltal. I dag bruger man hovedsageligt statiner, der har meget færre bivirkninger, men som også virker på en helt anden måde. Statiner hæmmer kolesteroldannelsen. Du vil altså ikke kunne opnå samme effekt på udskillelsen af PFAS med statiner. Kolestyramin er en gammel medicintype, vi har fundet frem, og det er altså ikke det, man får udskrevet ved lægen, hvis man har for højt kolesteroltal.«

PFAS er et problem for folkesundheden

Tina Kold Jensen siger også, at man skal tale med sin læge, hvis man er bekymret for, om man har været udsat for forhøjede koncentrationer af PFAS.

 

I øvrigt maner Tina Kold Jensen til besindighed, hvis man er bekymret for PFAS. Hun ser PFAS som et folkesundhedsproblem og opfordrer politikerne til at forbyde den udbredte brug af PFAS-stofferne.

 

»Det er rigtigt, at PFAS kædes sammen med en øget risiko på 30 procent for at få nyrekræft. Men der skal man huske, at meget, meget få danskere får nyrekræft hvert år. Din risiko for at få nyrekræft er stadig minimal. Men man kan sige, at på et befolkningsniveau kan vi ikke være tjent med, at 30 procent flere får en kræftsygdom, når vi kan gøre noget for at undgå det.

Læs mere om