Skal man altid være tilgængelig på mobilen?
Telefonen er konstant ved hånden - men skal vi altid svare?
Mobilen er sjældent mere end en armslængde væk, og undersøgelser har vist, at ejere af en smartphone kigger på den over 100 gange dagligt. Men betyder det dermed, at vi skal være tilgængelige konstant og svare, hver gang den vibrerer i lommen, selvom vi er optaget af andre gøremål, sidder midt i aftensmaden med familien eller er på cafe med veninden? Nej, mener Thomas Ploug, der er professor på Institut for kommunikation og psykologi på Aalborg Universitet.
»Jeg mener faktisk snarere, at udgangspunktet skal være det modsatte - at man er utilgængelig. Det er ikke sundt at lade telefonen styre vores liv så meget, som mange gør i dag, i stedet for at være til stede, dér hvor vi er,« siger han.
Når mobiltelefonen dikterer vores liv
Forventningen om, at vi skal være tilgængelige på mobilen konstant og svare tilbage med det samme, kan hænge sammen med fænomenet Fear Of Missing Out (FOMO). Det dækker over en angst for at gå glip af noget socialt. Det betyder, at vi konstant tjekker vores telefoner og de sociale medier og har svært ved at lade den ligge, når den ringer eller vibrerer.
Kilde: Professor Thomas Ploug
Forskel på, om det er familie eller ukendt nummer
Når det er sagt, er det svært at opsætte faste regler, fordi vi i så høj grad bruger mobilen til at kommunikere med omverdenen i mange og meget forskellige sammenhænge - både professionelt og privat, uddyber Thomas Ploug. Han mener dog aldrig, man bør føle sig forpligtet til at svare, hvis det er et ukendt nummer, der ringer, mens det er mere nuanceret, når der er tale om en tæt relation.
»Men selv familie og nære venner kan som udgangspunkt ikke regne med, at man smider alt, hvad man har i hænderne, og tager telefonen. Det vil være en urimelig forpligtelse at lægge på hinanden, at man altid skal være tilgængelig,« siger han.
Vi må selv sætte grænser
»Folk bliver jo nærmest vrede og begynder at sende beskeder, som: ”Har du ikke set, jeg har ringet?”, hvis man ikke besvarer et opkald eller vender tilbage med det samme. Men de bør kunne regne ud og respektere, at det nok er, fordi man laver noget andet. Det er ikke okay, at man næsten skal forsvare og forklare, hvorfor man ikke har taget telefonen. Emma Gads regler for god telefonskik holder stadig, men i og med at vi i dag har mobiltelefonen med os overalt, bliver vi nødt til at definere nogle nye. Langt hen ad vejen er vi selv nødt til at sætte grænserne. Det sjove er, at det faktisk giver respekt, når vi gør det. Min søster læser f.eks. ikke mail eller tjekker mobilen før om aftenen. Vi bliver skingrende skøre og farer rundt som hovedløse høns, hvis der er en forventning om, at vi kan nås 24/7. Det er hamrende usundt. Det, vi har brug for i øjeblikket, er nærvær. Og noget af det flotteste, man kan gøre, er at lægge telefonen fra sig, når man er sammen med et andet menneske, for at vise, at man vil ham eller hende.«
- Gitte Hornshøj, foredragsholder, forfatter og selvudnævnt Emma Gad.
Sådan skrev Emma Gad
»Lad Dem ikke helt beherske af Deres Telefon, men sæt den ud af Virksomhed under et Maaltid sammen med Gæster og under en vigtig Samtale«.
Kilde: Takt og tone af Emme Gad, 1918
Skal man altid ringe tilbage, når man ser et ubesvaret opkald?
Man er som udgangspunkt heller ikke forpligtet til at ringe tilbage, hvis der ligger et ubesvaret opkald på telefonen. Kun hvis der er lagt besked på svareren eller den, der ringede, har sendt en opfølgende sms. Det er med andre ord altid den, der ringer, der har ansvar for at gøre opmærksom på, hvis ærindet er så vigtigt, at man bør ringe tilbage, mener Thomas Ploug.
Relationer skal plejes - også over telefonen
Hvis man konsekvent undlader at tage telefonen, når søster eller vennerne ringer, også selvom der ikke er lagt besked, skal man imidlertid være indstillet på, at det kan gå ud over relationen.
»Vi har jo også skabt en kultur, hvor vi bruger mobilen til at sludre i og til at pleje vores relationer. Hvis man så pludselig ikke investerer i relationen, på samme måde som normalt, så kan folk naturligt tænke, at de ikke er vigtige nok,« siger Thomas Ploug.