Skal dit barn vaccineres eller stikkes? Sådan hjælper du bedst barnet med at klare smerten
Vi kan skabe uro, når vi prøver at berolige barnet
»Det er bare et lille stik«, »du skal ikke være bange« eller »det er slet ikke så slemt«. Sådan siger mange forældre helt naturligt til deres barn for at berolige det inden et besøg hos lægen eller på hospitalet, hvor det skal stikkes med en nål.
Men trods de gode forældreintentioner kan ovenstående formuleringer faktisk have den modsatte virkning, siger Gitte Bruun Aagaard, der er børnesmertesygeplejerske hos Videnscenter for Børnesmerter på Rigshospitalet.
»Mange gange er det forældrenes egen angst, de lægger over på børnene. Risikoen er, at man gør barnet unødigt uroligt og skaber en forventning om noget ubehageligt: »Hvorfor siger mor, jeg ikke skal være bange? Det er nok, fordi der er noget at være bange for«,« forklarer hun.
Bedre at aflede barnet med rare tanker
Det er meget bedre at undgå at fokusere for meget på det, der skal ske, og i stedet tale om noget helt andet. Spørg i stedet, hvad der er sket henne i børnehaven eller vuggestuen i dag. Syng sange, som barnet godt kan lide, eller tæl alle de gule biler på vej hen til lægen eller hospitalet. Fortsæt afledningsmanøvrerne og den gode stemning i venteværelset og sammen med lægen eller sygeplejersken under proceduren.
»Det er nogle helt simple trick, men det kan gøre en kæmpestor forskel for barnet,« siger Gitte Bruun Aagaard.
Sådan hjælper du bedst dit barn
Videnscenter for Børnesmerter har udviklet informationsmateriale til forældre, så de kan hjælpe deres barn bedst muligt med at klare smertefulde indgreb, som f.eks. vaccinationer, blodprøver eller at få lagt drop. Herunder får du nogle af de gode råd i forkortet udgave.
Find rådene i fuld længde her på Videnscenter for Børnesmerters hjemmeside.
Nåleskræk udviklet i barndommen
Op mod 25% voksne i Danmark har nåleskræk, som ofte er udviklet i barndommen.
Inden proceduren
Forbered dit barn og vær ærlig: Selvom du som udgangspunkt hjælper barnet, når du flytter fokus fra selve indgrebet ved at tale om noget andet, er det samtidig vigtigt, at barnet har en forståelse for, hvad der skal ske. Uvidenhed kan nemlig forværre smerteoplevelsen. Find ud af, hvilke tanker barnet gør sig, og hvad det evt. er nervøs for. Vær ærlig om, at proceduren kan være ubehagelig, hvis barnet spørger til den – men fortæl samtidig, at både du og lægen eller sygeplejersken vil gøre alt for at hjælpe det igennem.
Læs en bog, mens I venter: Lad dit barn vælge en bog eller noget legetøj, som I kan hygge jer med i bussen og i venteværelset, så I har fokus på noget rart og hyggeligt, inden det bliver jeres tur.
Afstem med personalet: Du er den, der kender dit barn bedst. Tal med personalet om, hvad du har erfaringer med virker fra tidligere lignende procedurer. På den måde kan I lægge den bedste plan for dit barn.
Det skal du (ikke) sige
Sætninger, du bør undgå:
- Du skal ikke være bange
- Mor kan heller ikke lide det
- Det er snart overstået
- Er du klar?
Sætninger, der kan hjælpe:
- Skal vi på legepladsen på vej hjem?
- Lad os spille på mobilen
- Lad os synge en sang
- Forestil dig, du er Supermand, og det her en styrkeprøve
Under proceduren
Hav fysisk kontakt med barnet: Lad ikke barnet ligge på en briks alene. Hav det allerhelst siddende på skødet af dig, hvis det er muligt.
Tag på fantasirejse: Start en fortælling om et dejligt sted og lad dit barn digte med. Det kan også være dit barns yndlingssted, f.eks. legehuset i haven eller sofaen, hvor I ser Ramasjang og spiser slik. Bed barnet om at beskrive farver, lyde, lugte m.m. Det kan også være personalet, som spørger ind og dermed er med til at skabe de trygge rammer.
Gør det, der virker for dit barn: Nogle børn vil gerne have fortalt en historie, andre spille på fars mobil. Og så er der også nogle, der gerne vil følge med i, hvad lægen gør. Der er ikke noget, der er mere rigtigt end andet.
Fastholdelse er no go
Oplever du en sygeplejerske eller læge, som ønsker at holde dit barn fast med magt, er det helt på sin plads at bede om en time out – eller simpelthen finde et andet sted. Sådan en oplevelse kan sætte sig som en angst hos barnet, der kan være meget svær at komme af med igen. Og som forældre kan man føle sig utilstrækkelig, fordi man ikke fik sagt fra. De fem minutter ekstra, man bruger på at få en god oplevelse, er virkelig godt tjent ind i den anden ende, siger Gitte Bruun Aagaard.
Husk selv at være rolig og fattet
Når dit kropssprog og dit ansigtsudtryk signalerer ro, vil det smitte af på barnet. Træk vejret dybt, hvis du bliver nervøs, så du kan være den fattede udgave af dig selv, som dit barn kender. Det gælder både før under og efter proceduren.
Giv dit barn selvtillid og pas på med overdreven trøst
Udviser du overdreven medfølelse eller trøst over for dit barn, kan det signalere, at der er noget farligt på vej. Giv i stedet udtryk for, at du har tillid til, at dit barn kan klare situationen. Det har både en positiv betydning for smerteoplevelsen og dit barns selvværd efterfølgende.