natur

Sandt og falskt om skovflåter - 7 myter

Skovflåten er Danmarks farligste dyr. Man kan blive forfærdelig syg af de bakterier, som den lille blodsuger kan overføre fra gnavere og rådyr til mennesker. Overlæge Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut guider her gennem 7 myter om skovflåter.

Skovflåter kan overføre flere forskellige sygdomme. Når det drejer sig om borreliose, er det sandt, at smitterisikoen kan være næsten lig nul, hvis man får fjernet skovflåten i løbet af det første døgn, efter at den har bidt.

200-300 alvorlige flåt-tilfælde om året, hvor nervesystemet bliver ramt

Tal fra Naturstyrelsen viser, at Danmarks skove og natur hvert år har 150 mio. gæster. Ud af de mange besøg får cirka 6000-7000 mennesker en infektion, der kræver lægebehandling. Heraf udvikler 200-300 sig til alvorlige tilfælde, hvor nervesystemet bliver ramt.
Skovflåten har fået mere opmærksomhed i de senere år, men det er ikke, fordi den er blevet et større problem.

»Skovflåten har altid været der, og det ikke vores opfattelse, at der er sket en stigning i antallet af flåter og infektioner. Der kan naturligvis være variationer fra år til år afhængig af, hvor fugtig og våd sommeren er, i kombination med antallet af gnavere og rådyr. Men over en årrække kan vi ikke spore en stigning i statistikkerne,« siger overlæge Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut.
Her guider han gennem 7 myter om skovflåter.

Borrelias 3 trin

Hvis man er blevet smittet med borreliabakterier fra en skovflåt, udvikler sygdommen sig i 3 trin.

Første
trin: I løbet af dage til få uger kan man få man et rødligt hududslæt,
der breder sig langsomt og kan blive stort som en håndflade. Det er
rødest i kanten og mere blegt i midten. Man kan også få
influenzalignende symptomer som træthed, hovedpine, muskelsmerter, let
feber, hævede lymfeknuder og nedsat appetit. Penicillin kan slå
sygdommen ned. I sjældne tilfælde kan man dog have borreliose, uden at
man får røde mærker.

Andet trin: Hvis du ikke har fået penicillin,
kan sygdommen spredes ud i kroppen og give symptomer fra nervesystemet
som nedsat muskelkraft og lammelser af ansigtsmusklerne. Det sker hos
ca. 10 pct. af ubehandlede personer. Nogle får neuroborreliose uden
først at have haft (eller bemærket) et udslæt på huden. Neuroborreliose
rammer 40-90 danskere årligt.

Tredje trin: Rammer kun nogle få af
dem, der er blevet bidt af en skovflåt, og som ikke har fået
antibiotika. Måneder til år efter biddet opstår der betændelse i et
større led, for eksempel i knæet. Ubehandlet kan infektionen give
kronisk hjernebetændelse med dårlig koncentration og hukommelsesbesvær.

1. »Hvis man når at fjerne skovflåten i løbet af det første døgn, er der næsten ingen risiko«

DELVIS SAND. Skovflåter kan overføre flere forskellige sygdomme. Når det drejer sig om borreliose, er det sandt, at smitterisikoen kan være næsten lig nul, hvis man får fjernet skovflåten i løbet af det første døgn, efter at den har bidt. I langt de fleste tilfælde vil det tage cirka 24 timer, fra flåten begynder at suge blod, til eventuelle borreliabakterier bliver overført.

For en anden flåtbåren sygdom, TBE (Tick Borne Encephalitis), forholder det sig anderledes. Her kan virus overføres med det samme. I Danmark findes TBE kun på Bornholm. Der har ganske vist været to tilfælde i Tokkekøb Hegn i Nordsjælland, men det ligger henholdsvis 3 og 4 år tilbage, og siden er der ikke set tilfælde uden for Bornholm.

2. »Kun et mindretal af flåterne er inficeret med borreliabakterier«

SAND. Kun op til 10-20 pct. af alle flåter er inficerede med borrelia, der ubehandlet kan give alvorlige nervelæsioner og hjerteproblemer.

3. »Der er flest flåter i granskove«

FALSK. Flåter forekommer typisk i højt græs i skovbryn og haver, hvor der kommer rådyr.

4. »Myggespray forebygger flåtbid«

ET LILLE MÅSKE. Brug af myggebalsam, der indeholder hydroxyethyl isobutyl piperidine carboxylate, også kaldet Icaridin/picaridine/KBR 3023, har i et laboratoriestudie vist, at det kan reducere flåtbid med cirka 80 pct. Effekten er dog kun undersøgt i et laboratorium.

5. »Det er meget alvorligt, hvis flåtens hoved bliver siddende«

FALSK. Hvis hovedet eller rettere sagt kæberne bliver siddende, skal man ikke foretage sig noget.

Kroppen vil selv støde det ud i løbet af nogle dage, og der tilstøder som regel ikke komplikationer. Der er naturligvis altid risiko for infektion i huden, men det har ikke noget med borreliose at gøre. Hvis der er en udtalt rødme, er det klogt at få lægen til at se på det.

6. »Kom margarine på flåten, så springer den af«

FALSK. Hvis man smører flåten ind i fedtstof, risikerer man, at den tømmer sit maveindhold, hvor borrelia-bakterien findes, og derved øger risikoen for at overføre bakterier.

Flåten fjernes bedst med en tang eller en særlig flåtplade, som man kan købe på apoteket. Det er vigtigt, at man ikke klemmer om bagkroppen og derved klemmer eventuelle bakterier ud.

7. »Hvis man opholder sig i områder med mange flåter, er det en god idé at gå i lyst tøj«

SAND. Hvis man går med tætsluttende fodtøj, lyse sokker og lyse
bukser, der lukker til forneden, kan flåterne ikke trænge ind på
kroppen, og man kan nemmere se dem, så man kan børste dem af.