Sådan bruger du dit skærebræt af træ

Træ er et godt hygiejnisk materiale til køkkentøj, så brug bare skærebrættet af træ, men vask det med vand og sæbe efter hver gang.
skærebræt af træ

Brug altid to forskellige skærebrætter til kød og grøntsager

Træskærebrættet tåler ikke opvaskemaskine

Køkkentøj af træ bliver flosset, flækket og bulet, hvis det fejlagtigt glider i opvaskemaskinen sammen med den øvrige opvask. Det skal vaskes på alle sider i hånden med varmt vand, sæbe opvaskebørste og er det lidt besværligt sammenlignet med plastik, der bare kan stå på række med tallerkenerne i opvaskemaskinen.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Træ er et hygiejnisk materiale

Men træ har også fordele. Det er et godt hygiejnisk materiale. Et skærebræt af træ giver bakterierne dårlige levebetingelser end andre materialer som stål eller plastik, bare træet er tørt og rent. Det har forsøg på Danmarks Teknologiske Institut vist.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Bakterier lever kotere på træ end på andre materialer

I laboratorieforsøg er træ fra fyr, ask, eg, bøg og gran blevet kodet med bakterier, der ligner salmonella, camphylobacter og listeria. Det samme er sket med stål og plastik, og det viste sig at overlevelsestiden for bakterierne var kortere på træ end på de andre materialer.
Fiskekasser, paller og træemballager fra levnedsmiddelindustrien blev undersøgt med samme resultat. Det blev konkluderet, at træ er et hygiejnisk materiale i kontakt med mad.

Der er altså ingen grund til at kassere træskærebrættet af hygiejnehensyn. Men det er en god ide at følge nogle forholdsregler.

  • Brug altid to forskellige skærebrætter til kød og grøntsager - skift skærebræt og kniv, når du skifter fra at tilberede kød til for eksempel at snitte grøntsager.
  • Skift eller vask skærebræt og kniv straks efter, at det er brugt til råt kød.
  • Hold råt kød adskilt fra mad som salat og brød, der er klar til at spise. Hold madpakkerne langt væk fra dit arbejde med råt kød. 
  • Hav flere skærebrætter, så du altid har et tørt ved hånden.
  • Rengør skærebrættet  med opvaskemiddel.  Skyl efter med så varmt vand som muligt. Tør brættet med et viskestykke og opbevar det et tørt sted.