Sådan virker ørepropper

Søvn uden afbrydelser og ingen ringen for ørerne efter koncerten. De små pangfarvede ørepropper er blevet en del af hverdagen – og natten.

Ørepropper kan lukke trafikstøj og snorken ude, så din søvn bliver helt perfekt.

Dorthe la Cour har sovet igennem, siden hun for halvandet år siden begyndte at sove med ørepropper. Mandens snorken generer hende ikke mere, og faktisk er hun blevet så stor en øreprop-fan, at hun køber 200 gule skumfiduser ad gangen og også bruger dem ved læsning i toget eller i haven. Hvis katten altså ikke har gjort dem til sit legetøj inden.

Ørepropper

En øreprop er mange ting. Nogle ørepropper dæmper bestemte
frekvensområder, andre dæmper hele lydbilledet ensartet. Musikere og
ivrige koncertgængere bruger for eksempel de såkaldt lineært dæmpende
ørepropper. Her kan man stadig høre alle koncertens detaljer; der bliver
bare skruet ned for den samlede lydstyrke. De billigste ørepropper
svarer til at stikke en finger i øret: Det tager nogle af de høje toner,
men man kan stadig høre naboens dybe bas gennem dem.

Ørepropper
kan blandt andet være lavet af forskellige former for fleksibelt,
opskummet materiale (polymer, polyurethan) – som også bruges til for
eksempel polstring – eller af silikone og akryl.

 

»Jeg kan godt blive en lille smule desperat, hvis jeg har glemt mine ørepropper, når jeg er ude at rejse. Jeg vil hellere glemme en tandbørste, for sådan en kan man som regel finde på en tankstation om aftenen,« siger Dorthe la Cour.

Hun mener selv, hun hører til den lydfølsomme type, der nemt kommer til at lytte til andres snak og støj, selvom hun egentlig ikke har lyst. Og som derfor er småafhængig af at kunne skrue ned for indtrykkene bag et lillebitte panser af skum.

Stigende efterspørgsel på de små propper

Og meget tyder på, at mange af os har gjort ørepropperne til en livsledsager.

Hos 3M, der producerer ørepropper af forskellig slags og sælger dem over hele verden, vil man godt afsløre, at der er stigende efterspørgsel på de små propper. Men tallene holder virksomheden for sig selv.

»Vi kan mærke, at folk generelt er blevet mere opmærksomme på, at de kan beskytte deres hørelse, når de for eksempel går til rockkoncerter. Men det kan også bare handle om komfort, når man skal sove,« siger salgschef Carsten Meyer.

Noget for ethvert øre

Polymer, polyurethan, silikone, akryl. En øreprop er ikke bare en øreprop – den kan både være lavet af eftergivende skum og mere formfaste materialer, koste en tier eller en tusindlap og ligne alt fra en pølle citronfromage til en barnefingers aftryk i en klat bivoks.
Børn, voksne, endda hunde og heste kan få sig en i øret – de sidste en gigantisk plyspompon, og propperne kan opfylde forskellige behov, alt efter om man er cellist i et symfoniorkester, deler seng med en storsnorker eller arbejder i en vuggestue. Nogle propper er beregnet til engangsbrug (eller en gang klatvask), andre kan bruges igen og igen.

Men det handler alt sammen om at dæmpe lydstyrken, som opgøres i decibel (dB); enten bestemte frekvensområder – for eksempel en gruppe af høje, skadelige toner – eller bare generelt. En lille citrongul lyddæmper til en tier kan dæmpe 28 dB og svarer til, at man stikker en finger i øret. Men en øreprop kan også være langt mere avanceret.

Hos Audiovox producerer de ørepropper i silikone og især til ansatte på støjende arbejdspladser. Her bliver hver enkelt øreprop – eller høreværn – lavet efter aftryk. Derefter laves øreproppen i klinisk renset silikone, udbores, så der kan sættes et keramisk filter i, som dæmper et bestemt frekvensområde – og så kan manden ved slibemaskinen stadig føre en samtale med kollegaen uden at være generet af støj fra maskinen.

»Høreværnet kan gennemsnitligt bruges i syv år, før øret har ændret form, og et nyt høreværn er nødvendigt,« forklarer Søren Lundgreen fra Audiovox og tilføjer: »at hvis man bare skal have et høreværn at sove med, kan man få et formstøbt uden filter.«

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Nattesøvnen vigtig

Men et er at være voldsomt generet af høje frekvensområder en hel arbejdsdag. Noget andet er, hvorfor vi tilsyneladende har et udtalt behov for at holde omverdenens relativt fredsommelige forstyrrelser ude? Afdelingslæge Martin Lindhardt Nielsen, Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital, har et bud:

»Flere undersøgelser viser, at også ikke særlig høj støj kan være distraherende og stressende. Og især, hvis støjen er om natten. Nattesøvnen er enormt vigtig for os, fordi det er her, vi restituerer og genopbygger os selv. Og vi ved, at flere af de mennesker, der bor ved lufthavne eller trafikerede veje, og som får forstyrret nattesøvnen, lider af forhøjet blodtryk,« forklarer Martin Lindhardt Nielsen.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Behov for kontrol

Men noget af det handler tilsyneladende også om vores behov for kontrol. Vi kan nemlig godt klare den støj, vi selv laver – eller vælger til, mens andre menneskers lyde kan være aldeles generende.

»Vi ved, at de fleste arbejder mindre effektivt i storrumskontorer, hvor kollegaerne snakker, kopimaskinen kører, og andre har valgt musikken. Men når vi så kommer hjem, kan mange godt sætte høj musik på og alligevel koncentrere sig om at læse,« siger afdelingslægen, som også forklarer, at der er stor forskel på mennesker.

»Ligesom vi har forskellig smertetærskel, er det også forskelligt, hvordan vi reagerer på støj, og hvor lydfølsomme vi er. Og hvis vi i forvejen er stressede eller lider af hovedpine, skal der mindre til at genere os,« siger han.

Og så er det bare i med propperne. Hvis man da kan holde lyden af sit eget dunkende indre ud.