Sådan laver du perfekte røræg
Det perfekte røræg skal både have cremet og fast konsistens. Det er vigtigt at begynde på middel til høj varme og skrue ned, når massen er så stivnet, at den kan dele sig. Høj varme kan give tør og gummiagtig konsistens, for lav varme kan give løs, smuldrende røræg som en creme med klumper.
Brug en forholdsvis lille pande for eksempel med en diameter på 25 cm. En lille pande er god, fordi det er bedst at have æggemassen i et tykt lag. Så dannes der mest damp. Begynd med middel til høj varme under panden. Smelt 1 spsk. Smør, som ikke må blive gylden. Kom æggemassen på.






