Redaktionen anbefaler






Katten bruger sit kropssprog til at kommunikere, hvordan den har det. Det er derfor vigtigt at se på katten som helhed, når du skal vurdere, om den er pirret eller tilfreds, siger katteadfærdsterapeut Michelle Garnier.
Kløerne er ude, ørerne er nede, pupillerne er udspilede. Når en kat føler sig trængt op i en krog, tænker den kun på én ting: overlevelse. Derfor vil de fleste ikke være i tvivl, når de ser en angst kat med pelsen strittende ud til alle sider. Men katten kommunikerer ikke kun, når der er fare på færde. Den kommunikerer, ligesom os mennesker, både når den er glad, har ondt, er sulten, og når den føler sig pirret.
Den første fejl, som mange begår, når de vil aflæse deres kats signaler, er, ifølge katteadfærdsterapeut Michelle Garnier, at nøjes med at se på én enkelt del af katten. Kigger du eksempelvis kun på kattens hale, når du vil afgøre, om den er tilfreds eller irriteret, kan du nemt komme til at misforstå den.
»Katten bruger nemlig ikke halen, ørerne eller øjnene alene, men kombinerer dem, når den vil signalere, hvordan den har det,« siger Michelle Garnier. En kat, der logrer med halen, kan således både være legesyg og pirret, påpeger hun.
Nogle af de signaler, som din kat flittigt benytter sig af, og som er særligt vigtige at holde øje med, kaldes de dæmpede signaler.
Katte benytter dæmpede signaler, når de har behov for at vise, at de er venligt stemte, og de dæmpede signaler indebærer typisk, at katten misser med øjnene, gaber, smasker eller slikker sig om munden.
»Katte er ikke interesserede i konflikt, og de vil derfor prøve at undgå at komme op at slås. Når katten slikker sig om munden, vinder den tid i stedet for at ryge op i det røde felt, og når fjenden ser de dæmpede signaler, kan det smitte af på den, så konflikten undgås,« forklarer Michelle Garnier. Det samme gælder, hvis katte føler sig truede af mennesker.
»Hvis man viser tegn på aggressivitet, kan det være, at katten vil gå til angreb, fordi den føler sig truet. Men den vil altid vise de dæmpede signaler først. Det er bare om at holde øje med dem og reagere på dem,« siger Michelle Garnier.
Hvis din kat ofte går til angreb på dig, kan det skyldes, at du ubevidst udviser en truende adfærd over for din kat. Derfor opfordrer Michelle Garnier til, at man som katteejer ser på sig selv og sit eget kropssprog: Har du et frembrusende kropssprog, eller bevæger du dig med bløde og rolige bevægelser?
Du kan også prøve at tale kattens sprog og misse med øjnene, når du kigger på din kat.
»På denne måde signalerer du, at du er venlig, og så vil katten dig gerne,« siger Michelle Garnier.
Ifølge Michelle Garnier vil din kat udvise en normal adfærd, når den kan mærke, at du forstår dens signaler og imødekommer dem. Hvis en kat ikke føler sig hørt eller set, kan den i stedet begynde at opføre sig uhensigtsmæssigt. Måske vil den begynde at gemme sig for dig, tisse uden for bakken eller ligefrem blive aggressiv og bide, når du prøver at ae den.
Begynder din kat at ændre adfærd, advarer Michelle Garnier, at det også kan være et tegn på, at der er noget galt.
»Hvis din kat er syg og har smerter, vil den prøve at signalere, at du skal kigge på den ved eksempelvis at mjave mere, end den plejer. Derfor skal man altid være opmærksom på ændringer i kattens adfærd,« slutter hun.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10