Sådan gør man stavgymnastik
- Læg staven tværs over skuldrene og placer fødderne parallelt med et stort skridts afstand imellem. Knæene skal være strakt. Drej overkroppen og hovedet skiftevis til venstre og højre, så dit blik hver gang havner det samme sted. Holdningen skal være rank, og du må ikke læne dig bagover i bevægelsen.
- Hold staven i strakte arme foran kroppen. Før armene fremad, op og bag om hovedet, indtil du står som på billedet.
- Hold staven lige frem i strakte arme. Bøj dybt ned i knæene uden at løfte hælene. Sædet skal så langt ned mod gulvet som muligt. Rejs dig, stræk knæene og sænk armene samtidigt. Gentag øvelsen og prøv at komme længere ned for hver gang.
- Løft staven over hovedet med strakte arme. Stræk så højt som muligt, mens du strækker venstre ben lige bagud og støtter med tæerne. Sving arme, hoved og overkrop skråt bagud opad og før derefter armene fremad og helt ned. Gentag med højre ben strakt bagud.
- Flere øvelser kan findes i Kaptajn Jespersens bog Stavsystemet, som fås på biblioteket.