Sådan fordeles din arv, hvis du ikke har skrevet testamente

Når arven skal fordeles, tilfalder den de nærmeste slægtninge først

Et dødsfald er en tragisk begivenhed, og de efterladte står med mange spørgsmål og praktiske ting, der skal afklares. En begravelse skal planlægges, og måske skal et hus sælges. Er der penge i overskud efter den afdøde, skal pengene fordeles blandt de efterladte.

Et testamente kan fortælle om, hvordan afdøde har ønsket, at pengene skal fordeles, men langt hovedparten af danskerne har ikke skrevet testamente. Arveretseksperter har tidligere fastslået, at under 10 procent af danskerne har skrevet testamente, og er der ikke noget testamente, bliver arven fordelt efter de regler, som er gældende efter arveloven.

Arveloven siger, at dine nærmeste – hvilket er ægtefælle og børn – står først til at arve efter dig. Nedenfor forklares, hvem arveloven sikrer, men vær opmærksom på, at familiemønstre kan være forskellige, og at du altid bør rådføre dig med en ekspert, hvis du er i tvivl om arvespørgsmål.

Arveklasserne afgør, hvem der får arv først

Når arv skal fordeles efter arvelovens regler, opdeles de efterladte i 3 arveklasser.

Først og fremmest er det vigtigt at fortælle, at din ægtefælle altid har ret til halvdelen af jeres fælles formue og ejendele, når du dør. Den anden halvdel skal fordeles blandt arvingerne. Det er dog også muligt at sidde i uskiftet bo, hvilket betyder, at arven ikke skal fordeles, hvis din ægtefælle lever længere end dig.

Er der ingen ægtefælle tilbage, fordeles arven efter arveklassernes rangordning. I nedenstående eksempler er vi gået ud fra, at der ikke længere er en ægtefælle, der skal arve.

1. arveklasse: Børn

Dine nærmeste arvninger efter arveloven er dine børn, som arver ligeligt. Er et af dine børn død, fordeles vedkommendes arv til vedkommendes andre livsarvinger.

Er der ingen arvinger i arveklasse 1, går man videre til arveklasse 2.

2. arveklasse: Forældre, søskende og nevøer og niecer

Har du ikke ægtefælle eller børn, arver dine forældre dig. Hver forælder arver halvdelen af din arv. Er vedkommende død, arver vedkommendes børn portionen til deling. Det vil sige, at det er dine søskende/halvsøskende, der arver dig. Er dine søskende døde, arver vedkommendes børn. Det vil sige, at det er dine nevøer og niecer.

Er der heller ikke arvinger i arveklasse 2, går man videre til arveklasse 3.

3. arveklasse: Bedsteforældre, far- og morbrødre, fastre og mostre

Dine bedsteforældre på hver side arver halvdelen hver. Halvdelen går altså til din fars forældre, halvdelen til din mors. Er dine bedsteforældre døde, arver deres børn. Det er altså dine onkler og tanter, der arver efter dig. Men her stopper arvefordelingen i arveklasse 3.

Hvad hvis der ingen arvinger er?

Det er vigtigt at huske, at i modsætning til dine onkler og tanter kan dine fætre og kusiner ikke arve dig. Ikke medmindre du har oprettet et testamente.

Har du ikke arvinger i en af de 3 arveklasser, vil arven tilfalde statskassen som såkaldt »herreløs kapital«.