Blodpletter kender vi alle. Av for pokker. Midt i maden og pludselig skærer du hånden. Blodet pibler ud over det hele, og før du får tænk dig om, har du det røde stads på tøjet. Fortvivl ej - Samvirke er på pletten.
Sådan gør du:
Tag en balje fyldt med koldt vand, et par dråber opvaskemiddel, og læg tøjet i blød.
Efter en time kan du forsøge forsigtigt at skrubbe pletten bort med en blød børste.
Går pletten ikke af, så lad tøjet ligge i blød længere tid.
Tåler tøjet ikke enzymholdigt vaskemiddel (silke og uld), så brug salt i stedet for sæbe.
Blandingsforhold: 2 spiseskeer salt per liter vand.
Når pletten er væk, bør du vaske tøjet i maskinen.