Riv tomater på det grove rivejern

Revne tomater giver sød saft og kan bruges til tomatsovs og salater.
tomater

Skær tomaten over og riv den på den grove side af rivejernet. Det kan nemt lade sig gøre

Revne tomater bliver lækre og søde

Tomaterne skal rives på den grove side af rivejernet. Lyder det mærkeligt? Prøv selv, det er nemt nok. Når du river tomaterne over en skål, får du den sødeste del af kødet ud af dem. Skrællen kan du gemme til en sammenkogt ret eller kassere. Store, faste, kødfulde tomater er de nemmeste at rive. Skær dem midt over, og riv dem på skærefladen.


Revne tomater findes i middelhavskøkkenerne

Det spanske og det tyrkiske og marokkanske køkken bruger revne tomater i retterne.

Den tyrkiske forret menemen af peberfrugter, løg, tomater og æg har revne tomater som ingrediens.

I Spanien river man tomaten  til tomatsovs.

I Marokko bruges revne tomater til for eksempel auberginesalat sammen med skarpe krydderier og hakkede krydderurter som koriander.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Her får du opskriften på menemen, den nemme tyrkiske forret

  • 1 tsk. olie
  • 1 stort løg
  • 2 store grønne peberfrugter
  • 6 store modne tomater
  • 3 æg evt. lidt vand

Hak løgene fint
Skyl og hak peberfrugterne
Riv tomaterne på et rivejern
Hæld olie på panden og svits grøntsager og peberfrugter til de bliver gyldne. Hæld tomaterne på og lad det simre et par minutter. Hæld evt. lidt vand ved, hvis det virker tørt. Slå æggene ud i tomatmassen et ad gangen og pisk det sammen med en gaffel. Lad retten simre 3-4 minutter. Server brød til, gerne groft brød

Læs mere om