Plastikposens rejse: Fra udstillingsvindue til udskud

Vi lægger sjældnere og sjældnere en bærepose af plastik på båndet i supermarkedet. Og gør vi, er det ikke med god samvittighed. For selvom plastikposen er et udmærket redskab til at bære de indkøbte varer hjem i, er det ikke længere comme il faut at købe stort ind i plastikposer, efter at plastikkens negative konsekvenser for miljø og klima er blevet tydelige.

Engang var det anderledes. Vi skal ikke mange årtier tilbage, før plastikposen var en nærmest uundgåelig del af indkøbsturen. Dengang blev poserne derfor også brugt som udstillingsvindue for kunstnere, virksomheder og organisationer. 

»Indkøbsposen var en af de fornemmeste reklamepladser. Den var meget synlig i gadebilledet, og er der noget, reklamefolk drømmer om, så er det, når forbrugerne går og reklamerer for dem gratis i offentligheden,« forklarer Kenneth Pedersen, der er tidligere kædedirektør i SuperBrugsen og Kvickly samt marketingdirektør i FDB (nu Coop). 

I gadebilledet sås eksempelvis Brugsens poser med budskaber om at passe på naturen, reklamer for tilbudsvarer eller hyldester til særlige danskere. Ifølge Kenneth Pedersen gik forbrugerne op i, hvordan plastikposen var designet, og hvad den signalerede. 

Og plastikposerne var ikke kun gode reklamesøjler, de var også en fin indtægtskilde for Coop, husker Preben Jensen, som er tidligere kædedirektør og marketingdirektør for Dagli’Brugsen:

»Os, der arbejdede i butikkerne, vi fremmede salget af poserne. Folk købte mange poser, og der var en god avance på dem, ligesom der var stor omsætning fra reklamerne.«

Irma introducerer poser med kunst

I dag bliver der ifølge UN Environment Programme produceret op mod en billion plastikposer om året i verden, og det kan være svært at forestille sig en tid uden poserne af plast. Men faktisk er det ikke mere end 58 år siden, at plastikposen blev opfundet.

Det var det svenske firma Celloplast med ingeniøren Sten Gustaf Thulin i spidsen, der i 1965 opfandt posen af plastik, og op gennem 70’erne skiftede flere og flere butikker rundtom i Europa de brune papirposer ud med den nye opfindelse.

En af dem var Irma, som var hurtige til at bytte papirposen ud med den af plast. Men hvor papirposen før havde været gratis, skulle kunderne nu til at betale for den nye plastikpose, og stod der blot Irma på poserne, var der en risiko for, at kunderne ville afvise det nye tiltag. Derfor lod Irma forskellige kunstnere dekorere plastikposerne.

Dels gav det plastikposerne større værdi og fik flere kunder til at gemme og genbruge dem – allerede dengang havde Irma fokus på bæredygtighed. Dels gav det kunstnere, også de unge og uerfarne, et fornemt udstillingsvindue for deres kunst og mulighed for at blive set i gadebilledet. 

Plastik-ikke-så-fantastisk

I 1979 udgjorde plastikposerne 80 procent af det europæiske posemarked. I begyndelsen af 80’erne tog poserne turen over Atlanten til USA, og i slutningen af årtiet havde plastikposerne udkonkurreret papirposerne i det meste af verden.

I de efterfølgende år begyndte plastikposens image dog at skifte fra cool til kikset sideløbende med, at plastikkens negative konsekvenser for miljø og klima blev stadig mere tydelige.

I 1997 blev den såkaldte affaldsø fundet i det nordlige Stillehav. En strømhvirvel, hvor der på grund af havstrømme samles store mængder affald, primært plastikaffald. I 2002 forbød Bangladesh som det første land i verden plastikposer af tynd plast, fordi de satte sig fast i landets dræningssystemer. Sidenhen er andre lande fulgt trop, og i 2018 havde 127 lande indført reguleringer på plastik. 

I Danmark er salget af bæreposer i plast faldet markant det sidste årti. Faldet skyldes ikke mindst de store afgiftsændringer på plastikposer i 2020 og ændringen af naturbeskyttelsesloven i 2021, hvor priserne på plastikposer i supermarkederne blev sat i vejret, og hvor det blev forbudt at uddele gratis plastikposer. Men allerede længe før ændringerne var vi i fuld færd med at ændre vores plastikposevaner, og i dag sælges der mindre end halvt så mange plastikposer i Coops butikker som i 2010. 

Nu skal bæreposen være bæredygtig

Der er fortsat stor signalværdi i vores bæreposer fra supermarkedet. Forskellen fra 70’erne og 80’erne til nu er, at det vigtigste signal i dag er bæredygtighed.

»Som forbruger er der stadig et behov for at sende et signal om, hvem man er, gennem måden, man bærer sine varer hjem på. Langt de fleste forbrugere vil gerne agere bæredygtigt og vise, at de er bevidste forbrugere, ved at gå med en bæredygtig indkøbspose,« siger Kenneth Pedersen. 

Derfor går mange i dag i supermarkedet med stofnet, muleposer eller lignende bæreposer, som kan genbruges. 

Også supermarkederne vil slå sig op på det bæredygtige, hvad angår bæreposer. Derfor tilbyder stort set alle supermarkederne alternative løsninger til plastikposen. Og er du nødsaget til at vælge en af dem i plast, kan du være sikker på at støde på budskaber som »lavet af genanvendt plastik« eller »kan bruges igen og igen« skrevet med store bogstaver hen over posen.