grøntsager

Explainer: Hvad er regenerativt landbrug?

Regenerativt landbrug handler om at få frugtbarheden tilbage i jorden til gavn for både biodiversitet, klima og miljø. En luftig og porøs jord fyldt med mikroliv, bakterier og svampe giver naturlig næring til afgrøderne og er samtidig i stand til at binde kulstof, så det ikke bliver til CO2 i atmosfæren.

Hvordan skaber man en frugtbar jord? Regenerative metoder

Under hatten regenerative metoder findes en række forskellige tiltag, man kan gøre som landmand for skabe en frugtbar og sund jord. Se herunder.

Jorden skal fodres

Regenerative landmænd har fokus på, at jorden skal ”fodres” – ikke kun planterne, som dyrkes. Og ikke med kunstgødning, men f.eks. med kompost af planterester og dyregødning, der giver liv og næring til mikrolivet (bakterier og svampe) – som så producerer naturlige næringsstoffer til afgrøderne på marken.

Jorden skal være dækket så meget som muligt

Jorden skal holdes dækket året rundt, så overfladen og jordstrukturen beskyttes, så rødder holdes i live, og så mikrolivet kan blive ved med at trives. Bare marker svækker især svampelivet i jorden, da svampene får føde gennem planters rødder. Det betyder, at man altid har såkaldt følge-/efter- eller vinterafgrøder på marken.

Undgå at ”forstyrre” jorden

I regenerativt landbrug ønsker man at minimere forstyrrelsen af jorden mest muligt. Både den fysiske forstyrrelse ved f.eks. pløjning og tunge maskiner, der trykker jorden for hårdt sammen. Og den kemiske forstyrrelse fra f.eks. pesticider eller kunstgødning.

Mange forskellige afgrøder

I regenerativt landbrug har man stor variation i sædskifterne. Det vil sige, at man ikke dyrker de samme afgrøder år efter år. Desuden dyrker man tit flere forskellige kulturer (afgrøder) samtidig. Og ofte dyrker man afgrøder, som er flerårige, for at undgå at skulle klargøre og bearbejde jorden til en ny afgrøde hver eneste sæson. Man er samtidig særligt optaget af, hvilke typer afgrøder der gror godt i netop det område, hvor man har sin produktion.

Dyr som en naturlig del af produktionen

Ofte vil man integrere dyr i produktionen og søge samspil mellem dyr og planter. I modsætning til os mennesker kan dyr fordøje og udnytte cellulose, f.eks. kløvergræs (der er en udbredt efterafgrøde), og lave det om til gødning, som planterne og mikrolivet i jorden får gavn af. Drøvtyggere som kvæg giver en helt særlig kvalitet gødning, der understøtter humusopbygning og dermed frugtbarheden i jorden.

Flere gemmesteder til insekter

Man vil også ofte se flere læhegn og træer på regenerative landbrug. De giver nicher til insekter, fugle og svampe, som sikrer en naturlig balance i marken mellem skadedyr og nyttedyr.

Flere vitaminer og mineraler

En indledende analyse af afgrøder fra henholdsvis regenerative og konventionelle gårde i USA har vist, at de regenerativt dyrkede afgrøder i gennemsnit havde et højere indehold af magnesium, calcium, kalium og zink – og også flere vitaminer (B1, B12, C, E og K) og såkaldte fytokemikalier.

Kilde: Soil health and nutrient density: preliminary comparison of regenerative and conventional farming. Montgomery et al.

Regenerativt landbrug er ikke en fast defineret størrelse

Alle landmænd kan lade sig inspirere af tankerne fra regenerativt landbrug, som endnu ikke er defineret i en fast standard. Inspirationen kommer især fra USA, men verden over eksperimenterer landmænd med regenerative metoder. I Danmark kan vi også lære meget af tankerne. I fremtiden bliver det uhyre vigtigt at værne om al den dyrkningsjord, vi har, og arbejde på at gøre den robust og forhindre, at den taber mere kulstof.

Stigende interesse

Regenerativt landbrug er nok lidt blevet et modeord. Det minder os om, at det er federe at bygge noget op og genskabe noget, der er tabt – end det er at fortsætte en praksis, som nedbryder og udpiner jorden. De seneste år har interessen for, hvad vi kan kalde de regenerative metoder, været stigende i forskningsverdenen, blandt virksomheder og på politisk plan.

Kilder:

Thomas Roland, CSR-chef i Coop og formand for Fonden for økologisk landbrug
Peter Kirk-Haugstrup, indehaver af Peters Gartneri, som benytter sig af regenerative metoder i produktionen
Pernille Kallehave, projektleder for Grønne Mariendal