Optager kroppen altid olien fra fiskeoliekapslerne?

Kan man være sikker på, at man ikke bare snyder kroppen, når man spiser fiskeolie?
?

Hvordan kan man være sikker på, at olie fra fiskeoliekapsler af omega 3 typen altid optages af kroppen, og at man ikke blot snyder kroppen. 

Sara B. Larsen

Svar fra Per Brændgaard

Der er lavet mange undersøgelser, der viser, at olien og fedtsyrerne fra den slags kosttilskud bliver optaget i kroppen. Kapslerne er lavet af et materiale, der opløses i maven eller længere nede i tarmen, hvorefter indholdet frigøres. 

Du kan ikke gøre andet end at have tillid til, at det også gør sig gældende for de konkrete kapsler, som du selv tager. 

Per Brændgaard er cand.scient. i human ernæring.