hjertet

Når du mister din livspartner: "Giv plads til følelserne"

Når man mister sin livspartner i en moden alder, er det vigtigt at understrege, at sorgen ikke er mindre, end hvis man var yngre, fortæller ensomhedskonsulent i ÆldreSagen David Vincent Nielsen. Her er 8 vigtige spørgsmål og svar om sorgen over at miste sin livspartner

Hvilken livssituation står ældre i, når de mister en ægtefælle?

”For det første er det væsentligt at sige, at for de fleste kommer døden i senlivet ikke pludseligt, men efter et længere sygdomsforløb. Og det sætter sit præg på den begivenhed, der for de fleste er noget af det mest livsforandrende, man kan opleve. For det andet er mistrivsel og ensomhed faktorer, man ikke kan undervurdere betydningen af, når man mister. Det er meget få, der ikke betragter deres ægtefælle som deres vigtigste relation. Men hvor kvinder har flere nære relationer, vil ægtefællen ofte være den eneste nære relation for manden.”

Så manden er mere udsat?

”Det er individuelt, hvordan sorg rammer. Langt de fleste vil dog opleve fortabthed, savn, meningsløshed, vrede. Mange vil opleve søvnløshed, og depression kan udvikle sig. Men ser vi på forskelle mellem mænd og kvinder, er der tendens til, at mænd er mere følelsesmæssigt sårbare. De lukker sig inde. For det er stadig ofte kvinderne, især i den ældre generation, der har stået for det sociale.”

Er der forskel på sorgen, hvis døden var pludselig eller ’ventet’?

”Ja. Vi taler jo mere og mere om ventesorg, hvor man i årevis har en syg ægtefælle, typisk med demens, og har været i sorg, længe inden ægtefællen dør. Det er en anden sorg, end når ens elskede slår græs og falder om. Det er generelt værre, for så er der chokket og uafklarede ting som begravelse, hvor man skal bo osv. oveni. Der kan også være ting, man ville have bedt om tilgivelse for, eller ord, man ville ønske, man havde sagt.”

Ændrer sorgen karakter over tid?

”Man plejer at sige, at de fleste begynder at ’vænne’ sig til adskillelsen, og at ting lander. Men 10-15 % får det, vi kalder vedvarende sorg, hvor sorgens intensitet ikke mildnes, og det er nødvendigt med terapi. Især hvis det har sat sig som depression. Det bedste er at forberede sig så godt, man kan. Vi plejer at sige, at man ikke kan forberede sig for tidligt: Tal om ønsker og om, hvad der skal ske i den sidste tid. Ingen ved, om man bliver ramt af en hjerneblødning, hvor man ikke nødvendigvis dør, men måske mister taleevnen.”

Så mange ældre lever alene

430.000 danskere over 65 år bor alene, heraf dobbelt så mange kvinder som mænd.
I gennemsnit bor 65+-årige, der mister deres partner, alene i 15,2 år, før de selv dør.
I 72 % af parforholdene er det kvinden, der lever længst.
Kvinderne har i gennemsnit levet 17 år alene, fra deres mand døde, til deres egen død.
Mændene har i gennemsnit levet 10,5 år alene fra deres kones død til deres egen død.
Antallet af år, de ældre bor alene, afhænger både af forskelle i kønnenes levealder og af aldersspændet i parforholdet, som i gennemsnit er 4,4 år.

Kilde: KL, ’Hvor lang tid bor man alene efter partnerens død?’, 2019

Hvordan beskytter man sig mod ensomhed og uoverskuelig sorg?

”Et godt netværk er centralt. For nogle er det også en beskyttelsesfaktor at være forberedt. Et godt helbred er også vigtigt.”'

Ja, for ensomhed er jo farligt?

”Forskning viser, at ensomhed er farligere end alvorlig sygdom, økonomiske vanskeligheder, skilsmisse, Parkinson og demens. Helbred og økonomisk status er simpelthen sekundært i forhold til nære relationer. Ægteskabet er faktisk den bedste vaccine mod ensomhed – der er 4-5 gange så stor risiko for at føle sig ensom, hvis man bor alene, end hvis man er gift.”

Er der forskel på at miste, når man er ældre, end når man er yngre?

”Jeg vil gerne understrege, at sorgen ikke er mindre. Men som yngre skal man ofte ikke kun håndtere sin egen sorg, f.eks. hvis man har børn: At miste forældre som barn har livslange konsekvenser. Man kan også miste sin mand som 43-årig og stå tilbage med to små børn. Det kan gøre sorgen værre. Til gengæld har man en anden fremtidsudsigt. Selvom det ikke føles realistisk på det tidspunkt, kan man møde en ny. Det sker ikke lige så ofte for ældre, men det sker.”

Hvad bør andre forstå, når en ven eller et familiemedlem mister?

”Jeg har været præst og oplever, hvor svært det er at sætte sig ind i, hvad det vil sige at miste. Man kan have forberedt sig, og så er det alligevel anderledes. Mange er også vrede på den døde, på Gud, på livet – og den vrede skal have lov at være der. Mange bebrejder sig selv for at føle, hvad de føler, og de mærker også, hvordan omgivelserne forskrækkes over de voldsomme følelser. Men selvbebrejdelse bliver blot en yderligere byrde. Det vigtige er, at man selv – og andre – giver plads til følelserne, for de er helt naturlige. Og så er det vigtigt ikke at gå med dem alene.”