Mormormad: Tak til Sønderjylland for kaffebordet

”Bager I også knepkager?”

Her smiler kun amatøren, og der kommer ikke noget medvidende smil tilbage. Myndigt og uden en grimasse lyder det: ”En af teorierne knytter knepkager til tysk Kneib – et nordtysk dialektord, der betyder drenge.

Vi er på det lille Bov Museum lige ved grænsen til Padborg. Museet gemmer på langskaftede kagejern til kager, der hedder ”gode råd” og kaffekopper med dannebrogsflag, som kun sønderjyder kan elske.

Kaffebordsturister kommer i busser

Hele museet tripper. En bus fyldt med turister med forventninger om en lammende kageoplevelse nærmer sig. I køkkenet er forklæderne knyttet og et korps af kvinder har front mod røre- og piskemaskiner. Museet serverer sønderjysk kaffebord, og det er en seværdighed på højde med Dybbøl Mølle og Gråsten Slot.

Fadene skal vandre, og der skal være syv af de bløde kager og syv af de hårde

”Det fulde kaffebord”, hedder det, når hele det sønderjyske kaffebord rulles ud. Den gyldne regel er, at der skal være syv af de bløde kager og syv af de hårde. De bløde kager kommer før de hårde, og gæsten har pligt til at smage på hver kage. Fadene skal vandre i en ubrudt strøm, kaffen skal slubres og værtinden skal nøde, altså presse sinde gæster. Spørgsmålet er, hvordan de kan rumme det? Og hvorfor de spiser så mange kager?

Kaffebord er en kraftpræstation

Myterne florerer om det sønderjyske kaffebord, siger kulturhistoriker og museumsinspektør på Sønderborg Slot Inge Adriansen.

”Mangt et kaffebord er blevet ”solgt” som et fuldt kaffebord, skønt indholdet strakte sig til sølle fire-fem kageanretninger i stedet for de foreskrevne 14, det er nemlig en kraftpræstation af de helt store at rulle det fulde kaffebord ud, man skal helst være en museumsforening eller en husmoderforening for at magte opgaven,” siger Inge Adriansen.

Østjyderne kan også lave kaffe

Sønderjysk kaffebord er en oplevelse. Kager med navne som ”gode råd”, ”Knepkager”, og ”Kys og klap” har en historie og autencitet, ingen andre kan hamle op med. Men når sandheden skal frem, har kaffen og kaffebordet også haft gyldne tider i andre egne af Danmark.

Inge Adriansen flyttede fra sin fødeegn i Østjylland til Sønderjylland i slutningen af 1960erne, og blev overrasket, men ikke specielt imponeret, ved mødet med kaffebordet, som hun havde hørt så meget om.

»Kaffebordet var ikke spor bedre end i det gårdejermiljø i Østjylland, som jeg kom fra, og hver gang jeg blev præsenteret for beretninger om de særlige sønderjyske kaffeborde, tænkte jeg inderst inde, at det var lidt urimeligt over for min mor, mine bedstemødre og tanter længere oppe i Jylland,« fortæller hun.

Nationalfølelse og kaffebord hænger sammen

Husmødre havde æg og fløde, mel og sukker på gårdene i Danmark. Derfor har vi danskere så mange gode kager. Sønderjysk kaffebord er specielt, fordi sønderjyderne holdt fast i deres traditioner og skikke. Sønderjylland var under tysk styre i årene 1864-1920. De dansksindede byggede forsamlingshuse og trakterede med kaffe, mens der blev sunget og holdt foredrag. Sammenhold var i højsædet.

Konerne kappes om at lave de bedste kager

Familierne tog selv lagkager og skærekager med til møderne. Konerne overgik hinanden med duftende kagefade. Kagefadene skulle vandre, før foredraget begyndte, og alle fyldte på de velvoksne kagetallerkener fra hvert fad: Boller, gærkringle, skærekager, lagkager og flere slags småkager. På den måde blev der ikke klirret forstyrrende med tallerkener og fade under selve foredraget. Foredragsholdere og gæster fik et uudsletteligt indtryk af kaffen, kagerne og fællesskabsfølelsen. Myten om det sønderjyske kaffebord var født.

Ingen gider bage mere

Almindelige mennesker viger tilbage for kaloriebomben. Skønhedsidealerne har ændret sig, der skal rigtig meget motion til for at afhjælpe følgerne af et fuldt kaffebord, og ingen orker længere slæbet med 14 slags kager.

Vi må altså ty til steder som Bov Museum for at indsnuse duften af gamle dage og beundre de fine gamle kagejern og gendarmuniformerne fra grænselinjen. Et busselskab er netop blevet trakteret, fotograferet og kaffebordsturisterne stiger ombord igen. Fotografen bliver standset på vej ud igennem køkkenet: »Du må ikke gå uden at smage knepkagerne. Tag nu lige fra dåsen.«