Mød forskeren, der er med til at finde bakterier, der er gavnlige for os mennesker

Enikö Fodor Hansen har de sidste seks år arbejdet som forskningslaborant i virksomheden
Chr. Hansen, som leverer naturlige ingredienser til fødevare- og kosttilskudsindustrien. Hun er 36 år,
er vild med levende bakterier og lytter helst til rockmusik i laboratoriet.

Enikö Fodor Hansen forsker i probiotiske bakterier, der kan spises i yoghurt eller i kosttilskud.

Godt for fordøjelsen

Ordet »probiotika« kommer fra græsk og betyder »for livet«. Probiotiske bakterier findes naturligt i vores mave og tarm. De virker sundhedsfremmende, fordi de skaber balance i fordøjelsessystemet ved at holde de skadelige bakterier i skak. Samtidig stimulerer de immunsystemet og producerer gavnlige stoffer (f.eks. enzymer og vitaminer).WHO har defineret probiotiske bakterier som: »Levende mikroorganismer, som tilført i passende mængder udfører en sundhedsfremmende effekt på værten«. Det betyder, at man ved at spise den rette mængde levende probiotiske bakterier kan få en bedre fordøjelse og dermed generelt bedre velbefindende.

Kilde: WHO og DTU

Hvorfor er det spændende at arbejde med bakterier, som lever i ens egen mave og tarm?

Vi har alle sammen forskellige bakterier i maven og tarmen. De probiotiske bakterier, jeg arbejder med, har vist sig at være gavnlige for vores helbred. Det er dokumenteret i kliniske forsøg. Jeg synes, det er spændende at være med til at udvikle produkter, som kan forbedre vores helbred.
Jeg er med til at finde dem, der er mest gavnlige for os mennesker. Vores probiotiske bakteriestammer bliver blandt andet brugt til at forebygge diarré og underlivsinfektioner og kan fås både som kapsler og yoghurt.

Hvorfor er du fascineret af de probiotiske bakterier?

Fordi de er levende. Bakterier er ikke et kemikalie eller et stof. De gror og vokser, og man kan se, at det er en organisme. Derfor er de dynamiske og aktive, og det synes jeg, er meget fascinerende. Og så er probiotiske bakterier meget forskellige. Nogle er sensitive over for tyndtarmens galde, andre over for mavesyren, og nogle er helt ligeglade. Probiotiske bakterier er også anderledes ved, at de netop har forskellige egenskaber. Nogle probiotiske bakterier kan for eksempel have en positiv effekt hos atleter, der træner hårdt og derfor er mere udsatte for forkølelser. Vi ved ikke, hvorfor de virker forskelligt, vi ved bare, at det gør de – det er da fascinerende!
Bakteriestammerne kommer fra vores kæmpe fryser, stammebanken. Her opbevares de ved -80 ºC. Der er over 10.000 forskellige bakteriestammer i banken. De bliver indsamlet fra blandt andet mælkeprodukter og mennesker.

Hvordan arbejder du med bakterierne?

Vi har TIM, der er en kunstig mave og tarm. Han kan fungere som voksen, baby eller kalv, alt efter hvem der er min målgruppe i forsøget, for dyr har også glæde af de probiotiske bakterier. TIM kan dog ikke være en kos mave, for de har fire og en meget lang tarm. Det er rigtigt sjovt at arbejde med TIM. På den ene side er han totalt Storm P, for han er jo bare nogle glasdele. På den anden side er TIM meget kompleks, ligesom vores egne maver.

Hvordan er en typisk arbejdsdag for dig?

Jeg starter dagen med at sætte maven i gang. Jeg rengør maskinen, skifter glassene og sætter friske enzymer og galde til. Maven skal være ren, tør og fin, før den kan køre. Herefter giver jeg tarmen en væske, der består af lidt galde, salte og enzymer fra bugspytkirtlen. På den måde bliver der skabt et »naturligt miljø«, som i en rigtig tarm. Til sidst giver jeg TIM morgenmad. Det er en blendet masse, der består af brød, smør, syltetøj og ost. Og så er han klar til dagens forsøg.

Hvad bruger du TIM til?

Jeg undersøger, hvor mange af de probiotiske bakterier der overlever på deres rejse igennem mave og tarm. For hvis probiotika skal virke, så skal bakterierne være i live, når de kommer ud i den anden ende.
Bakterierne kommes i maven sammen med maden. Turen igennem mave og tyndtarm tager seks timer, og hver time opsamler jeg en prøve fra TIM. Den fortynder jeg og hælder over en særlig plade, som får lov at gro i 3-4 dage ved 37 grader. Det er en simpel måde at tælle de levende bakterier på, da hver levende bakterie nu er blevet til en synlig koloni. Jo flere bakterier der overlever, jo bedre, for så kan de bedre udføre deres gavnlige virkning.

(Indholdet forsætter efter annoncen...)
(Indholdet forsætter efter annoncen...)
(Indholdet forsætter efter annoncen...)

Hvornår er det rigtigt skønt at være forskningslaborant?

Når man arbejder med forskning, så bliver det aldrig rutine. Vi laver ikke det samme dag efter dag. Nogle gange duer vores forsøg og analyser, andre gange mislykkes de. Sådan er det bare. Jeg har hænderne op over hovedet, hvis jeg eksempelvis får udarbejdet en god analysemetode, som jeg kan bruge fremover. Når jeg gør det, så er det rigtigt dejligt.

(Indholdet forsætter efter annoncen...)
(Indholdet forsætter efter annoncen...)
(Indholdet forsætter efter annoncen...)

Hvad er det værste?

Når jeg for eksempel har brugt lang tid på at udvikle en analysemetode i laboratoriet, og det bare ikke vil virke. Så må jeg lægge det på hylden og acceptere, at sådan er forskning en gang imellem. Men så kan det være, at jeg kan tage det frem igen senere, når jeg har fået mere viden. Desuden får TIM tilført galde, fordi det naturligt findes i vores tyndtarm. Men galde lugter altså ikke særligt godt.

(Indholdet forsætter efter annoncen...)
(Indholdet forsætter efter annoncen...)
(Indholdet forsætter efter annoncen...)

Hvad skal man være meget opmærksom på?

Man skal huske, at et laboratorium ikke er den virkelige verden. Men med det in mente, så  kan resultaterne sagtens give et hint om, hvordan probiotiske bakterier ville opføre sig i en mennesketarm. Så TIM vil aldrig kunne vise præcis, hvordan virkeligheden er i vores maver. Derfor arbejder jeg tæt sammen med kemikere, for de kender maskinen og menneskets ligheder og forskelligheder.

Hvordan reagerer folk på dit job?

Jeg får tit sjove spørgsmål, eksempelvis spurgte en ven mig, om han ville blive syg nu, hvor han havde spist en yoghurt, der smagte utroligt mærkeligt? Men det ved jeg altså ikke.

Spiser du selv probiotiske produkter?

Nej, det synes jeg ikke, at jeg har behov for, min mave fungerer fint, ha-ha. Men når jeg alligevel er i supermarkedet, så kan jeg ikke lade være med at kigge på mejerihylden. For det er sjovt at se, hvilke stammer der er brugt, og om det er nogle, som jeg selv har arbejdet med.

Se, hvad vi ellers skriver om: #forskning, #bakterier, #fødevareforskning og #yoghurt