Mig og min veteranbil: Når gammel kærlighed kan ruste

I garager i hele landet gemmer sig gamle biler. Kig med, når Samvirke blandt andet møder Gitte og hendes 6 Mustang-biler, Steffen og hans bil, der gik gennem isen i Thule og Team Old Time, der kører orienteringsløb i nygamle biler.

Mike Bindzus Madsen, 14 år, Gåskær ved Tinglev, har en Puch Maxi, han selv har sat i stand:

Vi skal Fyn rundt på vores Puch Maxier

»Efter min konfirmation ville jeg have en scooter. Jeg havde set på flere forskellige, men jeg fandt ud af, at jeg hellere ville have en Puch Maxi. Den er sejere at køre på, og det er også et fedt design. Jeg tror også, den holder bedre end alle de plastikscootere, man kan købe. Med en Puch Maxi kan jeg også komme med til en masse træf.
Vi købte en Maxi og skilte den ad. Der var rust i stellet, men sammen har vi restaureret den. Delene har vi bestilt, vi har sandblæst stellet og malet den i en flot rød farve. Jeg har også fundet en gammel trækasse fra Gøl Pølser, som vi er ved at tilpasse, så den kan være bagpå. 
Det er noget helt andet at køre på end en ny scooter, det er jo næsten kun et cykelstel. Jeg glæder mig, til jeg får kørekort næste år, så jeg kan køre på den i skole. Min far har også fået en Puch, så vi har planer om måske at køre Fyn rundt en uge næste sommer.«

Steffen Madsen, 48 år, chauffør, Gåskær ved Tinglev, har en Ford Torino, der har været tjenestebil på Thule Airbase på Grønland:

Torinoen gik engang gennem isen på Thule Basen

»I 1972 skulle den øverste chef for Thule Basen have en ny bil, og det blev en canadisk Ford Torino. Bilen blev fragtet til Thule med det årlige forsyningsskib, og den blev brugt, når man skulle fra beboelsesområdet Dundas til basen. Vejen var 12 kilometer, men om vinteren var isen så tyk, at man anlagde en genvej på 4 kilometer over isen. Et år, kort inden isen for alvor brød, var der et par mænd på basen, der væddede om, hvorvidt Torinoen kunne flyve over de første par meter tynd is og vand. De gassede op, og satte fart på for at bilen skulle blive luftbåren det lille stykke. Den landede sådan, at en del af siden endte i det salte vand. Derfor ruster den nemt i dag, og jeg skal snart behandle den igen.
Da jeg havde købt bilen, kom landbetjenten fra Toftlund forbi. Han havde set den i avisen og havde været på Thulebasen sammen med en dansk forbindelsesofficer, der havde kørt i den deroppe. Derfor fik jeg de originale nummerplader – og jeg fik historien om hans datter, Bettina, der havde taget kørekort i bilen på Grønland. Hende har jeg senere besøgt i bilen.
Årets første køretur er noget specielt. Det glæder jeg mig til. Hver eneste år. Vi kører til mange træf i bilen. Mest for at se på biler, tage på stumpemarked og møde nogle andre. Vi gør det ikke for at konkurrere.«

Gert Thanning, 56 år, skolepædagog, Vejle, har haft sin Morris Minor 1000 Super fra 1963 i 4 år, men han har kendt den, siden han var barn

Jeg har kendt bilen i 40 år

»Som dreng var jeg med min familie på sommerlejr ved Daugaard Strand hvert år. Det var Nanna og Gunnar fra Haslev også, og jeg husker tydeligt, når de kom kørende i deres Morris 1000 med to børn på bagsædet og kufferter på taget. I midten af 70’erne fik jeg lov til at sidde bagi sammen med min storebror, når vi skulle i Daugaard Kirke om søndagen. Det var stort.
Jeg har altid sagt, at det kunne være sjovt at have en bil, der var ældre end ens kone, og Morris har jeg haft en svaghed for, siden jeg var barn.«

»En dag for 4 år siden ringede Nanna til mig og spurgte, hvornår jeg kom forbi. Jeg troede, jeg havde glemt noget hos hende efter mit sidste besøg, men hun ville have, jeg hentede bilen. Hun var 88 år og ville gerne sælge den. Jeg kørte til Haslev den efterfølgende lørdag og blev overrasket over at se både Nanna og hendes mekaniker, Alex. Han var med, fordi han ville sikre sig, at jeg kunne finde ud af at køre bilen. Morris’er har nemlig usynkroniseret 1. gear, så man skal holde helt stille, før man sætter den i 1. gear. Da han så, at jeg kunne køre den, var jeg godkendt af ham.

Nummerpladerne har kun været af én gang, fordi de ved en fejl blev monteret på hovedet, og de skal ikke af igen i min tid, så jeg betaler helårsforsikring og må køre med bilen lejlighedsvis hele året.
Nu bor jeg ikke så langt fra Daugaard Strand, og når jeg åbner garageporten, bakker bilen ud og kører en tur langs Vejle Fjord, lugter bilen og fjorden præcis som i min barndom. Den bil har så meget sjæl og historie. Jeg har stor respekt for de tidligere ejere og har lovet Nanna at beholde den, som den er.«

Gitte Madsen, 50 år, klinikassistent,  København, ejer sammen med sin mand, Niels, 7 biler af mærket Chevrolet, der alle er fra 1957

»Jeg er vild med 50’erne. Med musikken, med tøjet og med bilerne. Det har jeg været, siden jeg var helt ung og kom på diskotek Woodstock i København. Dengang købte jeg en Mustang sammen med en veninde. 
Når foråret kommer, er vi som køer, der skal på græs. Jeg har glædet mig en hel vinter til at komme ud at køre igen. Den første tur er altid fra Tisvildeleje og hele vejen ned ad Strandvejen til Amager. Vi er op mod 700 gamle biler, og langs ruten sidder folk og spiser frokost eller står og vinker til os. Ellers bruger vi sommermånederne på at køre på træf. Stort set hver weekend er vi af sted, og jeg nyder det. Vi kører ture, sparker dæk og deltager i konkurrence om den flotteste bil. Om aftenen hygger vi os med mad og med de andre på træffet. De er jo blevet gode bekendte, og sidste år var vi 15 bilentusiaster af sted til Rockabilly-træf i Spanien.«
 

»Min mand Niels har selv sat alle bilerne i stand. De 4 af vores biler har været skilt helt ad, og cabrioleten har vi nærmest fået leveret i papkasser fra Nordjylland, hvor vi købte den. Der er kommet nye motorer i bilerne, så de kan sparke lidt røv, ligesom alt fra lakken til sæder og interiør har fået en tur. Niels vil gerne have alle Chevroleterne fra den årgang, og der er vist 10-12 stykker. Men jeg har sagt, at nu stopper vi. Det kræver jo en masse energi bare at holde flåden kørende.«

Mathias Sigaard, 27 år, indkøbsassistent, Viborg, har købt sin Citroën 2CV 6 fra 1981 af sin farmor

»Jeg købte min 2CV, da min farfar gik bort for 7 år siden. Min farmor stod tilbage med 2 biler, og hun havde jo kun brug for en, så jeg fik lov til at købe 2CV'en. Jeg syntes, det var synd, at den skulle sælges til andre, når den nu havde været i familien, siden den blev født. Siden har jeg fået en svigerfar, der er veteran-tosset, så vi tager på messer og udstillinger og dyrker hobbyen sammen.
Jeg bruger mest bilen til søndagsture og træf. Jeg har ikke lavet noget om på den, fordi jeg gerne vil beholde den, som den var, da det var min farfars. Hvis der kommer en skade, fikser jeg selv det, jeg kan – og det er ikke særlig meget. Ellers sender jeg den til mekanikeren.«

»Den har helt fantastiske køreegenskaber, og min farfar lærte mig, at Citroën-biler er dem, der har den bedste affjedring. Det føles som om, han er med, hver gang jeg starter bilen og tøffer en lille tur, og jeg kan huske mange af de ting, han fortalte mig, da jeg var yngre, når jeg kører i bilen.
Min farfar var enormt glad for at sejle, og mine bedsteforældre boede  i et hus i Bisserup med udsigt over fjorden og havnen, hvor de havde en båd liggende. Han var tømrer og lavede selv tagbøjler til 2CV’en, så han kunne have en lille båd på taget af den. Mine bedsteforældre havde også en gang læsset den op med så mange mursten, at skærmkasserne stødte på jorden – og der er ellers meget luft i mellem, så der har været godt læs på. Den har været en rigtig arbejdshest og meget uundværlig.«

Ditte Rolighed Hansen, 28 år, laborant, er en del af Team Old Time, der kører løb i en grøn VW Golf fra 1979 og en orange Opel Kadett fra 1977

Hele familien er Team Old Time

»Min far og min farbror begyndte at køre orienteringsløb sammen tilbage i 80’erne. De har altid interesseret sig for biler og var vilde med at tåge rundt ude i en mudret skov i deres gamle biler. Dengang var det gamle skrammelkasser, men det er den samme slags biler, vi kører i i dag. 
Vi har 3 gamle biler, som vi kører løb i, og vi har kørt omkring 10 løb alene i år. Hele familien er en del af Team Old Time: Jeg er kortlæser for min far, og nogle gange er han kortlæser for min mor, og hans bror kører, mens hans kone er kortlæser.« 

»De forskellige løb tager omkring en dag at gennemføre og handler både om at finde vej og at ­være hurtig. Selvfølgelig vil vi gerne have en god placering til løbene, men det handler ligeså meget om sammenholdet og komme ud og køre en tur. På ruterne ser vi jo alle mulige egne af Danmark. Vi har kørt løb, hvor vi skulle med færgen over Randers Fjord, kringle rundt nede i en grusgrav og forbi nærmest alle herregårde på Fyn. Man ser steder, man ellers aldrig ville have set, fordi man bare ville være fræset forbi på motorvejen. 
Det dyreste ved hobbyen er selve bilen, som også skal vedligeholdes. Der er både biler til 35.000 og måske 1 mio. med i løbene, men det er jo samme oplevelse for os i de billigere biler, som for dem i de dyre biler.«