Manden bag din rejemad

Trier Hansen fisker med rejeruser

Skibsmaster skyder op i den kølige dugfriske morgenluft. Vandet skvulper i små kluk mod Nangijala og Ægir, der ligger side om side i havnen. En mand i dybgrønne waders sjosker ned ad kajen og styrer mod Laila. En lille træjolle med en Yamaha-motor bagtil. Sammen med hæse mågeskrig er manden det eneste tegn på liv på Fjellebro Havn ved Faaborg. Det er onsdag, og klokken har netop passeret 5.30. For Trier Hansen er dagen startet for længst. Det Sydfynske Øhav er hans arbejdsplads, og 25 rejeruser har i nattens løb indfanget rejer, som Trier Hansen sammen med Laila nu skal ud og tømme. Allerede i morgen tidlig ligger de friske fjordrejer i fiskehandleres vinduer og på rejemadder i landets restauranter.

Lille jolle skyder afsted med 45 km/t

Trier Hansen indtager styrmandspladsen, som er en rød benzindunk af plastic. Den sparsomt udstyrede jolle skyder ud af havnen og ud over det sorte hav, hvor morgenens første solstråler danser på de blanke bølger. Bådens front skiftevis letter og lander i hårde stød, efterhånden som farten nærmer sig 25 knob. Cirka 45 km/t. Trier Hansen sidder roligt og ugeneret af bumpene. Som en rutineret rytter, der kender hver enkelt af hestens bevægelser. Havvand sendes i hårde sprøjt ind over båden. Et vindspejl skærmer for de fleste vandsprøjt, men enkelte rammer Trier Hansens ansigt. Hans hud er glat. Røde blodsprængninger i et fint net spredt ud over kinder og næse vidner sammen med rynkerne ved de let sammenknebne øjne om, at han har tilbragt 60 år til søs. Ud af sine 67 leveår.

Seks krabber og en ålekvabbe er gået i nettet

Bådens motor tøffer ud og ligger stille ved siden af en bøje i havet, der fortæller, at her gemmer sig en ruse. Rusen, der er et langt rundt fiskenet med én indgang og ingen udgang, hales om bord i båden, og indholdet tømmes ned i en kurv. I forgårs var der 25 kilo rejer i rusen. I dag lander seks krabber, en håndfuld ålekvabber og en ubetydelig mængde rejer på kurvens bund. Rejerne sorteres fra, og resten smides tilbage i vandet. 

Lærermesters datter blev kone, og bestyrer af rejepilleri Trier Hansen er vokset op med gyngende grund under fødderne. Som 7-årig begyndte han at tage med sin far og sin farfar på havet. Efter 7. klasse flyttede han fra Avernakø til naboøen Korshavn, hvor han kom i lære som fisker. Som 20-årig blev han gift med læremesterens datter, Ammy. I dag styrer hun rejepilleriet med navnet Water King. Her bliver dagens rejefangst forvandlet til de velkendte, krumme haler. Klar til at blive leveret til fiskehandlere og restauranter. 

Havets ensomhed er Trier Hansens meditation

Trier Hansen har fået følge af to måger, der sværmer om båden som hvepse om en syltetøjsmad. Solen har efterhånden mildnet luften, og en morgenfrisk øboer trasker ud ad en badebro ved bredden. Ellers er der ingen tegn på menneskeliv i sigte. Morgenerne alene på havet er ren meditation for Trier Hansen. Han trives med ensomheden. 

»Der er ingen, der forstyrrer herude på den her tid af døgnet,« siger han. Og lidt efter: »Det er bare fint.« Smilet i hans blik giver en fornemmelse af, at det er en underdrivelse. 

Rejefiskeri holder gang i lokalsamfundet

I det fjerne kan anes to orange dragter på en jolle. Det er Frede og Morten Mortensen, fortæller Trier Hansen og vinker til de to orange prikker. De er brødre og henholdsvis 67 og 72 år. Trier Hansen køber også rejer af andre fiskere i området, forarbejder dem på fabrikken og sælger dem videre. Der er flere pensionerede havørne rundt omkring på øerne, der ikke kan slippe havet helt. Ved at have enkelte rejeruser kan de få stillet deres behov for havluft og samtidig tjene en skilling ved at sælge fangsten til Trier Hansen. På den måde holdes der liv i de små samfund på øerne, hvor beboerne oprindeligt har levet af landbrug og fiskeri.

Ringe fangst, når det blæser fra sydøst

Telefonen ringer. Det er Frede. De har ingen rejer i dag. Trier Hansen bander lidt og ringer af. Det er vindens skyld. Det blæser fra sydøst i dag, og det betyder, at rejerne ikke bliver ledt ind i fjorden. Ved øen Ærø ses endnu en orange dragt. Det er Henning Eriksen, der er i gang med at hive en ruse ind. Hans jolle støder mod Trier Hansens, og Hennings fangst skifter båd. »Det var sgu ent møj, Henning.« Hans kurv sættes på en krog og med håndkraft justeres et lod, der afslører mængden af rejer i kurven. 17 kilo. De to fiskere udveksler et par forbandelser over vinden og sejler hver til sit. Efter at have aflagt 25 ruser et besøg, og Trier Hansens store hænder har fået bløde rynker, som fødder, der har været for længe i fodbad, vendes kursen mod Fjellebro Havn. Dagens fangst er nået op på 71 kilo. Det er ikke meget i forhold til den forventede fangst på 200 kilo.