Mæslingerne er vendt tilbage

Den største mæslingeepidemi i 15 år har ramt Danmark. At sygdommen igen raser, skyldes, at forældre forsømmer at få deres børn vaccineret. Hele det vestlige Europa er ramt af samme tendens, og hvis ikke flere børn får stikket, er der flere mæslinger på vej

Forældre følger ikke anbefalingen om at få deres barn vaccineret

»Der er konstateret mæslinger i dit barns daginstitution«, står der på det officielle brev fra Sundhedsstyrelsen. Brevet ligger i børnenes garderober i stadig flere vuggestuer og børnehaver i takt med, at Danmark oplever den største epidemi af mæslinger i 15 år.

Per 1. juni 2011 var 76 danskere smittet med sygdommen, som for nogle år tilbage var en sjældenhed på vores breddegrader. To tredjedele af de syge er børn, og langt de fleste af dem har en alder, hvor de burde være vaccineret mod sygdommen og dermed ude af stand til at blive ramt.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle børn får den såkaldte MFR-vaccine, som beskytter mod sygdommene mæslinger, fåresyge og røde hunde, når de er 15 måneder og fire år gamle.

Problemet er, at mange forældre ikke følger den anbefaling. MFR-vaccinen blev indført i 1987, og de sidste 20 år er mellem 10 og 15 procent af børnene i en årgang ikke blevet vaccineret.

Mæslinger er en smitsom virus der kan have alvorlige komplikationer

Den igangværende epidemi er den direkte konsekvens af den manglende tilslutning til vaccinationsprogrammet, forklarer Peter Skinhøj, professor og overlæge på Rigshospitalets epidemiafdeling.

»Mæslinger er en utrolig smitsom virus, og for at holde den nede kræver det, at mindst 90 procent af alle børn i en årgang er immune over for den. Når mange børn og unge ikke er beskyttede, så kommer der et tidspunkt i en befolkning, hvor der er så mange ubeskyttede, at virus kan vandre mellem dem,« siger Peter Skinhøj.

Hovedparten af danskere født før 1987 har selv gjort sig erfaringer med sygdommen, som dengang hørte til de børnesygdomme, som man bare skulle igennem. Men ikke alle børn slap umærket fra mæslingerne. Før MFR-vaccinen blev indført, døde der hvert år børn af sygdommen. At op mod halvdelen af de smittede i den nuværende epidemi må en tur på hospitalet, vidner om sygdommens alvorlige karakter. 

»Mange voksne danskere har jo haft sygdommen og har overlevet. Men en kedelig komplikation ved mæslinger er, at man kan få en alvorlig hjernebetændelse, som man enten kan dø af eller få varige mén af. Dengang vi havde mæslinger ude i det fri, var der et ud af 1000 børn, som fik hjernebetændelse. Efter vaccinen har vi fået det bragt ned til at være et ud af en million børn, så vi har nedsat risikoen for en meget grim sygdom tusindfold med vaccinen,« forklarer professor Peter Skinhøj.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Ikke vaccinerede børns forældre kan inddeles i 4 grupper

Om et barn skal vaccineres eller ej, er forældrenes beslutning. Men præcis hvad der ligger til grund for at fravælge vaccinen er ikke undersøgt nærmere. På baggrund af den eksisterende viden mener Sundhedsstyrelsen, at de ikke-vaccinerede børns forældre kan inddeles i fire grupper. 

  • Der er de glemsomme, som i en travl hverdag simpelthen har overset, at det er nu, barnet skal til lægen og stikkes.
  • Der er den gruppe, som har sociale vanskeligheder og større problemer at tage stilling til end at få deres barn til lægen. Eller som tilhører etniske minoriteter, der  kan være svære at kommunikere med.
  • Så er der de misinformerede, som ikke rigtig kender sygdommen, men har læst eller hørt, at der vist er nogle bivirkninger ved vaccinen, og at der ikke sker noget ved at lade være.
  • Den sidste gruppe er de ideologiske, som af forskellige årsager er deciderede modstandere af selve tanken om at vaccinere. Nogle typisk ud fra en holdning om, at naturen og kroppen selv bedst klarer den slags, andre ud fra en dyb mistillid til enten lægestanden eller medicinalindustrien.

»De fleste af de forældre kan vi nå med information af forskellig art.
Eller ved at udvikle systemer, der for eksempel sender en rykker ud per
sms, når det er tid til at få barnet vaccineret. Lægerne skal blive
bedre til at tjekke, om børn og unge, der er tilknyttet klinikken, er
vaccinerede. Og så skal vi have undersøgt mere præcist, hvem forældrene
er, og hvad der holder dem tilbage fra at få deres børn vaccineret, for
at målrette indsatsen« siger Sigrid Poulsen, afdelingslæge i
Sundhedsstyrelsen.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Frygt for autisme har afholdt forældre fra vaccinen

De ideologiske modstandere har især hentet næring i den engelske læge Andrew Wakefields forskning. Han udgav i 1998 en videnskabelig artikel i det velansete tidsskrift The Lancet, hvor han hævdede, at der var en sammenhæng mellem MFR-vaccinen og autisme. Det fik mange forældre over hele verden til at frygte, at de ved at lade deres raske børn vaccinere kunne risikere, at børnene udviklede autisme og hjerneskader.

MFR-vaccinen

• Beskytter mod mæslinger, fåresyge og røde hunde.Vaccinen består af levende men svækket virus. •
Barnet skal have to doser af vaccinen. Første gang, når barnet er 15
måneder, hvorefter 90 procent af de vaccinerede er beskyttede muligvis
resten af livet. Anden dosis gives, når barnet er fire år, for at
beskytte de sidste 10 procent og sikre, at vaccinen beskytter længere
tid. Tidligere blev anden dosis givet, når barnet var 12 år, så hvis dit
barn i 2008 var ældre end 4 år, skal det stadig have anden dosis som
12-årig.• Nogle børn vil få lette symptomer på sygdommene 1-2 uger efter vaccinationen. Det mest almindelige er feber og udslæt.

Mæslinger

• Er en virussygdom, som giver høj feber, hoste, forkølelse og irritation af øjnene. • Efter 3-5 dage kommer der et plettet udslæt, som breder sig ned over kroppen. • Sygdommen er normalt overstået på en uges tid, men man kan være træt længe efter.  • Komplikationer i form af feberkramper, mellemørebetændelse, lungebetændelse kan følge med. • En alvorlig, men også sjælden komplikation, er hjernebetændelse.

Debatten kørte i mange år, indtil Andrew Wakefields forskning i 2010 blev erklæret uredelig, tidsskriftet The Lancet trak artiklen tilbage, og han blev frataget sin ret til at praktisere som læge.

»Det er meget ulykkeligt, at en mand har formået at ødelægge så meget. Selv om der nu er sat videnskabeligt punktum i sagen, står vi tilbage med et stort problem og en masse forældre, som stadig er skræmt. På grund af mistanken om sammenhængen mellem autisme og vaccination er det til gengæld nu så gennemundersøgt, at vi kan sige med sikkerhed, at det ikke passer,« siger Peter Skinhøj og tilføjer:

»Der florerer også en masse myter om, at børnene har bedst af at få virus fra sygdommen frem for fra en vaccine. Det er noget sludder videnskabeligt set, for kroppen er helt ligeglad med, hvor virus kommer fra, når den skal bekæmpe det.«

Flere mæslinger på vej

På verdensplan kan mæslinger være en dødelig sygdom, som ifølge WHO-statistikker i 2008 slog 164.000 mennesker ihjel. I ulande er dødeligheden for børn med sygdommen op til 15 procent. I Europa har udbruddene af mæslinger været på et dramatisk tilbagetog, fra 200.000 tilfælde i 1994 til 7411 tilfælde i 2009.

Det har fået WHO til at sætte et mål om, at virussen skal være tæt på udryddet i Europa i 2015. Men da den danske epidemi har sidestykker i mange andre europæiske lande, er planen ikke i nærheden af at lykkes.

I 2010 steg antallet af mæslingetilfælde til godt 30.000 i Vesteuropa, og alene i Frankrig er der i år over 7000 tilfælde.

»Europa er et kontinent med et problem. Det er interessant, at det er de rige og veletablerede lande, som har størst problemer, for det skyldes, at vi har forsømt at få vaccineret vores børn. Vi har simpelthen glemt, hvor alvorligt vi skal tage sygdommen, og hvis det ikke ændrer sig, så vil vi se endnu flere udbrud af mæslinger fremover,« vurderer overlæge Steffen Glismann fra Statens Serum Institut.

Vaccine er både beskyttelse og samfundssind

Mæslinger er den mest smitsomme af de tre sygdomme i MFR-vaccinen, og derfor er det den, som først blomstrer op. Men med den lave tilslutning til vaccinationsprogrammet er der også en risiko for, at både røde hunde og fåresyge, som for tiden er sjældne sygdomme i de danske statistikker, vil blive mere udbredte. Særligt røde hunde er et problem, for hvis en gravid kvinde får sygdommen, kan hendes foster blive skadet.

»Mit bedste råd til forældrene er, at de skal sørge for at få deres børn vaccineret. På den måde beskytter man både sit barn mod flere alvorlige sygdomme og udviser samtidig samfundssind ved at være med til at beskytte de få, som af en eller anden årsag ikke må eller kan blive vaccineret. For hvis bare 95 ud af 100 børn er vaccinerede, ville vi ikke opleve en epidemi som denne her,« påpeger Peter Skinhøj.