Må naboen glo ind ad vinduet til dit soveværelse?

Hvis en nabo – eller en passerende på gaden – kan se ind i dit hjem, har vedkommende så lov til at gøre det? Læs, hvilke love og regler der gælder, når det kommer til indbliksgener

Forstyrrelser af privatlivets fred er en af de almindeligste årsager til, at der opstår gnidninger eller konflikter mellem naboer. Foto: Tommy Verting

Lad os sige, at du bor på tredje sal i en etageejendom. Det er morgen, du har været i bad, og er nu ved at klæde dig på i dit soveværelse, der vender mod karréens gård. Du ser op og lægger mærke til et par øjne, der betragter dig fra en af lejlighederne på modsatte side af gården.

Kvinden i vinduet på den anden side af gården vender sig hurtigt om og forsvinder ud af syne. Men hun så dig uden tøj på.

Du føler dig generet, og at dit privatliv er blevet unødigt forstyrret. Er det første gang, det sker, og kommer det til at ske igen? spørger du dig selv. Du har egentlig lyst til at gøre noget ved det – men kan du det? Og i så fald hvad?

Indbliksgener, når nabo bygger til eller om

Forstyrrelser af privatlivets fred er en af de almindeligste årsager til, at der opstår gnidninger eller deciderede konflikter naboer og genboer imellem, og det kan føles krænkende, at andre ser dig i eget hjem, uden at du har givet dem tilladelse til det.

Konflikter, hvor indbliksgener er involverede, opstår oftest, hvis naboen bygger til eller om – fx en ny, stor tagterrasse, nye store vinduespartier eller en ny glasfacade – eller slet og ret bygger nyt hus.

I denne artikel får du et overblik over, hvilke love og regler der bestemmer, hvornår du kan siges at være udsat for såkaldt væsentlige indbliksgener, og hvad du kan gøre, hvis det er tilfældet.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Regler om indbliksgener i private boliger

Eksemplet fra lejligheden er et tænkt eksempel. Men havde det været et rigtigt et, var der nok ikke så meget at gøre.

Bor du tæt på andre mennesker i et område med etageejendomme, er sådanne indbliksgener noget, du må forvente. Så længe dine naboer (eller andre medborgere) opholder sig i egen lejlighed (eller på egen grund), på fællesarealer eller på offentligt tilgængelige steder, kan du ikke kontrollere, hvor de vender blikket hen.

Det samme gælder også, hvis du bor i stuen i en etageejendom eller i et parcelhus: Går andre mennesker forbi på fortovet – som er et offentligt tilgængeligt sted – kan du ikke rigtig gøre noget ved, at de kigger ind i din bolig, når de går forbi.

I så fald er den bedste løsning at rulle gardinerne ned, når du foretager dig noget, du vil være helt sikker på, at ingen andre ser.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Hvornår er indbliksgener væsentlige?

Indbliksgener skal være væsentlige, før der kan tages affære. Desværre er det ikke sort-hvidt, hvornår noget i denne sammenhæng er væsentligt, og hvornår det ikke er det.

Statens Byggeforskningsinstitut under Aalborg Universitet har udarbejdet en anvisning, som fortolker og forklarer det nyeste Bygningsreglement (BR18). Heri står følgende om indbliksgener:

”En vurdering af, om indbliksgener er væsentlige, afhænger blandt andet af områdets karakter. I tættere og højere bymæssig bebyggelse forventes en større tolerance over for indbliksgener, fordi det betragtes som en del af det at bo i byen.

I områder med karrébebyggelse i flere etager, kan indbliksgener i et vist omfang næppe undgås. Derimod er der mindre tolerance over for indbliksgener i for eksempel områder med fritliggende enfamiliehuse, hvor der typisk lægges vægt på privathed inden for den enkelte ejendom. Men heller ikke i disse områder kan indbliksgener helt undgås, især ikke i områder med boliger i mere end et plan.

Under alle omstændigheder er det op til kommunalbestyrelsen i det enkelte tilfælde at bestemme, om indbliksgenerne er væsentlige”.

Som det fremgår af teksten, skal der altid foretages en konkret vurdering af, om de indbliksgener, du oplever, kan klassificeres som væsentlige eller ej. Kun hvis generne vurderes som væsentlige, kan du forvente, at de kan bringes til ophør. Ellers må du lære at leve med dem, hvor ærgerligt og urimeligt det nu engang kan føles.

Igen er det værd at understrege, at der altid skal foretages en konkret vurdering af det enkelte tilfælde. Generelt kan det dog siges, at bygninger, der er opført inden for Byggeretten - altså inden for, hvad du har ret til at bygge på din grund - nærmest per definition ikke kan give mulighed for væsentlige indbliksgener.

LÆS OGSÅ: Sådan gør du, hvis du er plaget af nabostøj i din lejlighed.

Uberettiget fotografering eller iagttagelse

Hvis kvinden i det tænkte eksempel i starten af artiklen, hende på den anden side af karréen, havde observeret dig i dit hjem gennem en kikkert, var sagen en anden. I så fald vil der sandsynligvis være tale om overtrædelse af en af straffelovens paragraffer. Helt præcist §264 a. Heri står der:

”Den, som uberettiget fotograferer personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Det samme gælder den, der ved hjælp af kikkert eller andet apparat uberettiget iagttager sådanne personer”.

Hvis det er tilfældet, kan du melde naboen (eller hvem synderen nu måtte være) til politiet.

Hvor kan du henvende dig, hvis du føler dig udsat for væsentlige indbliksgener?

Du kan kontakte din kommune, hvis du mener, at din nabo, genbo eller andre har bygget noget til deres hus, som du mener er ulovligt, og som giver væsentlige indbliksgener for dig.

Hvis din kommune har vurderet sagen og fundet, at der ikke er noget at komme efter, er den sidste mulighed, at du stævner din nabo, så sagen kan blive vurderet i retten.

Det er et drastisk skridt, og det kan være dyrt – og du skal huske på, at der overhovedet ingen garanti er for, at sagen falder ud til din fordel.

I retten vil det blive vurderet, om den naboretlige tålegrænse er overskredet. Dette afhænger igen af en konkret vurdering af den enkelte sag.

LÆS OGSÅ: Værd at vide, inden du lejer en lejlighed.

 

Læs mere om