Salget af lokale varer steget med 75 procent siden 2011
En time om ugen holder en flok biler med åbne bagagerum på en stor parkeringsplads nær Køge Station. Køretøjerne kommer fra landbrug og gårdbutikker på Stevns og medbringer grøntsager, kød, æg og te til kunder, som har bestilt og betalt for varerne i forvejen.
Mette Katrine Olsen er fast kunde og hanker op i et par poser med jordskokker, rødbeder og kål:
»Jeg handler her, fordi jeg prioriterer økologi og bæredygtighed højt, og så vil jeg gerne støtte de lokale landbrug. Det er sådan lidt tilbage til rødderne,« fortæller den 27-årige køgenser med job i medicinalbranchen.
Konceptet med salg af sæsonens lokale råvarer og specialiteter direkte fra bonde til kunde hedder en Reko-ring.
Kontakten foregår på Facebook, hvor producenterne præsenterer ugens varer, og kunderne kan afgive bestillinger.
Nikolaj Thomsen, som er gartner på andelslandbruget Brinkholm, fremhæver den personlige kontakt:
»Vi bliver klogere på, hvad kunderne vil have, og de kan spørge ind til vores produktion. Og så er det fleksibelt – vi kan nemt ændre tid og sted, hvis det passer kunderne og vores ønsker bedre.«
Reko-ringe stammer fra Finland og er også udbredt i Sverige og Norge. I Køge har den lokale ring været aktiv siden november 2018, og nye ringe breder sig rundt i landet.
Det ugentlige møde på parkeringspladsen i Køge vidner om en stigende appetit på lokale fødevarer.
Supermarkederne er også med: I Coop er salget af lokale varer steget med 75 procent siden 2011, viser tal fra Coop Analyse.
»Der er en meget bred tilslutning til ideen om at købe fødevarer fra lokale producenter,« siger madsociolog Jon Fuglsang fra Københavns Professionshøjskole.
»For nogle handler det om at støtte det lokale erhvervsliv, for andre tæller danskheden, og atter andre fokuserer på produktionsmetoderne og dyrenes trivsel. Uanset hvor man befinder sig politisk, så er der noget at komme efter,« uddyber han.
Ifølge madsociologen har forbrugerne fået en ny opfattelse af kvalitet, som lokale fødevarer matcher 100 procent: Små producenter, særlige egnskvaliteter, lokal forankring, nærhed, gennemsigtighed osv.
»Vi tillægger de lokale fødevarer nogle positive værdier, som ligger ud over deres funktion som mad. De er blevet et symbol på den tillid til fødevarerne, som mange ellers har mistet,« mener Jon Fuglsang.
(Artiklen fortsætter efter annoncen)
Hampefrø og flydende urter er lokale
32 procent af danskerne køber lokale varer minimum en gang om ugen, viser tal fra Madkulturens Madindeks 2016.
Men hvad er lokale varer i et lille land som Danmark? Er det mælk fra Thy købt i København? Er det lammefjordsgulerødder og samsøkartofler? Eller er det den korte afstand mellem bonden og kunden, der tæller?
En lokal vare skal produceres i Danmark af danske råvarer, når det kan lade sig gøre. Producenten må ikke være for stor, og der skal være en god historie om produktet og producenten. Og så skal produktet smage godt og være af god kvalitet. Sådan lyder en del af definitionen på lokale varer hos Coop.
Flydende urter fra Plantemageren i København og hampefrø fra østjyske Møllerup Gods er eksempler på lokale innovative varer, som har fået landsdækkende succes i Coops butikker, fortæller Hanna Schaldemose, som er fødevarekonsulent i Coop.
De sidste 3 år har hun arbejdet med at opfylde Coops ambitioner om at tilbyde kunderne lokale danske varer i koncernens butikker. I begyndelsen blev varer fra omkring 80 leverandører i hele landet indkøbt centralt, og så kunne dagligvarebutikkerne plukke i udvalget og få varerne leveret fra Coops lager.
Men et centrallager rimer ikke på kundernes opfattelse af lokale varer:
»Kunderne vil have det så lokalt som muligt, og butikkerne vil gerne selv handle med producenterne. Den kontakt er vigtig for videreformidlingen af historierne om varerne. Derfor arbejder vi nu hen imod en ny strategi, hvor det foregår mere lokalt og uden om centrallageret,« fortæller Hanna Schaldemose.
Hidtil har Coop opdelt danmarkskortet for lokale varer i otte regioner, men den lokale målestok bliver nu snævret ind til cirka 30 kilometer fra den enkelte dagligvarebutik.
Men ét er at være god til at dyrke bær eller lave honning og gin. Mange små fødevareproducenter er ildsjæle og håndværkere, for hvem det kan være en økonomisk og praktisk udfordring at holde styr på stregkoder, næringsdeklarationer, emballage og alle mulige andre ting, som lovgivningen kræver, hvis varerne skal sælges i detailhandlen.
»Derfor har Coop de seneste par år holdt seminarer og arrangementer for små producenter, hvor de kan få hjælp og blive forberedt på, hvad der skal til. Så kan producenterne bedre koncentrere sig om det, som de er gode til, og komme ud og præsentere deres varer for kunderne,« fremhæver Hanna Schaldemose.
(Artiklen fortsætter efter annoncen)
Lokale varer er ikke altid klimavenlige
46 procent betragter det at spise lokalt producerede fødevarer som klimabevidst forbrug og adfærd. Det viser en markedsundersøgelse af de 18-65-årige danskeres holdning til bæredygtighed, som Userneeds lavede for Mejeriforeningen i sommeren 2018.
Men man kan ikke altid sætte lighedstegn mellem lokal og klimavenlig, fastslår Michael Minter, som er programleder for Fremtidens Fødevarer i den grønne tænketank Concito.
»Det er en fordel for klimaet, at lokalproducerede fødevarer ikke skal transporteres så langt, men transporten udgør kun en lille del af det samlede klimaaftryk for mange varer,« siger han.
Tomater, der er dyrket i et opvarmet drivhus i nærområdet, kræver et langt større energiforbrug end tomater, der er dyrket og bliver transporteret hele vejen fra Spanien.
»Så kan man spørge sig selv, om man overhovedet skal have tomater og andet salatgrønt i vinterhalvåret. I stedet kan man vælge robuste lokale grøntsager som kål, kartofler og gulerødder fra lokalområdet,« siger Michael Minter.
Når det gælder kød, betyder transporten endnu mindre for klimapåvirkningen. Her er det heller ingen fordel for klimaet at vælge fritgående og økologisk, fordi dyrene lever længere og spiser mere og dermed har et større aftryk på klimaet end tremmegrise og burhøns.
»Så kan man vælge at købe lokalt kød med god dyrevelfærd, men til gengæld spise lidt mindre af det klimabelastende kød og flere af sæsonens lokale grøntsager. Bedre kød og mere grønt er en farbar vej til at nedsætte madens klimaaftryk, hvis man ikke har den store appetit på industriens klimaeffektive kødprodukter,« pointerer han.
Forbindelse til vores rødder
»Lokale fødevarer giver os en oplevelse af diversitet og noget unikt – et værdsat modstykke til de mange ensartede varer i dagligvarebutikkerne,« siger madsociolog Jon Fuglsang fra Københavns Professionshøjskole.
De lokale fødevarer rummer også en forbindelse til vores rødder, til de gode gamle dage og til en autenticitet og ægthed, som mange oplever er gået tabt.
»Samtidig er de et bud på en fremtid med liv på landet og positive lokale værdier. Derfor er de også blevet en vigtig del af profileringen af landområderne i mange kommuner,« pointerer han.
Flere danske øer har haft held med at profilere sig på en regional madkultur. Bornholm har været i gang længe og byder på et bredt sortiment af fødevarer – fra rapsolie, ost, kiks, kød, sennep og saft til øl, vin, spiritus, slik og is.
På Fyn er en række gourmetrestauranter og hoteller for nylig gået sammen om at profilere øens råvarer og retter for gastro-turister – rejsende med appetit på lokale specialiteter. Over hele landet – fra Lolland-Falster til Thy og Mors – bliver lokale mad- og drikkevarer promoveret. Og højskoler holder kurser om lokale specialiteter med foredrag, besøg hos producenterne og restaurantbesøg.
Hos Reko-ring i Køge kan man sagtens få lokale råvarer til et traditionelt aftensmåltid med kød, kartofler og grøntsager. Men sæsonen spiller en afgørende rolle for udvalget.
Hvis lokale madvarer skal i fokus i kosten, må vi sige adjø til ananas og avocado og andre importerede råvarer, som ikke kan dyrkes på vores breddegrader. Ris kan skiftes ud med korn og kerner af mere lokal herkomst. Vi skal dyrke sæsonerne og glæde os over friske asparges og jordbær om sommeren og ikke forvente at kunne få dem langvejsfra hele året rundt. I stedet kan vi fermentere og sylte sæsonens råvarer, så vi får et forrådskammer at trække på.
