Ledere, der træder i karakter, kan afmontere tikkende stressbomber
Mere fokus på det forebyggende arbejde
Når først en medarbejder er blevet fladmast på grund af stress og har trukket sig tilbage med en lang sygemelding, skorter det ikke på behandlingstilbud og tilbagevendingsplaner. Men der er alt for lidt fokus på det forebyggende og opsporende arbejde, siger cand.scient.pol. Pernille Steen Pedersen.
Hun har netop har skrevet en ph.d.-afhandling om lederes muligheder for at forebygge sygefravær på grund af stress i et samarbejde mellem en psykiatrisk klinik, PPclinic, og Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS.
Hun medgiver, at det kan være svært for en leder at spotte, hvornår en medarbejder er ved at bukke under.
Kend forskel på travlhed og stress
En stresset medarbejder
• vil ofte blive hurtigere vred og kan komme med pludselige vredesudbrud
• kan ændre adfærd og begynde at reagere anderledes, end han plejer
• kan være svær at få øjenkontakt med
• vil oftere give udtryk for frustration. Det kan fejlagtigt opfattes som brokkeri, men der er snarere tale om afmægtighed
• afviser at modtage ros
• kører på sin egen ’kanal’ og opfatter ting anderledes, end de er ment
• har ofte katastrofetanker
En travl medarbejder
• er i stand til at gøre det, han bliver bedt om
• udskyder ikke opgaver hele tiden
• accepterer ros. Medarbejderen kan godt undskylde, at der mangler nogle detaljer, men hvis lederen påpeger, at det var det, der blev krævet, vil medarbejderen acceptere det
• opfatter tingene, som de er ment
• kan være utilfreds med, at der ikke er tid nok til en given opgave
• yder sund og naturlig modstand
”I min forskning har jeg talt med mange ledere, og det er et gennemgående træk, at mange meget sent, ja helt op til ugen inden en langvarig sygemelding, blev klar over, hvad der var optræk til. Medarbejdere vil til det sidste hævde, at de har styr på det, og at de nok skal klare det,” fortæller Pernille Steen Pedersen.
Den stressede frygter at blive afsløret
Når en leder får færten af, at en medarbejder er ved at bukke under, er det typiske reaktionsmønster at rose medarbejderen for hans indsats og spørge til, om han vil aflastes. Det er en strategi, det kan gøre problemet værre.
”Inde i hovedet på en stresset medarbejder kører ofte en melodi om, at ’jeg klarer det ikke, og lige straks finder de andre ud af det’. Der er en angst for at blive afsløret og en angst for den skam, der følger, når man ikke kan leve op til det, som kræves. Den situation skal en leder ikke håndtere ved at rose et halvfærdigt arbejde – for sandsynligvis har medarbejderen klaret det med det yderste af neglene og er derfor ikke specielt modtagelig over for ros og anerkendelse. Og hvis lederen spørger, om medarbejderen vil aflastes, vil det ofte blive opfattet som krænkende og kun underbygge skammen,” fortæller Pernille Steen Pedersen.
Tegn på stress
Det er ofte et tegn på stress, når en medarbejder gradvist ikke længere tager imod ledelse.
”Lederen skal være opmærksom på, om det preller af på en medarbejder, når lederen siger noget til ham. Hvis for eksempel medarbejderen bliver på jobbet til langt ud på aftenen eller arbejder sent hjemmefra til trods for, at lederen har bedt ham om at skrue ned,” fortæller Pernille Steen Pedersen.
Træd i karakter
For fagligt dygtige medarbejdere kan det være krænkende at blive bedt om at skrue ned for tempoet eller få frataget opgaver, som de inderst inde ved, at de er de bedste til at løse. Her skal lederen tage lederskabet på sig og være meget direkte og kontant.
Lederen har et megaansvar. Han skal agere samvittighed for medarbejdere, der er ved at blive ædt op af deres egen dårlige samvittighed og gerne vil levere 100 pct. Lederen skal give udtryk for og gøre det klart, at det er lederens beslutning, at kravet lige nu kun er 80 pct.
Lederens ansvar at kommunikere tydeligt
Lederen kan kommunikere tydeligt og tage ansvar ved for eksempel at sige:
”Jeg har valgt at lægge denne opgave over til andre, fordi jeg har brug for, at du yder dit yderste på denne anden opgave. Den kræver dig og dine kompetencer. Det er min beslutning og mit ansvar – og vi kan ikke risikere, at vi måske ikke har dig det næste stykke tid. Det er du for vigtig til.”
Det er en indirekte ros, som er meget effektfuld, fortæller Pernille Steen Pedersen.