Læselyst: 5 forslugne læseheste og 1, der er lidt bange

Nogle læser, nogle lytter, mens andre aldrig åbner en bog. Samvirke har mødt 6 forskellige danskere, der alle har et forskelligt forhold til bøger
Tekst: Celina Bjerring og Thomas Schønning | FOTO: Emil Lyders  | 21. marts 2018 | Læsetid: 8 min.

»Jeg kan blive væk i bøger« 

Amalie Hellberg, 11 år, skoleelev, Gentofte:

»Mine forældre har altid læst højt for mig, da jeg var lille, og da jeg begyndte at blive god til at læse som 6-årig, så blev jeg bare virkelig bidt af det. Jeg læser mindst én gang om dagen, og hvis jeg ikke gør det derhjemme, så gør jeg det ovre i skolen, hvor vi hver morgen skal læse i 20 minutter. Jeg læste på et tidspunkt hele Harry Potter 4 på en weekend, fordi jeg blev så optaget af den. Ofte er bøger bedre end film, fordi der er mange flere detaljer i bøgerne. Jeg skaber universet inde i mit hoved, og så bliver jeg skuffet, når det ikke er sådan, som jeg har forestillet mig. Jeg læste engang en bog, hvor hovedpersonens tvillingesøster døde, og de sidste 100 sider strømmede tårerne bare ned ad mine kinder, jeg kunne virkelig ikke styre det. Når jeg er sur eller ked af det, så forsvinder jeg ind i bogen, hvor jeg kun skal forholde mig til karakterernes tanker. Det er nogle gange nemmere. Det kunne være rigtig dejligt, hvis man nogle gange bare kunne slukke sine tanker lidt, ligesom med mindekarret i Harry Potter.«

»Jeg løber længere, når jeg hører lydbog«

Amalie Louise Estrup, 27 år, sygeplejerske, Roskilde:

»Jeg får simpelthen ikke læst fysiske bøger, fordi jeg ikke kan lave andre ting imens. Jeg havde én med på ferie til Thailand for nylig, men jeg fik slet ikke åbnet den. Til gengæld fik jeg hørt 5 lydbøger. Når jeg hører lydbøger, så kan jeg støvsuge eller tage opvasken imens, og så bliver det lidt sjovere. Som barn lånte jeg børnebånd på biblioteket, og så sad jeg og tegnede imens, så jeg har altid været vant til at lytte, imens jeg lavede noget andet. Jeg hører omkring 2-3 lydbøger om ugen, og lige nu hører jeg Skrig under vand af Øbro og Tornbjerg. Jeg er ret vild med danske krimier og fantasy. På mit natbord ligger et pandebånd, hvor der ud for ørene er nogle små flade Bluetooth-højtalere. Hvis jeg vågner om natten og ikke kan falde i søvn, så kobler jeg fuldstændig af med en lydbog og falder hurtigt i søvn igen. Min kæreste gider sjovt nok ikke høre på min lydbog om natten, men han kan ikke høre det, når jeg har pandebåndet på. Jeg løber en del og har lagt mærke til, at jeg løber længere, når jeg hører lydbog. Nogle gange er bogen bare så sindssygt spændende, at jeg løber og løber og løber. Det bliver ofte til mange omveje, fordi jeg ikke kan slippe høretelefonerne.«

»Jeg læser, fordi det er vidunderligt«

Felix Thorsen Katzenelson, 24 år, studerer litteraturvidenskab, er praktikant på Politiken Bøger og er frivillig i en boghandel, København:

»Jeg læser i omkring 20 bøger om måneden, men færdiggør nok kun 5 af dem. På grund af mit arbejde på Politiken, mit arbejde i boghandelen og mit studium læser jeg meget forskelligt. Jeg er halvvejs i rigtig mange bøger. Jeg ville ønske, at jeg havde mere sammenhængende tid til at læse, for det bliver hurtigt til sjatlæsninger. Lige nu er jeg i gang med 3 bøger. 2 af dem er i forbindelse med mit arbejde, mens der på mit natbord ligger en essaysamling af Joan Didion. 

Jeg elsker at læse om aftenen, fordi det er rarere end at kigge på en skærm. I weekenderne prøver jeg at tage mig sammen til at læse i lænestolen med en kop kaffe. Det er vigtigt at læse, fordi det går langsomt, og fordi man får adgang til nogle ting, man kan spejle sig i, og som man bliver klogere af. Men også fordi man får adgang til holdninger og meninger, og man er tvunget til at opleve bogen i hovedet i stedet for at få det serveret i en tv-serie. 

Det, at jeg sælger bøger til folk, at jeg skriver om bøger i Politiken, og at jeg læser om at læse bøger, gør, at al min læsning nærmest er en undersøgelse om læsning. Bøger kan noget, som andre medier ikke kan. Jeg kan ikke helt placere hvad. Det er nok derfor, jeg læser. Simpelthen fordi jeg hele tiden prøver at placere, hvad der er så vidunderligt ved at læse.«

»Det er ikke en rigtig ferie, hvis ikke jeg har læst«

Nicoline Viola Hoeg, 22 år, journaliststuderende, Vordingborg: 

»Jeg læser kun på ferier, når jeg ligger ved poolen og soler. I hverdagen er jeg slem til at prioritere min telefon. Nogle gange tænker jeg, at jeg burde læse en bog, men jeg får det aldrig gjort. Når jeg er på ferie, bliver jeg frataget muligheden for at kigge på min telefon, hvis der ikke er noget internet, og så er en bog en god måde at blive underholdt på. Hvis jeg ikke får læst den hele på ferien, så får jeg den aldrig læst færdig. Heller ikke selvom der kun er få sider tilbage. For mig er det ikke en rigtig ferie, hvis ikke jeg har læst en bog. Jeg læser altid bøger, som kan få mig til at græde lidt til sidst, fordi de er smukke. Sidste bog, jeg læste, var En mand, der hedder Ove, og den mindede mig om, at det er vigtigt, at vi giver hinanden et kram en gang imellem. Jeg læste meget, da jeg var yngre, men jeg stoppede, fordi jeg blev så berørt. Hvis det gik dårligt for en karakter, så fik jeg det dårligt. Derfor er det også bedst for mig at læse på ferier, for der har jeg bedre overskud til at føle alt muligt, som ellers ville være forstyrrende i min hverdag. Jeg synes faktisk, det er ærgerligt, at der er data i udlandet nu. Sidst jeg var på ferie, fik jeg ikke læst en eneste af de tre bøger, jeg havde med.«

»Jeg kan læse krimi uafbrudt i 24 timer« 

Anders Bitsch-Christensen, 66 år, pensionist, Damsholte på Møn:

»Jeg har gang i 3 bøger lige nu, men en af dem er ikke en krimi. Jeg kan rumme 2 handlingsforløb på samme tid, og så bruger jeg en af bøgerne som en form for nedtrapning for at rense hovedet for krimiplots. Jeg har læst krimier, lige siden jeg var dreng. Det startede med De Fem-bøgerne af Enid Blyton. Krimier kan et eller andet med plottet. Jeg søger hele tiden det psykologiske spil i at læse i uvished om morderen. Det hænder også, at jeg får mareridt af den bog, jeg har liggende ved sengekanten. Jo længere der går, før jeg får en løsning, jo bedre. Min kone havde på et tidspunkt læst samme bog som mig, og så afslørede hun plottet. Jeg kunne slet ikke være i mig selv, for løsningen kom først 60 sider længere henne. Jeg har nok læst over 500 krimier, så jeg kan ikke lige nævne, hvilken en jeg synes, der er den mest spændende. Men jeg ved, at jeg kan læse i mange, mange timer, hvis bogen er god. Jeg har prøvet at vågne op fra min læsedøs klokken 4 om morgenen. Da sad jeg stadig ved mit spisebord. Dengang Jussi Adler-bøgerne udkom, så slugte jeg dem råt. Jeg læste dem uafbrudt - 24 timer med spandevis af kaffe og smøger.«

»Måske er jeg lidt bange for bøger« 

Mick Øgendahl, 44 år, komiker og skuespiller, Holte:

»Jeg er vel som folk er flest: Jeg har en ambition om at læse mere, for når jeg har læst en bog, så bliver jeg glad. Jeg har bare mange ting rundt om mig, der gør, at jeg laver overspringshandlinger. Jeg kan for eksempel finde på at streame en fuldstændig ligegyldig fodboldkamp, der alligevel ender 0-0. Så går jeg i seng halvtræt, og så ligger der en bog og griner ad mig et eller andet sted. I forbindelse med programserien, jeg skal være vært på, læser jeg lige nu en digtsamling af Tove Ditlevsen. Den kan jeg ret godt lide. Der er noget porøst og mærkeligt over digte.

I virkeligheden er jeg måske lidt bange for bøger. Hvis man ser en film, man ikke ser færdig, så er det, fordi filmen er dårlig. Hvis man ikke fuldender en bog, så er det et nederlag for en selv. Du har på en eller anden måde tabt til bogen. Man bliver helt sikkert klogere af at læse bøger. Det gør man sikkert også af at se film, men måske bundfælder de skrevne ord sig mere i mit hoved. Jeg læste på et tidspunkt noget af Hemmingway, og jeg kan stadig huske hans beskrivelser af mad og vin. Det har jeg ikke oplevet med film.«

Læs mere om

bøger