Juleøkonomien 2025: Vi sparer – men ikke på hyggen

To ud af tre forventer at bruge det samme på julegaver i 2025, som de gjorde sidste år. Julen skal der ikke pilles for meget ved, selvom priserne har fået et hak opad. Men under overfladen kæmper vi på forskellig vis med at få budgettet til at hænge sammen.

Én ud af fire regner med at vælge billigere råvarer til julemaden. Det er især familier med lavere husstandsindkomst, der skruer ned. Her er der både flere, der vil købe færre gaver, og flere, der vælger juleaktiviteter fra – som nissegaver, julefrokoster eller ture.

I den anden ende af skalaen er der flere, der faktisk forventer at bruge mere på gaver end sidste år. Julen splitter ikke Danmark, men den føles forskellig, alt efter hvad der står på lønsedlen.

Også forbrugerøkonom hos Sydbank, Ann Lehmann Erichsen, mener, at der er stor forskel på, hvordan den enkelte familie griber julen an. En forskel, der bestemt ikke er blevet mindre efter den kontanthjælpsreform, der trådte i kraft i sommer. 

”Selvfølgelig vil mange skære ned, men der er også nogle, der vil bruge flere penge. Der er en polariseret økonomi, mere polariseret nu end sidste år, og kontanthjælpsreformen i sommer, der satte ydelserne ned, har gjort det svært for nogle familier.”

Når man kigger på, hvordan vi tilpasser os, er mønsteret tydeligt: Vi vil meget hellere skæve til prisen end ændre på traditionerne. Hellere en billigere steg end færre gæster.

Gæsterne skal have det godt
94 procent af os fejrer jul, og når vi samles juleaften, ligner den sig selv. Juleaften sætter vi os om det veldækkede bord. De fleste sidder 4-9 mennesker om bordet – og det er stort set det samme som i 2008, hvor Coop Analyse spurgte første gang. Midt i en verden, der forandrer sig hurtigt, ender juleaften alligevel ofte med at stå bomstille. For julen skal man ikke røre ved.

”Det minder om sangen ’Højt fra træets grønne top’, hvor de synger ’ikke rør ved den rosin’. Man kan oversætte det til ’rør ikke ved min jul’. Det er en meget vigtig tradition. Det er den begivenhed på året, vi både forbereder og glæder os mest til.”

Og hyggen hverken starter eller slutter ved bordet juleaften.

Vi bager stadig – 57 procent sætter småkager i ovnen, især kvinder og de yngste voksne. Rundtom i stuerne bliver der pyntet træ: Halvdelen køber stadig et rigtigt træ fra skoven, mens en voksende gruppe har droppet grantræet og erstattet med et kunstigt af slagsen. Og julemaden, den er vigtig. Vi ved godt, at der er meget mad i julen – måske også for meget – men kun fem procent tør dække bordet, så der er lige i underkanten.

Så selvom den polariserede økonomi har sin betydning, og indkomsten betyder en del for, hvordan og hvor omfangsrig ens jul skal være, betyder den langt mindre for én enkelt ting. Nemlig hyggen. Det understreger Ann Lehmann Erichsen.

Det, der samler os i julen, er maden og hyggen. Det er de hjemmebagte kager, det dejlige julebord og det sociale samvær, vi har med hinanden. Og selve hyggen behøver jo ikke koste så meget. At bage julesmåkager eller tage i skoven koster ikke så meget, siger forbrugerøkonomen.

Langt de fleste serverer hellere for meget og holder samvittigheden i ro, fordi vi jo er gode til at spise rester og fryse ned. Endnu en ting, forbrugerøkonomen genkender. Der skal være nok, og nok er i juletiden nu engang bare meget.

”Det handler også om gæstfrihed. Vi vil gerne dække et flot bord med alt, der hører med. Også til julefrokosten. Der er nok mange, der har det sådan, at de ikke kan smage på det hele, fordi der er så meget. Men det skal være der. Det er meget få, der har nerver til at sætte for lidt mad på bordet.”