Hvornår bliver cykelhjelmen sej?

Mange bruger hjelm

Danskerne er nogle af de flittigste i verden til at snuppe cyklen, når vi skal køre fra et sted til et andet – og andelen af cyklister med hjelm på hovedet hører også til i verdenseliten. Samlet set har 27 procent af cyklisterne hovedet pakket sikkert ind, når de bruger pedalkraft til at komme frem. 

»Når man tænker på, at det er frivilligt at køre med cykelhjelm, så er det virkelig mange, der bruger hjelm. Børnene ligger klart i top, men i alle aldersgrupper er det flot, at så mange tager hjelmen på og dermed passer på sig selv i trafikken,« siger Søren Troels Berg, specialkonsulent i Rådet for Sikker Trafik.

Men dykker man ned i Rådet for Sikker Trafiks undersøgelse af hjelmbrug, viser tallene, at ikke alle aldersgrupper synes, at hjelmen sej. På de yngste hoveder sidder der en hjelm i ni ud af 10 tilfælde, men andelen af cyklister med hjelm på falder, efterhånden som teenage- og ungdomsårene kommer.

De voksne skal være forbilleder

Selvom de 11-15-årige i de seneste år er blevet bedre til at huske hovedbeskyttelsen, er det kun lige under halvdelen, der husker den. Blandt de 16-25-årige er det 14 procent. Det får Rådet for Sikker Trafik til at opfordre de voksne til at huske cykelhjelmen: 

»Børn kopierer ofte, hvad de voksne gør. Hvis de voksne kører med hjelm, så er der større sandsynlighed for, at børn og teenagere også bliver ved med at gøre det. Forældrenes adfærd smitter af på børnene, kan vi se i flere undersøgelser,« siger Søren Troels Berg fra Rådet for Sikker Trafik.

Grundene til at droppe cykelhjelmen kan være mange. Den er utjekket, ikke særlig sej, og man vil gerne undgå ødelagt frisure eller bare gerne mærke vinden i håret. Men faktisk er der ikke lavet egentlige undersøgelser af unge cyklisters grund til at smide hjelmen. 

Hjelmen er symbolet på snusfornuft 

En anden forklaring kan være, at cykelhjelmen er symbolet på det fornuftige, og at den derfor ikke appellerer til unge mennesker, fortæller Klaus Kjøller, der er lektor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet, og som blandt andet har forsket i kampagner. 

»Cykelhjelmen er jo indbegrebet af borgerlig snusfornuft. Når man kommer i teenagealderen, vil man gerne lave oprør mod sine forældre og vise, at man er sig selv. Der ligger cykelhjelmen ligefor. Den er billedet på forældrenes løftede, fornuftige pegefinger og samfundets formaninger. Det identificerer man sig altså ikke med, når man er 15 år.«

Skal brugen af cykelhjelm øges, kan de unge være svære at nå gennem kampagner. Unge inspireres meget af deres forbilleder, og i idolkulturen er det rebellen frem for den fornuftige, livskloge musikstjerne, man ser op til. Selvom man fik Medina eller et andet ungdomsidol til at sige, at man skal køre med cykelhjelm, vil det ikke nødvendigvis blive tjekket. 

Cyklisternes uheld er ikke farlige nok

Der er en indbygget konflikt i den fornuftige cykelhjelm og teenagekulturen. Et bud på noget, der måske kunne løfte øjenbrynene hos de unge, er, hvis cyklistuheld fik en mere fremtrædende plads i medierne:  

»Vi har et tydeligt billede af trafikulykker, hvor man bliver slynget ud af bilen og bliver dræbt, hvis man glemmer selen. Derfor bruger vi alle sikkerhedssele. Den omtale, vi hører om cykelulykker, handler ikke om det lille uheld, som der er flest af, men om højresvingsulykker, hvor fokus hurtigt kommer til at handle om lastbilchaufførernes spejle eller uddannelse. Hovedparten af cyklisternes uheld er forholdsvis ufarlige,« siger Klaus Kjøller, der peger på, at det måske også kan være svært at argumentere for at bruge cykelhjelm, når man dag efter dag kører på samme vej uden at se et uheld. 

Nej tak til lov

En hurtig måde at få flere hjelme på hovederne ville være at lovgive, så ingen lovligt kunne tage en cykeltur uden en hjelm på hovedet. For overordnet set gælder det, at jo flere der bruger cykelhjelm, jo sikrere bliver cykelturen. Flere undersøgelser peger på, at selv små sikkerhedstiltag kan mindske risikoen for ulykker. 

»Trafiksikkerhedsmæssigt har vi et paradoks. Vi kan køre et helt liv uden en ulykke, og derfor oplever vi ikke trafikken som farlig. Trafikken er overordnet set også sikker i Danmark, men nogle kommer ud for ulykker, og her viser undersøgelser, at små og store tiltag som cykelhjelme, trafikvest og lys på cyklen selv i dagslys mindsker antallet af ulykker og ulykkernes alvorlighed,« siger trafikforsker Niels Agerholm. 

Loven kan få os til at stille cyklen

Kritikerne af tvungen brug af cykelhjelm henviser tit til to eksempler: Sverige har i flere år haft en lov, der påbyder børn og unge under 15 år at bruge cykelhjelm, men til trods for loven er der færre børn og unge i Sverige, der bruger hjelm end i Danmark. I Australien skal alle bruge cykelhjelm, men efter at den australske lov trådte i kraft, faldt antallet af cyklister – og undersøgelser viser, at hver femte australier ville cykle mere, hvis de kunne fravælge hjelmen.

»Jeg tror nu ikke, at et påbud om cykelhjelm vil få mange til at stille cyklen. Vi bruger cyklen til motion og til transport til skole, arbejde og indkøb. Hvis det først er en vane, er det marginalt få, der dropper cyklen som transportmiddel,« siger Niels Agerholm.

Cyklistforbundet er mere skeptisk

Forbundet er bange for en gentagelse af de australske erfaringer i Danmark, hvis hjelmen bliver lovpligtig.

»Det er en god idé at bruge hjelm, men det må ikke blive lovpligtigt at bruge hjelm i Danmark. Cyklisme er godt for samfundet på så mange måder. Det giver blandt andet mindre trængsel og bedre folkesundhed. De gevinster vil vi tabe, hvis hjelmen får folk til at rykke over i bilen i stedet,« siger Cyklistforbundets formand Klaus Bondam.

Når vi er mange, ser vi hinanden

Kritikerne af et cykelhjelmspåbud fremfører, at hvis kravet om cykelhjelmen får folk til at stige af cyklen, så mindsker det trafiksikkerheden for de cyklister, der vælger at trampe videre. Forskning peger på, at jo flere der cykler, jo sikrere er det. 

Det skyldes, at bilisterne bliver vant til cyklisternes adfærd og deres plads i trafikken. Det giver øget opmærksomhed og dermed færre ulykker. 

Uheldene stiger, når cykeltrafikken falder

Teorien har blandt andet bevist sit værd i London, hvor antallet af cyklister, der blev skadet i uheld, faldt 12 procent, selvom der i samme periode var kommet dobbelt så mange cykler på vejene. Samme tendens gør sig gældende i Danmark, hvor cykling steg 44 procent, men antallet af uheld faldt 60 procent. Falder antallet af cyklister, er der noget, der kan tyde på, at antallet af skader stiger.

Måske er det bare trafiksystemet

Niels Agerholm mener, at teorien indeholder både noget rigtigt og noget forkert. Generelt set er der kommet flere biler og flere cykler på vejen, mens antallet af ulykker er faldet. Faldet skyldes dog i lige så høj grad sikkerhedstiltag som blå cykelbaner, bedre oplyste kryds og øget opmærksomhed.

»Vores trafiksystem er blevet mere sikkert gennem mange år. Det betyder noget, at bilisterne er vant til cyklister – og andre bilister for den sags skyld. Jo flere man er, jo relativt sikrere er trafikken. Vi kan til gengæld også se, at der sker relativt mange cyklistuheld om foråret, hvor antallet af cyklister stiger. Det skyldes, at vi kommer fra en periode, hvor cyklisterne har været færre, og man skal vænne sig til hinanden igen,« siger Niels Agerholm.