Hvorfor græder mænd mindre end kvinder?

Det kommer nok ikke som den store overraskelse, at mænd er bedre til at holde på tårerne end kvinder. Men hvad skyldes det egentlig? Professor i Social- og Personlighedspsykologi Henrik Høgh-Olesen giver Samvirke en forklaring på, hvorfor mænd græder mindre end kvinder.

Voksne mænd græder i gennemsnit 0-1 gang om måneden, mens kvinder græder 4-5 gange ifølge hollandsk undersøgelse. 

Gråd er indbygget i urmennesket

Mennesket er formentlig det eneste pattedyr, der græder, når vi bliver følelsesmæssigt påvirket. Gråd spiller en vigtig rolle i evolutionen og er et signal, vi sender til hinanden, fordi vi er sociale dyr.

”Som sociale dyr er det vigtigt, at vi er i stand til at læse hinanden for vores overlevelses skyld, og dertil har vi fået forskellige følelsesmæssige signaler. Det er noget, der går helt tilbage fra før, vi havde sprog. Gråden er et kommunikationssignal, hvor jeg fortæller andre, at jeg har behov for hjælp,” forklarer professor i Social- og Personlighedspsykologi ved Aarhus Universitet, Henrik Høgh-Olesen.

Sammenlignet med dyreunger er mennesket meget hjælpeløst ved fødslen. Dyr overlever kun, hvis de kommer på benene med det samme, mens vi først lærer at gå, når vi er omkring 1 år. Gråden giver os derfor en overlevelsesfordel, da tårer sender et signal om, at vi har brug for at blive beskyttet.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Mænd græder meget mindre end kvinder

Mængden af tårer ændrer sig i løbet af livet, men mænd er bedst til at holde på dem. Voksne mænd græder i gennemsnit 0-1 gang om måneden, mens kvinder græder 4-5 gange, viser en undersøgelse lavet af professor i klinisk psykologi ved Tilburg Universitet i Holland, Ad Vingerhoets.

Faktisk græder kvinder mere, fra de bliver født. Forsøg fra fødestuer viser, at piger oftere end drenge bliver smittet med gråd, når de hører andre børn vræle. Det vidner om, at pigers større tilbøjelighed til tårer er medfødt, siger Henrik Høgh-Olesen. 

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Mændene konkurrerer mod hinanden

Selvom kønsrollerne har ændret sig markant de sidste 200.000 år, og mænd i dag i højere grad sørger for bleskift og sutteflaske, er gråd stadig en del af vores genetiske arv. Vores hjerner har ikke udviklet sig i flere tusinder år, og derfor er vi stadigvæk styret af vores instinkter.

”Vi er hierarkiske dyr. Jo højere status vi har, jo lettere adgang har vi til føde, et sted at bo og parringsmuligheder. Konkurrenceprincippet er mest udtalt for mændene, fordi vi skal konkurrere mod hinanden om hunnernes gunst,” fortæller han og uddyber, at det er hunnen, der bestemmer, hvem der vinder hendes opmærksomhed, fordi hun har det primære ansvar for at tage sig af børnene.

”For manden har gråd været et tricky signal at sende, fordi det viser, at han er svag. Der er det ikke sikkert, at han er blevet mødt med hjælp og forståelse, for det kan være, at dem, han konkurrerer med, dermed øjner en chance til at uddistancere ham,” siger Henrik Høgh-Olesen.

Han fortæller, at mænd er mere tilbøjelige til at græde over heroiske gerninger, hvor nogen ofrer sig for en gruppe, som for eksempel ham, der går gennem ild og vand for fodboldholdet. Forklaringen er ifølge Henrik Høgh-Olesen, at mænd har været krigere i kamp med hinanden, og at det har været nødvendigt for mænd at gå i døden for hinanden. Derfor virker sådan nogle gerninger stærkt for manden.

Kvinder passer børnene

I modsætning til manden har det været okay for kvinder at vise svaghed, og fordi kvinderne har haft det primære ansvar for ungerne, har det været nødvendigt for hende at udvikle en stor portion empati.

”Hunkønnet har specialiseret sig i at læse andres følelser og sætte sig ind i andres behov for at forstå, hvordan de har det, og det er startet med, at kvinderne har skullet læse deres børns behov og forstå små subtile nuancer hos barnet. Vi har ikke skullet det samme som mænd. Vi har tværtimod været i mange situationer, hvor det har kunnet betale sig at være ’stoneface’,” siger Henrik Høgh-Olesen.

Gråd er formentlig også påvirket af hormoner

Forskere er i tvivl om, hvorvidt hormoner påvirker mænd til at græde mindre end kvinder, men har en teori om, at det mandlige kønshormon testosteron hæmmer gråd, mens hormonet prolaktin, som blandt andet påvirker dannelse af mælk i brystkirtlerne hos kvinder, virker fremmende på gråd. Derudover kan kvinders hormonelle cyklus måske også have noget at sige.

”I visse perioder af sin cyklus er kvinden måske mere i hormonernes vold, og de gør hende mere følelsesmæssigt ustabil. Der har vi som mænd ikke en regelmæssigt tilbagevendende hormonstorm. Havde vi det, så tror jeg også, vi ville være mere følelsesmæssigt ustabile i de perioder,” siger Henrik Høgh-Olesen.

 

Læs mere om