Hvad stiller du op over for en person i dyb sorg?

Vis, at du er der

Det allervigtigste er at vise, at man er der, og det værste, man kan gøre, er at holde sig væk. Det er ikke sikkert, man skal belejre vedkommende og være der i hele dage, men man skal vise, at man er tæt på. Man må gerne komme dagligt, men det kan være, at man skal gå hjem igen efter en kop kaffe eller et måltid mad. Det gælder naturligvis især for familiemedlemmer og nære venner, men også naboer og andre venner. Mange sørgende har ikke kræfter til selv at opsøge hjælp og støtte. Derfor har det sjældent værdi at sige ’du ringer bare’ eller ’du ved, vi er her’. Initiativet kommer ikke fra den kant.

Lyt, lyt, lyt

Man skal ikke føle sig forpligtet til at sige en hel masse, for det allervigtigste er at være klar til at lytte, når den sørgende har noget at fortælle. Alt for mange synes, at stilhed kan være pinligt, men det er det ikke over for én i sorg. Hvis den sorgramte har lukket sig inde med sin sorg, kan det nærmest virke irriterende, hvis der er én, der snakker hele tiden. Det kan tage flere uger at få en samtale i gang, men man skal ikke tabe modet, for på et eller andet tidspunkt skal det nok komme.

Vær tålmodig

Andre i sorg kan gentage sig selv i en uendelighed. For nogle kan det være svært at holde ud at høre på. For man har jo hørt historien 10-15 gange før. Men det er fuldstændig normalt. Det er en måde at komme ud af sorgen på. Vis i stedet med dit kropssprog, at du er en aktiv lytter, og lad være med at afbryde eller korrigere, selvom du har hørt historien mange gange før.

Tro ikke, du lige kan fixe sorgen

Der er ingen nemme løsninger på en stor sorg. Du kan ikke sige noget, der kan få smerten til at gå væk. Pas også på med at hive en sørgende med til et socialt arrangement, for det er han eller hun sandsynligvis slet ikke parat til og har slet ikke lyst til.

Tag selv initiativet

Spørg ikke, hvad personen har brug for. Stil i stedet konkrete spørgsmål, som for eksempel. ’Jeg skal ud at handle, hvad skal jeg tage med for dig’. Eller ’Skal vi spise frokost sammen – jeg kommer med maden, hvad har du lyst til det?’ Det gør ikke noget, der er nogle rester, som kan gemmes i køleskabet med en opfordring til at huske at spise lidt. På den måde kan den sorgramte virkelig føle, at her er der én, der holder af mig.

Bliv ved med at være der

Når det bliver hverdag igen, er der stadig brug for meget opmærksomhed og støtte. Selvom verden ligner sig selv igen, er verden ikke den samme for den, der har mistet. Her skal man holde fast i kontakten og ikke undlade at snakke om den afdøde.

Hjælp til professionel hjælp

Hvis man har mistet én, man holdt meget af, er det naturligt at være meget ked af det i lang tid. Men hvis man kan se, at det med tiden går den forkerte vej for den sørgende, kan det være en god idé at tage initiativ til at få professionel hjælp. Man skal naturligvis ikke gøre det hen over hovedet på den person, man gerne vil hjælpe. Vedkommende skal være med på, at man i det mindste taget et kort møde op, der ikke forpligter. Det har næsten altid en god effekt. Mange foreninger på linje med Hjerteforeningen har tilbud til pårørende, men man kan også opsøge den praktiserende læge, en præst eller en psykolog. Det er vigtigt, at sorgen bliver bearbejdet, for ellers er det meget sværere at komme videre med livet.